Kan på det kraftigste anbefale Arne og Tikka (og ja Gerth) at lytte til denne Gudstjeneste fra Århus City Kirke. For at ruske op i jeres fordomme, især Arne og Gerth, lidt mindre Tikka der virker mere afbalanceret i sin kritik og ros af Kirke livet, inklusivt søndags Gudstjenesten.
FriKirke Gudstjeneste fra CityKirken Århus Hvem er Gud - CityKirken Århus svarer Hvordan bliver jeg en kristen?
Skal man være troende? Skal man opføre sig anderledes? Skal man døbes? Findes der bestemte ritualer for at blive en kristen? Hvordan ved man, om man er en kristen?
Spørgsmålene kan være mange, når troen og det overnaturlige er ny erfaring i livet.
Som kristen bliver Gud en personlig relation
At blive en kristen betyder som navnet antyder, at man anerkender at der findes en Gud – ikke bare en eller mange forskellige guder, men at Jesus Kristus er Guds søn, som opstod fra de døde, efter Han døde på et kors for ca. 2000 år siden og at Han lever i dag.
Det kan lade sig gøre, uden at man har læst hele bibelen igennem eller er blevet teolog. Men det kan ikke lade sig gøre uden at Gud har talt til dig!
Kristendom er nemlig en tro, hvor Gud selv henvender sig til den enkelte. Ikke nødvendigvis med en hørbar stemme, men f.eks. gennem andre mennesker, en bog, gennem en krise, gennem en udsendelse og på mange andre måder – i hvert fald har det enkelte menneske en fornemmelse af, at Gud kalder til tro og efterfølgelse (læs f.eks. Det Nye Testamente – Romerbrevet kapitel 10 og vers 17).
Det er så smukt og sandt som det står skrevet - man skulle næsten tro HansKrist stod fadder dertil - jeg husker da også engang en der skulle holde en prædiken i CityKirken Århus spurgte om han måtte bruge af mine skriverier.
Dagens tema der prædikes over kan også tydeliggøres ved at sige, det modsatte af mod ikke er kujonagtighed men konformitet.
Hvis vi mennesker er kaldet af Gud står vi ud af konformitet fordi vi får det liv Gud kalder os til - i Kristus er der eksistentielt set en mening med alle menneskers liv. Nøjagtig som Jungiansk Psykologi med dens terapeutiske metode, Individuation demonstrerer det.
At leve i Kald er også at leve i Bøn.
Mange tror at kristne mister deres individualitet, men tværtimod, ja kristendommen er måske eneste religion hvor vores unikke enestående personlighed har Hellig Værdi.
Det er individualisme og egoisme kristendommen har et opgør med. Vi bliver Frie - Frimodige og Levende mennesker overfor Gud. Som vi hører det hos Paulus.
Hvis man forstod dette centrale spirituelle budskab hos Paulus ville angsten og modstanden mod Kirken og de kristne nok blive noget mindre.
Er et menneske bange for sig selv skal det ikke nærme sig kristendommen - for her kan man ikke gemme sig i flokken og i konformitet fordi at iklæde sig Kristus betyder at blive sig selv i og med og ved Gud og sådan skal dagens tema forstås.
"Kristendom er nemlig en tro, hvor Gud selv henvender sig til den enkelte."TRO i en Ny Testamentlig paulinsk sammenhæng er altid den personlige erfaring af Gud der taler til os og virker mægtig i os, erfaringen af Gud og det Helliges Nærværelse Tilstedeværelse i vores liv.
Hvilket sker fx også i forbindelse med Gudstjenester og altså ikke udelukkende i vores personlige KALDS ÅBENBARINGS ERFARINGER.
Folkekirkens Rummelighed betyder at "i Kristus" kan rummes uenigheder og forskelligheder som vi ser i de urkristne paulinske menigheder. Vi respekterer hinandens forskelligheder men i Kristus er vi forsonet hinanden.
Pluralitet og mangfoldighed og diversitet har altid kendetegnet kristendommen, det er et stykke urkristen paulinsk arvegods.
Der findes ingen fundamentalistiske tendenser hos Paulus, hvilket stort set alle eksperter i Paulus er rørende enige om. Men i de meget udbredte fordomme om Paulus (især i Danmark og fra Københavns Universitet (Religionshistorisk afdeling)) bliver han indimellem opfattet som fundamentalistisk, men det beror på fordomme og uvidenhed, manglende grundige analyser og læsning Paulus, hvor man fx ikke får øje på de forfalskninger, redigering, tekst ændringer, en senere Kirke har udsat Paulus's Breve for visse centrale steder, især om kvinder. Ligeledes skyldes fordommene om Paulus også at man tilskriver Paulus de Breve der ikke er ægte Paulus Breve.
Mange Kærlige Hilsner HansKrist
Citykirkens samarbejder
Citykirken er en uafhængig frikirke.
Teologisk og relationelt har vi rødder i og forbindelse til både Mosaik (tidligere Pinsekirkerne i Danmark) og Apostolsk Kirke i Danmark.
Strukturelt er vi en selvstændig frikirke, som er en del af Frikirkenet.
Samarbejdsmæssigt ønsker vi at kunne arbejde sammen med alle kristne kirker i Danmark og er en del af Evangelisk Alliance i Aarhus.
En frikirke forholder sig til en folkekirke lidt som en friskole forholder sig til en folkeskole, i bund og grund samme formålsparagraf (se vores vision og værdier), men ikke knyttet til staten hverken økonomisk eller ledelsesmæssigt. Som frikirke er vi selvfinansierende og typisk er gudstjenester i en frikirke mere “frie” i forhold til den liturgi og stil man måske er vant til fra folkekirken.
Citykirken er opstået som en sammenlægning af kirker fra Apostolsk Kirke og fra Pinsekirken (se vores historie) og derfor har vi vores rødder i og særlige relationer til disse to kirkesamfund. Derudover er det vores ønske at både samarbejde med og have gode relationer til alle kristne kirker.
PS:
Gerth (og også Arne, men i mindre grad end Gerth) der ikke kan abstrahere fra sig selv (deres egocentrisme) og indgå i givende sammenhænge med andre mennesker uden konstant at sætte sig selv i centrum, vil selvfølgelig have fordomme og aversioner imod Kirken og FolkeKirken da man her skal magte at kunne være prosocial aktiv uden konstant at henvise til sig selv og sin egen egocentrisme (sære specielle ideer om alting og at man altid selv er den klogeste).
Både Arne og Gerth, men i helt udpræget grad Gerth, har svært ved at indgå i sociale sammenhænge uden at skulle fremhæve sig selv. Som om verden absolut skal rotere om deres subjektive syn på tingene. Dette skyldes svag identitet og manglende "JEG -styrke" - hvor man hele tiden føler at ens identitet er truet af at være sammen med andre mennesker.
Det menneske med manglende "JEG -styrke" føler hele tiden sin identitet truet, især i forbindelse med sociale fællesskaber, hvorfor Kirken og FolkeKirken vil være en trussel mod ens identitet, ens "svage JEG".