Forstår jo ikke man kan være uvidende om noget man kalder det guddommelige og samtidig mene at kunne mærke det … og - forstår jo heller ikke hvorfor, agnostisk pan"theisme" inspirerer til: ydmyghed, mådehold, harmoni, empati, omsorg, kærlighed

men - ovenstående ord, som står sidst i dine indlæg fremholder du blot som idealer du kæder sammen med det, at du har den ide ALT er guddommeligt.

Faktisk troede jeg, du mente, du var det, som du underskriver dig med

Det handler jo om følelserne taknemmelighed og kærlighed, og følelser mener jeg ikke er noget, man selv kan bestemme.

Selvfølgeligt kan man det!

Taknemmelighed - som vel er en tillært egenskab - kontra ligegyldighed/selvfølgelighed (som også kan være tillært) er 2 vidt forskellige tilgange til ”det samme”

… og er man taknemmelig også i svære tider – når/ hvis det er blevet til en del af ens personlighed - må man vel konkludere man selv har – kan há indflydelse på sine følelser også med den forståelse, at man jo kan udvide taknemmeligheden i det uendelige.

Der er også den vinkel, at når vi lære at sige tak for mad som børn, er der nok ikke knyttet en taknemmelighedsfølelse til ordene. Det kommer jo først hen ad vejen, hvis ikke man tager maden som en selvfølge, der ikke skal takkes for.

Nå - med taknemmeligheden kommer kærligheden let, som vi jo skal yde til næsten hvis vi kan. Så jo næste kærlighed er en pligt ... en frivillig kærlig pligt

Vi skal elske næsten som osselv - for hvem kan leve uden kærlighed?

Medmenneskelig kærlighed er livsnødvendigt, og når man ”gør gode gerninger” fordi man ønsker ”den anden” noget godt – hjælpe ved ikke at tænke på om det nu lige passer ind i eget program, ja så kommer glæden ved at se man har hjulpet hvor der var behov, men - man hjælper jo ikke for at få den følelse, men for at hjælpe/glæde ”den anden” - og så kan man jo være taknemmelig over dét at man har kunne yde pligt kærlighed.

Faktisk er den en svær disciplin at gi af pligt i kærlighedens navn, men hvor kan man være taknemlig når det lykkes så det ikke opleves som sur pligt

er lidt træt. håber det giver mening