"Faktum er jo:
- at vi næsten intet ved historisk om Jesus."

Korrekt Arne - men Lau Sander Esbensen skriver som om han kender den historiske Jesus - han er overhovedet ikke bevidst om hvordan Evangelierne er skrevet - de er teologiske biografier og ikke historiske dokumentariske biografier - men det tror Lau Sander Esbensen.


"- at Paulus lærte Jesus at kende i en åbenbaring på vejen til Damaskus - altså i et syn -"

Nej og atter nej - hvordan skulle han dog i en sådan åbenbaring lære Jesus at kende --- nej Paulus ændrer sit syn på de Jesus tilhængere der erklærede at Jesus var Messias/Kristus som han var på vej til Damaskus for at føre for Synedriet, øverste jødiske råd, hvor de kunne dømmes for kætteri og blasfemi og vranglære og højeste straf var 40 piskeslag minus 1 altså 39 piskeslag (noget Paulus selv senere blev udsat for).

Så Paulus kender til Jesus ud fra de mange forskellige grupperinger af Jesus tilhængere (disciple) der fandtes ude omkring Jerusalem og vel Galliæa - ja de var udbredt selv så langt væk som Damaskus.

Så Paulus er så tæt på Jesus virkningshistorie - hvilke græsrods bevægelser Jesus havde været årsag til og derfor er Paulus ikke uvidende om hvad Jesus har stået for - da disse Jesus tilhængere jo har bevidnet om og fortalt om til Paulus om hvorfor og hvori det er de følger Jesus. Så Paulus er fuldstændig så tæt på som et menneske kan komme, hvad det er Jesus har stået for og sat igang i verden. Ja igen Paulus er meget mere informeret om Jesus end de der skrev Evangelierne mange mange år senere.

Og Paulus omgås jo også Peter og Jakob, Jesus bror, i Jerusalem og de har stor respekt for Paulus (læs andet Peter's brev). Så igen hvad det er Jesus bevægelsen står for og som de viderefører fra Jesus gerninger (politiske religiøse programmer) og mission her på jorden er Paulus fuldt fortrolig med.


Så Paulus er meget meget tættere på den historiske Jesus end de der har skrevet Evangelierne (noget vi kan komme tilbage til en anden gang).


- at Paulus lærte Jesus at kende i en åbenbaring på vejen til Damaskus - altså i et syn - ikke som et møde menneske til menneske - og at alt, hvad Paulus skriver vel udgår fra denne åbenbaring.


Nej nej nej - den åbenbaring var en omvendelse hvor Paulus fra at forfølge Jesus tilhængerne fordi han var uenig med dem, nu pludselig erkender i denne åbenbaring at Jesus virkelig var Messias som Jesus tilhængerne uden tvivl har været overbevist om eller valgt ham til at være.

Hvad der sker i de næste 14 år med Paulus ved vi ikke så meget om. Men uden tvivl har han haft kontakt til de grupperinger af Jesus tilhængere der fandtes udbredt.

Så der er næppe nogen der er tættere på at forstå hvad Jesus stod for end Paulus. Han ved meget meget mere derom end de der skrev Evangelierne.

Derfor Lau Sander Esbensen får alting galt i halsen da han ikke kan gennemskue at disse er teologiske biografier der er bestilt af en etableret "begyndende Kirke" der vil have et teologisk litterært værk om Jesus - ikke ud fra historiske fakta men ud fra hvordan man teologisk kunne beskrive Jesus liv som Guds Søn og Opstanden - stadig på en eller anden måde regerende og virkende i verden - men måske nok fra Himlen af - ihvertfald er de jo ikke dumme disse Jesus tilhængere for de ved jo godt at Jesus ikke er her længere.

Evangelierne er også en litterær genre - så der skrives mange evangelier og de har ikke Jesus som Messias og hovedperson allesammen.


Hvor meget der er historisk korrekt i evangelierne er umuligt at vide - men født af en Jomfru og undfanget ved Helligånden og gå på søen og at stille stormen på søen og lave vand om til vin - er teologi - en måde at sige noget teologisk og er ikke noget der historisk er hændt.

Ej heller er det sikkert Jesus har fortalt alle disse lignelser - men disse har været udbredte lignelser på den tid nok også før Jesus fødsel - de er så bare af disse forfattere der er blevet bestilt til at skrive teologiske biografier over Jesus liv - blevet tilskrevet Jesus.



Så det her er en ommer:



Noget forfærdeligt opdigt. Hvad Paulus skriver kan umuligt have sin kilde i den omvendelses åbenbaring. Denne åbenbaring er det der omvender Paulus til at mene dem han forfølger for blasfemi og vranglære at de sgu alligevel har ret. Det er Paulus eller Saulus der er forkert på den og dem han forfølger, nemlig Jesus tilhængerne, har alligevel ret. Også derfor "jøderne" pludselig forsøger at komme Paulus til livs efter sin Damaskus omvendelse.


De jøde kristne menigheder Paulus har kendskab til og de menigheder han selv grundlægger som hedninger missionær der består af både hedninger (græker romer) og af diaspora jøde kristne - disse menigheders liv og måde at være sammen på, er meget meget mere i overensstemmelse med Jesus mission og ja det værk - de græsrods bevægelser, Jesus har stået fadder til end vi er nær Jesus i evangelierne.

