|
1
registreret
(1 usynlig),
635
gæster og
70
søgemaskiner online. |
|
Key:
Admin,
Global Mod,
Mod
|
|
|
#42406 - 23/12/2023 18:27
Re: Kapitel 1 - kristendommens grundmotiv...
[Re: ]
|
veteran
|
Registeret: 30/03/2008
Indlæg: 4002
Sted: Nørresundby
|
|
Hej Jan Krishna Kærlighedens ABC ❤️ Nu har jeg læst i min bog herhjemme det afsnit du har kopieret og sat farve markeringer og skrevet i margen. Jeg er ikke helt tilfreds med LSE han er lusket og der bliver lagt i kakkelovnen til at nu stikker vi snart kniven i ryggen på Paulus. Synes ikke det klæder forfatteren at bygge bogen sådan op. Og der hvor hvad han siger, stammer fra eller findes tydeligst hos Paulus, ja så nævner han overhovedet ikke Paulus - der ingen kredit får selv om LSE plagierer Paulus der var 2000 år før med hvad LSE skriver. Der hvor han nævner Paulus 1 Kor 13, 13 "af Tro og håb - størst af dem er kærligheden" der gør han grin med Paulus: Kærligheden som korrektiv til troen
I den verdensberømte passage, hvor Paulus nævner troen, håbet og kærligheden og konkluderer, at >>størst af dem er kærligheden<< (1. kor 13, 13), giver han, uden dog at have ambitionen om det, en formulering, der griber det, jeg forstår som kærlighedens suverænitet klokkerent. Kærligheden står over tro og håb, og tager man udsagnet til sig, som det står, betyder det ikke bare, at éns tro skal være båret af kærlighed. Det betyder også, at det er vigtigere, at man har kærlighed, end at man har tro, uanset hvilken.
Denne sætning, størst af alt er kærligheden, udtrykker essensen af, hvad kærlighedens suverænitet indebærer for vores tilgang til at forstå livet og verden. At sige Paulus her ikke har ambitioner om at sige hvad han siger er noget vrøvl. Som Albert Schweitzer siger, hvis LSE skulle drøfte med Paulus ville han få røven på komedie. Ifølge Paulus er TRO altid virksom i Kærlighed. Og der findes ikke nogen TRO hos Paulus der ikke er: Guds Kærlighed Kristus udgydt i vore hjerter ved Helligånden der er givet os. Rom 5, 5 og 2 Kor 3. Når Paulus taler om tro skelner han mellem Tro som religiøs tro og overbevisning Og vi kristne's TRO - der er at i Guds Kærlighed Kristus udgydt i vore hjerter ved Helligånden der er givet os - der er Gud kommet os nær som virkelighed - og TROEN er at vi erfarer Gud som nærværende virkelighed i vores liv. Så TROEN er KRISTUS selv - KRISTUS VIRKELIGHEDEN i de kristnes liv. Ikke at tro noget som religiøs tro og overbevisning. Hvis et menneske ikke har Kærligheden i sit hjerte kan det ej heller være kristen TROende ifølge Paulus: "da Kristus ved TROen bor i vore hjerter så vi er rodfæstede og grundfæstede i KÆRLIGHED". Så LSE vrøvler her om Paulus - da han hævder at for Paulus er der en TRO der ikke omfatter at størst af tro og håb er Kærligheden. Dette er simpelthen usandt. Fordi hvis et menneske ikke er rodfæstet og grundfæstet i KÆRLIGHED kan det ikke have TRO i kristen forstand. I citationsboksen her efterfølgende svarer jeg LSE med fede skrift typer: Paulus´ pointe med at sætte kærligheden over alt andet er som antydet ikke, at troen på Kristus kan underkastes en højere autoritet.
Jamen der er ikke kristen TRO som ikke kommer af at vi er rodfæstede og grundfæstede i KÆRLIGHED.
Han prøver med andre ord at trække troens inderlighedsaspekt frem: Alt det, Jesus har gjort for mennesket, kan, siger Paulus, ikke få nogen virkning i vores liv, hvis troen på det ikke er båret af inderlighed. Hvad han har ret i: Hvis ikke man er følelsesmæssigt tilstede i efterfølgelsen af sin tros livstilskyndelser, vil éns liv som troende være en mekanisk afspilning af et allerede defineret tema.
Ja ok da
Men tro er mere end inderlighed, så der er mere at sige om trosoplevelsen: Den følelsesmæssige forankring i Gud er en forbindelse til noget, som føles virkeligt. Gud er noget, der findes. Inderlighedsaspektet er med andre ord ikke tilstrækkeligt for at beskrive trosoplevelsen. Som troende går man ikke bare rundt og er inderlig, og hvis man gør, er man det, der kaldes sværmerisk. Man er standset i en følelse, man ikke engang tager alvorligt, for hvis man gjorde, ville man opdage, at den pegede ind mod en konkret virkelighed.
