annonce
annonce
(visninger)Populære tråde
Mellemrummet 19654721
Angst – Tro – Håb – Kærlighed 2618964
Åndelig Føde 2434513
Et andet syn 2161474
Så er der linet op... 1857272
Galleri
Kunsten at være stille.
Hvem er online?
0 registrerede 81 gæster og 144 søgemaskiner online.
Key: Admin, Global Mod, Mod
Side 18 af 24 < 1 2 ... 16 17 18 19 20 ... 23 24 >
Tråd valgmuligheder ↓
« Forrige tråd
Næste tråd »
#43544 - 04/05/2024 21:03 Re: Min ”religion” [Re: Arne Thomsen]
Hanskrist Offline
veteran
Registeret: 30/03/2008
Indlæg: 3992
Sted: Nørresundby
Tror det du efterspørger hos kristendommen også må begynde at indfinde sig mere og mere markant og tydeligt med tiden.

Albert Schweitzer er her nok en vigtig spændende person, da især også for dig Arne; Læs lige her hvad der skrives om ham:


Citat:
At en livsanskuelse begrundes af tanken, betyder ikke, at tanken kan nå til bunds i tilværelsen. Dybere end tanken er viljen, og den dybeste erfaring siger os, at vi er vilje, der vil leve, midt blandt vilje, der vil leve.

Mennesket må, når det forholder sig tænkende til sin egen livsvilje, gribes af ærefrygt for denne alt levendes hemmelighedsfulde indre magt, som vi kun i os selv oplever indefra. Etik er at vise al livsvilje samme ærefrygt som min egen, og dermed et grænseløst udvidet ansvar for alt levende.

Med ordene ”ærefrygt for livet” satte han ord på sin livsanskuelse, der omfattede, men også gik videre end traditionel etik. I Schweitzers etik indgik menneskets forhold til dyr og planter. I ethvert levende væsen røber sig en livsvilje, som kræver respekt og hengivelse. Schweitzer blev kendt - og ofte latterliggjort - for sit stædige krav om, at mennesket tager dyrenes lidelser alvorligt.

Husdyr eller forskningens forsøgsdyr må ikke udsættes for unødig smerte, og man må overalt søge at lindre dyrenes kår og skåne deres liv. Mange smilede ad hans krav om aldrig unødigt at slå et insekt ihjel.

Alt, hvad der lever, er helligt. Naturvidenskabens fremskridt har blot gjort naturen mere gådefuld, for der viser sig ingen overordnet mening i universets udvikling. Schweitzers filosofi lader de kosmiske gåder stå uløste, ligesom den respekterer dødens grænse.

I Afrika fandt han, at de indfødte ikke frygtede døden, men nok smerten. At kunne befri patienter for smerter var det dybest tilfredsstillende i hans arbejde, for ”smerte er en frygteligere herre end døden”. Dø skal vi alle, men smerten kan mennesket lindre for medskabningen.


Schweitzer skrev senere også om indisk og kinesisk tænkning, og han fandt, at vestlig filosofi i dag burde se sig selv som en del af en global menneskehedens filosofi.

han kritiserede den hastige afkolonisering med uddannelsen af en bureaukratisk elite og fortsat rovdrift på naturressourcer i stedet for at satse langsigtet på lokalt landbrug og håndværk.


Link her:

Kronik til minde om Albert Schweitzer

Mange Kærlige Hilsner HansKrist
_________________________
Det kan ikke være Gud, for han har kaldet jer til frihed i Kristus. Pas på!
Top Svar Citer
#43545 - 04/05/2024 23:14 Re: Min ”religion” [Re: Hanskrist]
Arne Thomsen Offline
veteran
Registeret: 16/04/2008
Indlæg: 7544
Sted: Sydsjælland
Hej Hanskrist.
Jeg glæder mig rigtig meget over dine ord:
Citat:
Tror det du efterspørger hos kristendommen også må begynde at indfinde sig mere og mere markant og tydeligt med tiden.
Og at Albert Schweitzer sagde:
Citat:
Alt, hvad der lever, er helligt.
er jeg jo også med på - ja, mere end dét smiler

Nu er jeg spændt på om Thomas har kommentarer - og om Tikka har - og om andre har.

Og så tænker jeg på, hvordan man kan "udkonkurrere" Mammon og hans markedsføring med et mere ægte attraktivt kvalitetsliv heart

Mvh. Arne.
Top Svar Citer
#43546 - 05/05/2024 12:34 Re: Min ”religion” [Re: Arne Thomsen]
Anonym
Uregistreret

Kære Arne

Salige er I, som er fattige, for Guds rige er jeres.
- Lukas 6:20


Citat:
Det ville da være oplagt, om kristendommen pegede på attraktive alternativer til den nuværende dominans: Køb, brug og smid væk - i stadigt stigende tempo.
Og hvad kunne det være?


