Hej Arne



Tak, Arne. Det glæder mig



Jeg har IKKE skudt dig i skoene, at Gud ikke har skabt kærlighed i dig, men blot påpeget at du IKKE vil kalde Gud god eller kærlig (det har du vel selv været ret klar omkring). Dette en følge af at du ikke vil tillægge Gud egenskaber.



Det er meget tarveligt sagt, synes jeg. Jeg forsøger at forstå dig, også når du om dig selv påstår, at du indtager en meget ydmyg position. Generede den blinkende smiley dig? Den bruger du vist selv temmeligt hyppigt.



Det, som du ikke ser ud til at forstå, er, at du faktisk bedømmer det guddommelige ved at sige sådan. Du bedømmer det jo på den måde, at det guddommelige har skabt os på en sådan måde, at vi IKKE har mulighed for at fatte eller rumme, hvordan det guddommelige er. Dette er vel også en "vovet bedømmelse".



Der tager du fejl. Det generer mig ikke spor

Interessant er det for mig at sammenligne din position med den kristne.

Du vil ikke tillægge Gud nogen egenskaber. Du vil derfor ikke kalde Gud god eller kærlig. Du har end ikke den opfattelse, at Gud elsker sin skabelse og alle levende væsener. Dette at du ikke vil sige noget om, hvad det guddommelige er eller rummer, er alt sammen en følge af, at du nægter at tillægge Gud nogen egenskaber. Og derfor vil du ikke en gang medgive, at Gud er god og kærlig. Helt anderledes er det i forhold til dig selv: Du fortælle ofte, at du elsker alt og alle med en altomfattende kærlighed.

Dette kalder du ydmyghed.

Den kristne har omvendt ikke disse tanker om sig selv, hverken i forhold til egen godhed eller ydmyghed, men giver Gud al æren. Det eksemplificeres godt med følgende historie:

Og da Jesus gik ud på vejen, kom der én løbende og faldt på knæ for ham og spurgte: "Gode Mester, hvad skal jeg gøre for at arve evigt liv?" Jesus svarede ham: "Hvorfor kalder du mig god? Ingen er god undtagen én, nemlig Gud."

Du finder det ”storsnudet”, ”utilgiveligt frækt” og ”utilbørligt” (dvs. stridende mod god moral) at kalde Gud god (som Jesus gjorde her i historien), fordi du mener, at det begrænser Gud. Men er det ikke dig selv, der begrænser Gud ved at sige sådan? Du ved da ikke, om Gud netop elsker sin skabelse og har skabt os sådan, at Gud gerne giver sig selv til kende for os, så vi erkender, at Gud vitterligt er god. Dette tror jeg på.

Hermed fik jeg sammenlignet vores positioner. Det har været meget afklarende.

Tak for dialogen

Hej Arne



Mener du ikke en "sober pointe"?



Du har faktisk selv brugt pointen i en anden sammenhæng, nemlig i forhold til theodicé. Sådan som jeg ser det.

Men er det et problem? Pointen er vel bare, at det er svært at påstå, at man står uden antagelser om virkeligheden.



Hvem taler om at "ophøje"? For mig ligner det mere en tjenergerning. Ophøjer du dig selv ved at kalde dig ydmyg og kærlig? Så langt strækker den kristne sig ikke.

... men lad det nu ligge ...





Ja, her må jeg jo indrømme, at jeg ikke er så sikker på "min egen" opfattelse, som du tilsyneladende er på din. Jeg svinger nok et sted mellem kristendommen og de østlige religioner.

Skal man tro kristendommen, så er verden skabt af Gud Skaberen. Men - som jeg hørte en filosof sige - så er verden i sin nuværende tilstand snarere en skygge-skabelse. En skygge af hvad den vil blive. Den er nemlig ment til at være uden lidelse, død og ondskab.

Da verden blev skabt, tog den kollektive "menneskesjæl" imod skabelsen aktivt. Mennesket var ment til at holde sig til Gud og Guds vilje, men greb i stedet for ud efter autonomien til selv at definere godt og ondt (Kundskabens Træ). Det lider skabelsen under (Syndefaldet). Og endnu venter skabelsen på at blive befriet fra trældom, når mennesket igen griber sit kald om at reflektere Guds kærlighed og visdom ind i verden.

Den tid, vi kan undersøge og kigge tilbage på, helt tilbage til Big Bang er ifølge denne filosof "falden tid - falden kosmos". Og al den lidelse og død som har eksisteret, inklusiv evolutionen af arterne, er del af dette. Vi er del af dette; vi er heller ikke, hvad vi er ment til at være. Både vi og skabelsen led et knæk i syndefaldet og trådte således ind på scenen som Homo Sapiens på godt og ondt.

... Om det også er min opfattelse ... Det kan jeg ikke svare klart på. Jeg finder det meningsfuldt at tro på, at skabelsen vil strække sig ind i Guds evighed. Men jeg er også nysgerrig på de østlige religioners opfattelse.