At kærligheden står over, hvad troen lærer om Gud og verden og mennesket, betyder, at kærligheden er Guds og menneskets inderste virkelighed.
Ja TRO er satme mere hos Paulus end inderlighed og noget følelsesmæssigt sværmerisk. Og det er Paulus der er i religionshistorisk forstand er verdensberømt for at gøre TROEN lige med konkret virkelighed med Gud, for nemlig er TROEN: Guds Kærlighed Kristus udgydt i vore hjerter ved Helligånden lige med Guds og menneskets inderste virkelighed sammen - nemlig Sønnen og Gud Faderens KÆRLIGE dialogiske JEG'DU VIRKELIGHED. Så alt det LSE skriver om denne vores virkelighed er tyvstjålet fra Paulus der var 2000 før med at påstå denne virkelighed mellem Gud og mennesket - endda en virkelighed der er inkarneret
En tro, der hævder at basere sig på kærligheden, kan ikke sætte dogmer eller åbenbarede helligskrifter højest. Ja, man kan ikke engang sætte Jesus over kærligheden, selvom man kan lade sig inspirere af ham.
Paulus ville ikke gå med til på den måde at skille kristen kærlighed og kristen tro, da det jo så bliver vigtigere, at man er et kærligt menneske end, at man tror på, at Jesus har sonet vore synder på korset, og den køber Paulus ikke.
Igen Paulus er religionshistorisk verdenskendt for at bekæmpe blind tro og Dogmatisk Rettroenhed og Trostvang. TROEN har ifølge Paulus intet at frygte fra TÆNKNINGEN og søsætter en SEENDE TÆNKENDE TRO - der hvor ÅNDEN er der er også altid FRIHEDEN - vi skal lovsynge med vores forstand. Etc etc også derfor Paulus kaldes for Tænkningens Skytshelgen af en af de største Paulus eksperter Albert Schweitzer.
Ifølge Paulus er vores synder blevet os tilgivet og Gud og mennesket - det himmelske og jordiske er blevet forenet eller forligt i og med Begivenheden Kristus. Men ikke mere her om den forsoningslære som LSE ikke forstår og som han mener står over at af TRO og Håb er KÆRLIGHEDEN altid størst - dette passer simpelthen ikke - da ingen kristne kan være i TROEN i KRISTUS uden at være rodfæstede og grundfæstede i KÆRLIGHED. 💕🙏💕 Om brud og kontinuitet med Gamle Testamente og dets Gudsforståelse. selvfølgelig er der kontinuitet mellem Jesus og den tradition, han blev født ind i. Selv den største reformator er altid også et barn af sin tid. At han byggede på en tradition fremgår desuden af, at svaret til farisæeren jo ikke er en opfordring til at skrotte alt, hvad der står i de gamle skrifter, men en påmindelse til tilhørerne om, hvad de allerede ved, fordi det står skrevet. Men kontinuiteten har en grænse, som er trukket af det, han rent faktisk forkynder, nemlig kærlighedstanken.
Jesus bevidst og med vilje giver udtryk for, at guden i Det Gamle Testamente ikke har noget med den sande Gud at gøre. Kærlighedens Gud træder kun i glimt frem i de gamle skrifter, og Jesus ønskede at rense det forvanskede billede, folk i århundreder om ikke årtusinder havde haft af Gud.