Som du siger, ville det ikke have været muligt dengang at tale om alle mulige nutidige emner. Det er derfor, jeg valgte billedet med kompasnålen. Nålen peger mod kærlighed, uselviskhed, afkald på materiel rigdom - vejen må vi gå, retningen kender vi.

Du nævner selv "mammon". Det er nærliggende at citere passagen, hvor Jesus bruger ordet. Eller bare en lille bid:

Og hvorfor bekymrer I jer for klæder? Læg mærke til, hvordan markens liljer gror; de arbejder ikke og spinder ikke. Men jeg siger jer: End ikke Salomo i al sin pragt var klædt som en af dem.
- Bjergprædiken


Vi har ordet om at forlade alt og følge Jesus. Om kamelen og nåleøjet. Om at samle skatte i himlen og ikke på jorden. Om at indbyde dem til fest som intet har at give igen. Eller simpelthen fra den daglige bøn:

Giv os i dag vort daglige brød

Et andet nærliggende eksempel er dette, fra Lukas, kap. 17:

Og som det var i Noas dage, sådan skal det også være i Menneskesønnens dage: De spiste og drak, giftede sig og blev bortgiftet lige til den dag, da Noa gik ind i arken, og syndfloden kom og udslettede dem alle. Eller som i Lots dage: De spiste og drak, købte og solgte, plantede og byggede; men den dag, da Lot forlod Sodoma, regnede ild og svovl ned fra himlen og udslettede dem alle.

Det er den stik modsatte ånd end at "købe, bruge og smide væk". Jeg hører, at der advares mod det.

Der er også mange, mange ord fra brevene efter evangelierne og Apostlenes Gerninger i Det Nye Testamente.

Fra Paulus' første brev til Timotheus:

Og vist er det, at gudsfrygt sammen med nøjsomhed bærer lønnen i sig selv; for tomhændet kom vi til verden, og tomhændet skal vi gå ud af den; har vi føde og klæder, skal vi lade os nøje med det. Men de, der vil være rige, falder i fristelse og baghold og henfalder til utallige tåbelige og skadelige tilbøjeligheder, som styrter mennesker i undergang og fortabelse. For kærlighed til penge er roden til alt ondt; drevet af den er nogle blevet ført bort fra troen og har voldt sig selv mange smerter. Men du, Guds menneske, skal holde dig fra alt dette og stræbe efter retfærdighed, gudsfrygt, tro, kærlighed, udholdenhed og sagtmodighed.

Jeg kunne blive ved. Bibelen bliver ved og ved. Man kan simpelthen ikke påstå, at kristendommen opfordrer til "Køb, brug og smid væk - i stadigt stigende tempo" eller at den ikke modsiger denne ånd. Hvis der er noget, som kristendommen fremhæver igen og igen, så er det nøjsomhed og tillid til Gud og tragten efter de åndelige rigdomme.

Arne, det interessante for mig i min dialog med dig, er, at jeg fornemmer en stærk, kristen ånd i dig. Fortæl mig hvis jeg tager fejl. Du vil ydmygheden. Du vil nøjsomheden. Kærligheden, uselviskheden. Jeg beundrer dig. Jeg tror, at du ser livet igennem en kristen linse - måske uden at vide i hvor høj grad!

Kh Thomas
Top Svar Citer
#43548 - 05/05/2024 18:44 Re: Min ”religion” [Re: Anonym]
Arne Thomsen Offline
veteran
Registeret: 16/04/2008
Indlæg: 7544
Sted: Sydsjælland
Hej Thomas.
Du har da ret i dine ord:
Citat:
Man kan simpelthen ikke påstå, at kristendommen opfordrer til "Køb, brug og smid væk - i stadigt stigende tempo" eller at den ikke modsiger denne ånd.
Det mener jeg heller ikke at have påstået, men kendsgerningen er jo, at "åndelige rigdomme" ikke er i høj kurs - i modsætning til "markedskulturen", der jo maser sig ind på os - og styrer os - nærmest døgnet rundt.

