|
1
registreret
(1 usynlig),
28
gæster og
1453
søgemaskiner online. |
|
Key:
Admin,
Global Mod,
Mod
|
|
|
Skribent: Arne Thomsen
Emne: Re: Åndelig Føde
|
Hej Thomas:
Du skriver til mig:
Jeg skrev:
Hvor ved du fra, at det guddommelige ikke kan melde sig i mennesket som Kærlighed?
Du svarer, at det er helt hen i vejret, at jeg skriver sådan. Men det kan jeg nu ikke se, at det er. Jeg har forstået dig sådan, at du fordømmer de mennesker, som kalder Gud Kærlighed, eller som mener, at Gud er kærlig. Du bruger ord som "storsnudede", "utilbørlig", "utilgivelig frækhed" og "snage", om det de gør. Har jeg misforstået dig på dette punkt?
Ja!
De fordømmende ord er rettet mod mig selv - ikke mod mine medmennesker! - i fald jeg begyndte at bedømme det guddommelige.
Dét, mener jeg, var tydeligt, men hvis ikke det var tydeligt nok, så er det hermed fastslået.
I øvrigt mener jeg jo selv at opleve, at det guddommelige har skabt kærlighed i mig - den vigtigste begivenhed i mit liv - så at "skyde mig det modsatte i skoene" er da helt gak!
Du skriver også om mig:
Du tillægger ikke Gud egenskaber. Ergo tillægger du ikke Gud at være kærlig. Omvendt mener du om dig selv, at du er kærlig med en "altomfattende kærlighed".
Og du konkluderer så, at du hermed er meget ydmyg blinker
Er dette korrekt forstået?
Nej!
Nu lyder du lidt som den spanske inkvisition: Hvis jeg ikke hævder at Gud er kærlig, så skal jeg fordømmes 
Men min ydmyghed indeholder, at jeg ikke vover at bedømme det guddommelige.
Min opfattelse er at vi mennesker har mulighed for at opleve det guddommeliges væren, men hvordan det guddommelige er, det har vi mennesker ikke mulighed for at fatte eller rumme.
Og kærligheden i mig, det mærker jeg klart, er det guddommeliges værk - ikke mit.
I øvrigt og generelt om vores dialog har jeg en vis fornemmelse af at det provokerer dig, at jeg holder fast i mine oplevelser af det guddommeliges væren, min ydmyge taknemmelighed for den kærlighed dette har skabt i mig, og som jeg mærker er mit livs mening - mens udforskning af det guddommelige for mig ikke er tilstedeligt.
M.v.h. Arne agnostisk pan"teist" - ærbødighed, nøjsomhed, empati, harmoni og kærlighed  
|
|
|
|