Udtalelsen i bjergprædikenen kan fint læses i den ånd: Jesus er ikke ude på at tage troen fra nogen. Han er ikke kommet for at >>nedbryde loven<<, men for at styrke og forædle det ægte, der trods alt er i den tro, folk omkring ham allerede har, ved at bringe den i overensstemmelse med virkeligheden, som er kærligheden. Det er dét, det betyder, når Jesus siger, han er kommet for at >>opfylde<< (fuldkommengøre) loven: Det er en fremhævelse af de to kærlighedsbud, som er indskrevet i Moseloven, og som ingensinde skal >>forgå<<. Hele Jesus virke kan på den måde ses som et forsøg på at drage lyset og sandheden i den gamle tro frem - og lade alle slaggerne ligge. 💕🙏💕 GK side 30 nederst:
de ting, Jesus siger om kærligheden som livsholdning, giver kun mening, hvis den i tilstrækkelig grad er realiserbar. Hvis Jesus kom for at lære os noget og bringe os fremad, kan han ikke være kommet for at kræve det umulige eller rive os vores ufuldkommenhed i næsen. Det ville få hele hans virke til at falde til jorden som en boltskudt ko. Mindre end det pletfri og perfekte må derfor kunne gøre det, og det kan det også. Her er LSE virkelig ude at svømme hvor han ikke kan bunde. Jesus kom ikke for blot at undervise og belære os om kærlighed. Jesus kom med Guds Kærlighed Kristus udgydt i vore hjerter ved Helligånden der er givet os. Jesus forliger os på den måde med Gud ved tilgivelse af vore synder og vi kommer i samme Jesus Kristi Sønnens virkelighed med Gud Fader gennem Helligånden. Iøvrigt uden Guds Ånd (Helligånden) ingen omvendelser og HEL'bredelser som altid kom før Jesus begyndte at tale til folket. I Jesus Kristus kommer Gud os nær som virkelighed og vi erfarer gennem Helligånden Gud som nærværende virkelighed i vores liv - men meget meget mere end dette, hvem Gud er og hvad der bor i Gud og hvad Gud har til os i Kristus - ufatteligt meget mere kunne vi kristne her sige som LSE slet ikke har forståelse for eller fået øje på. 💕🙏💕 Klart 1 - 0 til HansKrist over LSE i denne omgang. Og jeg førte vel allerede i forvejen på point. Men egentlig er jeg rasende på LSE (som VML's tilhængere idag gør det, for han/de bedrager jo folk der ikke er fortrolige med teologi og moderne Paulus forskning. Hverken Arne eller Tikka eller Jan ABC ville kunne gennemskue om han har ret i sine påstande om Paulus. Mange Kærlige Hilsner HansKrist PS: og så gengiver de nogle profetier om fremtiden, kulminerende i varslet om Messias´ genkomst Jan ABC - du spørger om der ikke er en fejl her? Og det må der være fordi der nok er Messias forventninger i GT men der kan vel umuligt have været forudgrebet noget om de Kristnes forventninger om Jesu Kristi genkomst (parusien). Så det vil jeg tro er en svipser. Tikka og Thomas er de to mest bibellærde iblandt os - så kunne være sjovt at høre deres bud.
_________________________
Det kan ikke være Gud, for han har kaldet jer til frihed i Kristus. Pas på!
|
|
Top
|
 Svar
 Citer
|
|
|
|
#42408 - 23/12/2023 21:40
Re: Kapitel 1 - kristendommens grundmotiv...
[Re: Hanskrist]
|
veteran
|
Registeret: 30/03/2008
Indlæg: 4002
Sted: Nørresundby
|
|
Mit svar under brud og kontinuitet blev lidt knudret og uklart - her er det gjort bedre: Mit svar: alt det LSE argumenterer for ovenfor findes endnu tydeligere hos Paulus. Ja hvor tydeligt er det hos Paulus, jo så udtalt tydeligt at Markion (1)* der mente at Nye Testamentes Jesus Kristi Gud Fader umuligt kunne være Gamle Testamentes Gud han ville at Nye Testamente kun skulle indeholde Paulus Brevene da de på mest overbevisende måde demonstrerede at der ikke var tale om at den Gud man møder i det Gamle Testamente kunne være Jesus Kristi Gud Fader som vi møder i Nye Testamente hos Paulus. (1)*: Markion eller Marcion (ca. 85 – 160) var en teolog og filosof og Skibsreder fra Sinope ved Sortehavet. Han fik stor betydning for den tidlige kristendom ved at afvise guddommen beskrevet i de jødiske skrifter og den hebraiske Bibel, og i stedet udnævne Jesu far som den sande Gud.
Man mener ud fra modstandernes omtale at kunne rekonstruere et skrift af Markion, Antithesis, hvori han behandler modsætningen mellem lov og evangelium; en modsætning han brugte til at udrense gammelt jødisk materiale i de skrifter, samtiden og han havde til rådighed. Med den udrensning endte Markion med en ny skriftsamling, Apostolokon, der bestod af ti breve af Paulus, samt et renset Lukasevangelium, euangelion.
Denne skarpe skelnen mellem lov og evangelium mente Markion at kunne læse hos Paulus, Så hvis Lau Sander Esbensen mener at der skal siges fra overfor Gamle Testamentes Gud fordi Gud her fremstilles utallige steder meget forskelligt fra Jesus Kristi Gud Fader - så af alle er det da Paulus han kan finde støtte for dette synspunkt - nøjagtig som Markion gjorde det.
_________________________
Det kan ikke være Gud, for han har kaldet jer til frihed i Kristus. Pas på!
|
|
Top
|
Svar
Citer
|
|
|
|
#42409 - 23/12/2023 23:47
Re: Kapitel 1 - kristendommens grundmotiv...