Så kan man jo vælge at lade "frelsen" være forbeholdt "de åndeligt rige" - hvis man tror på den slags - men man kunne vel også se på, om ikke alternativet til "markedsreligionen" kunne være noget meget enkelt og attraktivt, såsom: Ro, harmoni og lykke som værende i - og en lille del af - det guddommelige skaberværk - og er det ikke skabt, men evigt og foranderligt er det vel egentlig endnu mere guddommeligt.
Måske man også kunne sige det endnu enklere: Verden er hellig! - og her og nu er man en ganske lille del heraf smiler - men så kommer jo spørgsmålet: Hvad betyder hellig?

Kunne kristendommens præsteskaber - og andre præsteskaber - mon begynde at fortælle os om gode måder i fritiden at være hellig i det hellige?
Det første, der falder mig ind er en stilfærdig væren i harmonisk natur - ikke som hersker, men som en ydmyg og taknemmelig del deraf.

Mvh. Arne.

P.S.: Til dine sidste ord:
Citat:
Arne, det interessante for mig i min dialog med dig, er, at jeg fornemmer en stærk, kristen ånd i dig. Fortæl mig hvis jeg tager fejl. Du vil ydmygheden. Du vil nøjsomheden. Kærligheden, uselviskheden. Jeg beundrer dig. Jeg tror, at du ser livet igennem en kristen linse - måske uden at vide i hvor høj grad!
Mit svar:
Nøjsomheden, kærligheden, uselviskheden er ikke noget, jeg vil, men noget, jeg inspireres til, når jeg ser min situation: En lille bitte del af at umådeligt og ufatteligt mirakel: Den værende verden.
Den inspiration, tror jeg, ligger frit fremme for enhver - kristne - og alle andre smiler
Din ros påvirker mig. Ros er jo det mest effektive manipulationsmiddel, men jeg ved jo godt, at det ikke er sådan, du bruger det her blinker
Top Svar Citer
#43556 - 06/05/2024 17:51 Re: Min ”religion” [Re: Arne Thomsen]
Anonym
Uregistreret

Kære Arne

Hvis jeg forstår dig korrekt, foreslår du, at man simplificerer til noget meget enkelt. En sætning og en idé.

På nogle måder kan jeg godt se det attraktive i at simplificere. Men jeg kan også se og tro, at den kristne overdådighed af historier, ideer, kunst og litteratur er meget inspirerende for kulturen. Ville vi uden kristendommen overhovedet have det kærlighedsperspektiv på verden og livet, som vi har? Kristendommen har ifølge nogle historikere påvirket historien meget. Jeg tror, at vi skylder kristendommen mere, end vi lige aner.

Har du lagt mærke til, hvordan folk bruger udtryk fra Bibelen, men uden at vide at de overhovedet er derfra? Mit gæt er, at det ikke bare er talemåder, vi har optaget i os selv, men også deres ånd og liv.

Bjælken i øjet.
Hvad hjertet er fuldt af.

Du vil måske indvende, at du ser, at det går helt galt i verden. Men her må jeg sige med Hanskrists ord:

Citat:
Det er nu os selv og ikke kristendommen vi skulle pege fingre af.

Vi er de ansvarlige.


At vi har svært ved at følge i Jesus' fodspor og stråle hans ånd i vort liv, er jo heller ikke en hemmelighed for kristendommen, som giver os bønnen, hvor vi tydeligt erkender vores mangler.

Kh Thomas
Top Svar Citer
annonce
Side 18 af 24 < 1 2 ... 16 17 18 19 20 ... 23 24 >


Seneste indlæg
Nemesis
af Hanskrist
14/11/2024 00:06
Bøn
af Hanskrist
13/11/2024 12:46
ALKOHOL
af Anonym
05/11/2024 03:29
Vigtige præciseringer
af somo
04/11/2024 05:38
ARABISKE RACISTER JAGER GRØNLÆNDERE UD AF GELLERUP
af Anonym
02/11/2024 14:51
Nyheder fra DR
Den brasilianske højesteret evakueret e..
14/11/2024 01:53
Anklager beder om pause i Trump-sag om h..
14/11/2024 01:04
Pro-palæstinensiske demonstranter tilba..
13/11/2024 21:31
Trump vælger Marco Rubio som sin udenri..
13/11/2024 21:30
Signe Bruun fører an i Real Madrids sto..
13/11/2024 20:59
Nyheder fra kristeligt-dagblad.dk
Forskere finder 34 meter bred koral i St..
14/11/2024 01:10
Pris for Pensionskommissionens forslag s..
14/11/2024 01:10
Teleselskaber får lov til at analysere ..
14/11/2024 00:22
Mand er død efter eksplosioner ved Bras..
13/11/2024 23:28
Anklager vil have dokumentsag mod Trump ..
13/11/2024 22:18