|
1
registreret
(1 usynlig),
29
gæster og
1500
søgemaskiner online. |
|
Key:
Admin,
Global Mod,
Mod
|
|
|
Skribent: Anonym
Emne: Re: Åndelig Føde
|
Hej Arne
De fordømmende ord er rettet mod mig selv - ikke mod mine medmennesker! - i fald jeg begyndte at bedømme det guddommelige.
Dét, mener jeg, var tydeligt, men hvis ikke det var tydeligt nok, så er det hermed fastslået.
Tak, Arne. Det glæder mig 
I øvrigt mener jeg jo selv at opleve, at det guddommelige har skabt kærlighed i mig - den vigtigste begivenhed i mit liv - så at "skyde mig det modsatte i skoene" er da helt gak!
Jeg har IKKE skudt dig i skoene, at Gud ikke har skabt kærlighed i dig, men blot påpeget at du IKKE vil kalde Gud god eller kærlig (det har du vel selv været ret klar omkring). Dette en følge af at du ikke vil tillægge Gud egenskaber.
Nu lyder du lidt som den spanske inkvisition: Hvis jeg ikke hævder at Gud er kærlig, så skal jeg fordømmes
Det er meget tarveligt sagt, synes jeg. Jeg forsøger at forstå dig, også når du om dig selv påstår, at du indtager en meget ydmyg position. Generede den blinkende smiley dig? Den bruger du vist selv temmeligt hyppigt.
Men min ydmyghed indeholder, at jeg ikke vover at bedømme det guddommelige.
Min opfattelse er at vi mennesker har mulighed for at opleve det guddommeliges væren, men hvordan det guddommelige er, det har vi mennesker ikke mulighed for at fatte eller rumme.
Det, som du ikke ser ud til at forstå, er, at du faktisk bedømmer det guddommelige ved at sige sådan. Du bedømmer det jo på den måde, at det guddommelige har skabt os på en sådan måde, at vi IKKE har mulighed for at fatte eller rumme, hvordan det guddommelige er. Dette er vel også en "vovet bedømmelse".
I øvrigt og generelt om vores dialog har jeg en vis fornemmelse af at det provokerer dig, at jeg holder fast i mine oplevelser af det guddommeliges væren, min ydmyge taknemmelighed for den kærlighed dette har skabt i mig, og som jeg mærker er mit livs mening - mens udforskning af det guddommelige for mig ikke er tilstedeligt.
Der tager du fejl. Det generer mig ikke spor
Interessant er det for mig at sammenligne din position med den kristne.
Du vil ikke tillægge Gud nogen egenskaber. Du vil derfor ikke kalde Gud god eller kærlig. Du har end ikke den opfattelse, at Gud elsker sin skabelse og alle levende væsener. Dette at du ikke vil sige noget om, hvad det guddommelige er eller rummer, er alt sammen en følge af, at du nægter at tillægge Gud nogen egenskaber. Og derfor vil du ikke en gang medgive, at Gud er god og kærlig. Helt anderledes er det i forhold til dig selv: Du fortælle ofte, at du elsker alt og alle med en altomfattende kærlighed.
Dette kalder du ydmyghed.
Den kristne har omvendt ikke disse tanker om sig selv, hverken i forhold til egen godhed eller ydmyghed, men giver Gud al æren. Det eksemplificeres godt med følgende historie:
Og da Jesus gik ud på vejen, kom der én løbende og faldt på knæ for ham og spurgte: "Gode Mester, hvad skal jeg gøre for at arve evigt liv?" Jesus svarede ham: "Hvorfor kalder du mig god? Ingen er god undtagen én, nemlig Gud."
Du finder det ”storsnudet”, ”utilgiveligt frækt” og ”utilbørligt” (dvs. stridende mod god moral) at kalde Gud god (som Jesus gjorde her i historien), fordi du mener, at det begrænser Gud. Men er det ikke dig selv, der begrænser Gud ved at sige sådan? Du ved da ikke, om Gud netop elsker sin skabelse og har skabt os sådan, at Gud gerne giver sig selv til kende for os, så vi erkender, at Gud vitterligt er god. Dette tror jeg på.
Hermed fik jeg sammenlignet vores positioner. Det har været meget afklarende.
Tak for dialogen
|
|
|
|