[Re: Hanskrist]
|
veteran
|
Registeret: 30/03/2008
Indlæg: 4002
Sted: Nørresundby
|
|
Ej andet fra dit rige
har draget dig herned
end din den uden lige
grundløse kærlighed.
Inkarnationen udspringer af “dit rige”, som er Jesus’ himmelske fars rige, Gudsriget, og drivkraften er den guddommelige kærlighedsmagt, som er uden begrænsning og uden anden forklaring eller motivering end sit eget væsen, med andre ord: “grundløs”.
Et særligt udtryk for denne trofasthed er pagten. Med inkarnationen bliver pagten fornyet og forstærket, og det sker i en sådan grad, at der – som vi også kommer ind på senere – er tale om en ny pagt, ikke fastlåst i bogstaver, men Åndens nye, levendegørende pagt (2 Kor 3,6).
Det er Guds skabende ånd, der nu er legemliggjort, så en ny tilstand er oprettet.
Det Nye Testamente handler om et nyskabende, omkalfatrende gennembrud af gudsnærvær, knyttet til Jesus
fra Johannes Værge "Kristus Begivenheden" alt dette så enkle og smukke mangler jeg hos Lau Sander Esbensen jeg kan ikke mærke virkeligheden med gud hos LSE han vil have mig ind i sit hoved, ind i sine tanker (ind i spekulation og grublerier og ofte farer han selv vild i sine egne tanker), men han vil ikke føre mig til Gud i Guds Kærlighed Kristus der jo er udgydt i mit hjerte ved Helligånden der er givet mig. Men bogen GK er glimrende da der er så mange der tænker som Lau Sander Esbensen - new age miljøet er fyldt med folk der tænker som han gør. om brud og kontinuitet hos Johannes Værge: I evangelierne, pointeret med de mange skrifthenvisninger i Matthæusevangeliet og særlig klart udarbejdet i Lukasevangeliet og dets fortsættelse i Apostlenes Gerninger, lægges der tilsvarende vægt på rødderne tilbage i den pagt, som de jødiske skrifter vidner om. Men samtidig kaldes det, der er iværksat i kraft af Jesus, for en ny pagt.
Et sigende eksempel på, at det nye har rod i det gamle, men samtidig sprænger begrænsninger i den gamle pagt, ser vi i Lukasevangeliet i gengivelsen af, hvordan Jesus i indledningen af sit offentlige virke taler i Nazarets synagoge. Han bliver rakt Esajas’ Bog og finder indledningen til kapitel 61 om at have ånden over sig, være salvet og sendt med godt budskab til fattige, frigivelse for fanger, syn til blinde og frihed til undertrykte. Det følgende vers i profetskriftet sammenfatter dette budskab som udråbelse af “et nådeår fra Herren og en hævndag fra vor Gud”. Men Jesus standser oplæsningen efter ordene om “et nådeår fra Herren”, bryder simpelthen versets sammenhæng, udelader proklamationen om hævn. Det er ingen tilfældighed. Vi ser, at Jesus konsekvent undlader alle udsagn om hævn, når han citerer fra den gamle pagts skrifter. Den nye pagt giver ikke plads for guddommelig hævn. Menneskene fejler, men mødes nu af tilgivelse, ikke af hævn. Allerede profeten Jeremias varslede en ny, anderledes pagt med en lov lagt i hjerterne, ikke på stentavler, med nyt, anderledes tilegnet kendskab til Guds vilje: “Der skal komme dage, siger Herren, da jeg slutter en ny pagt (…) Jeg tilgiver deres skyld og husker ikke længere på deres synd” (Jer 31,31-34). så om brud og kontinuitet bruger Lau Sander Esbensen den samme argumentation som Johannes Værge, så ikke noget nyt her
_________________________
Det kan ikke være Gud, for han har kaldet jer til frihed i Kristus. Pas på!
|
|
Top
|
Svar
Citer
|
|
|
|
#42413 - 24/12/2023 10:38
Re: Kapitel 1 - kristendommens grundmotiv...
[Re: Arne Thomsen]
|
|
|
Namaskaram... For mig er det hele = Lyset og Mørket og Tanken og Viljen. Hvordan skal vi forholde os til Mørket? Jeg bryder mig ikke om Mørket. Som sådan skal det bare tilintetgøres. Det er Gud i fuld gang med, hvilket vi kan læse om i VmL. Nu vil jeg holde jul med familien, så... Your friend forever Krishna PS: Så fik vi vist taget hul på kapitel 1 Hanskrist  Jeg vil læse dine indlæg et par gange mere i morgen... https://vandrermodlyset.dk/guds-tjeners-tale/
|
|
Top
|
Svar
Citer
|
|
|
annonce
|
|
