Jo, man kan pålægge sig dem som idealer, men er det holdbart - er det ægte.
Her har jeg mine tvivl.

Thjooe … der er det jo så din egen samvittighed, du må spørge ang ægthed ... men forventer du en belønning - bare et tak er din selvopofrelse ikke ægte i mine øjne

… men enhver mor ved, at barnet har behov der skal dækkes straks fra fødsel - og disse behov opfylder de fleste trods det, at skulle tilsidesætte egne lyster og behov i årevis - i forståelsen - det lille barn kommer først - pligt kærlighed så det basker og taknemmeligheden ved at kunne udføre og klare denne opgave er ganske stor og øger både lyst og vilje til at yde andre hjælp – og "sidegevinsten" er den, at et forhold ad denne vej styrkes, og her tilliden til den anden vokser … og så kan man opleve gengældelse – en boomerang effekt, som jo på ingen måde bør være motiv for det man yder … ofte kan modtager mærke om diverse tiltag til hjælp mm er ægte

Så man giver uden bagtanke for egen gevinst, fordi man efter beslutning om dette at yde en indsats ikke kan andet … at, der så ofte kommer en "gevinst" i form af glæde mm er så en anden sag

Pligt kærlighed kan også kaldes selvopofrelse, fordi man tilsidesætter egne lyst og sætter "den anden" først

Og her med barnet, er der bestemt ikke tale om man giver spontant kærlighed. Barnet er jo den ydre påvirkning man handler på

***************
hvorfor ofte koks med farvelægning på skrivesiden - og hvorfor er teksten nu i skriveboks så sort - ser snavset ud

Ja det lyder jo alt sammen meget mystisk

Du kan mærke noget du ikke ved hvad er, som du kalder det guddommelige, som bevirker du inspireres til egenskaberne: ydmyghed, mådehold, harmoni, empati, omsorg, kærlighed , som du dog ikke evner at efterleve -

men kommer af sig selv gør det vel ikke. Det komme jo netop af noget du mener ER - altså ydre påvirkning

Ja. Bestemt! Hvis du bliver bevidst om, du er i dårligt humør og ønsker at ændre det, er det muligt.

Thjoee – indimellem


hmm –
afhænger meget af hvilke værdier man har og om man tænker før man handler

Ej det argument kan du bestemt ikke bruge.

Teksten fortæller klart hvem den der Er er

Moses sagde til Gud: »Når jeg kommer til israelitterne og siger til dem, at deres fædres Gud har sendt mig til dem, og de spørger mig, hvad hans navn er, hvad skal jeg så sige til dem?« Gud svarede Moses: »Jeg er den, jeg er!« Og han sagde: »Sådan skal du sige til israelitterne: Jeg Er har sendt mig til jer.«
Gud sagde videre til Moses: »Sådan skal du sige til israelitterne: Jahve, jeres fædres Gud, Abrahams Gud, Isaks Gud og Jakobs Gud, har sendt mig til jer. Det er mit navn til evig tid,
https://www.bibelselskabet.dk/brugbibelen/bibelenonline/2_mos/3