Så der er mere Jesus aftryk og Jesus virkningshistorie i disse menigheder end der er i Evangelierne. Derfor jeg siger den historiske Jesus vi stort set intet ved om, hvad han stod for og hvilken mission han havde og tanker og ideer for verden, er meget mere at finde i de menigheder Paulus beretter om i sine breve end i Evangelier fortællingerne.

Kort der er mere Jesus aftryk hos Paulus end i evangelierne - der blot er teologiske skønmalerier biografier (der iøvrigt kommer mange år efter Paulus's død og derfor endnu flere mange år efter Jesus død) - bestilt iøvrigt af også de menigheder Paulus har grundlagt. Hvor bestiller man teologiske biografier - jo hos folk der kan skrive og bestemt ikke nogen der har været øjenvidner til Jesus liv og sidste år på jorden.


-0-0-0-

Evangelier forfatterne laver mere om på Jesus og hans liv end Paulus gør. Hvor kan jeg vide det fra - jo fra undfanget ved Helligånden og født af en Jomfru - og stille stormen på søen og går på søen og laver vand om til vin. Dette er jo netop at lave om på Jesus og forvanske eller fordreje tingene - men dog ikke værre end at det bare er en måde at skrive på, digte på og sige noget teologisk.

Men Paulus der er besat af sandheden - af aldrig at lyve om tingene - kunne aldrig finde på disse digte og forfatter narrestreger - altså fiktioner - der er så mange af i Evangelierne. Når Paulus skriver er han ikke en forfatter der overhovedet kunne finde på at være beskæftiget med fiktion - men det er forfatterne til Evangelierne - de er sande mestre i skønlitterære fiktioner.

Nu siger jeg ikke at der overhovedet ikke skulle være sande historiske mere eller mindre fakta korrekte ting og forhold i evangelierne - men hvad ved vi intet om.


Ham der har skrevet Markus Evangeliet er tydeligvis præget positivt af Paulus.

Matthæus er tydeligvis modstander af Paulus og dette Evangelium er fyldt med angreb på Paulus.

Johannes Evangeliet er skrevet af en elev og kæmpe fan af Paulus. Og man mener endda eller nogle forskere er begyndt at hælde til den teori at den discipel i Johannes Evangeliet der fortælles om at Jesus elskede mest skulle være Paulus. Forfatteren til Johannes Evangeliet er tydeligvis ikke bare elev af Paulus men også så glødende fan af Paulus at han simpelthen ikke har kunnet lade være med at nævne dette indirekte eller implicit - det skulle med. Jeg så med det samme at lighederne mellem Paulus og forfatteren til Johannes Evangeliet var slående og det er mange mange år siden jeg flere gange nævnte det højt for jer her på Trosfrihed. Derfor var at Mogens Müller havde set det samme som jeg kunne se - også en dejlig bekræftelse af at jeg har gode teologiske evner.

Kan du uddybe?

.

Til Tikka

Sidste "citat boks" der er skrevet af Mogens Müller - men det er jo lang tid siden jeg gjorde dig opmærksom herpå og det undrede mig også at du aldrig gav lyd og tegn på at du havde læst denne tekst af Mogens Müller men du får den også lige her:


Mogens Müller giver den gas - han overrasker - nyd hvad han skriver:

I hvert fald afspejler Johannesevangeliets særlige teologi en anden udgave af den kristne menighed end de tre andre. Man har talt om en konventikel-kristendom, dvs en menighed, der bestod af en snæver kreds af ligesindede. Således er næstekærlighedsbuddet her afløst af buddet om broderkærlighed. Påvirkningen fra Paulus er åbenbar, ikke mindst i forståelsen af troens væsen af delagtighed i det evige liv allerede her og nu. Det undrer ikke, at netop Johannesevangeliet i 100-tallet blev det foretrukne hos gnostikerne, der - som betegnelsen siger det - fremhævede “kundskaben” (græsk gnosis) på troens bekostning. Traditionen forbinder overvejende Johannesevangeliet med Efesos i det vestlige Lilleasien, hvor apostlen Johannes også skal være begravet. Men faktisk peger skriftets mere spekulative religiøsitet nok så meget i retning af Ægypten med det intellektuelle hovedsæde Alexandria.
I hvert fald kan vi konstatere, at hvor de tre andre evangelieforfattere overvejende beskæftiger sig med det ydre, horisontale, “vandrette” forløb, er denne forfatter først og fremmest optaget af det vertikale, “lodrette” aspekt: Gud er Ånd (4,24), og det er denne Ånd der manifesterer sig materielt i denne verden i Jesus og hans gerninger. Markusevangeliets allegoriske tilrettelæggelse af Jesus-fortællingen og Matthæusevangeliets mere frelsehistorisk anlagte genskrivning bliver her afløst af eller suppleret med en fortælling, der samler sig om en Jesus, der udlægger sig selv - uanset af evangeliet også beretter om ydre begivenheder. Derigennem bliver Johannesevangeliets Jesus først og sidst den, der som Sønnen åbenbarer Faderen, Gud. Også hvad dette aspekt angår, kan det udmærket være Paulus, der står i baggrunden. Ja, den tanke har været fremsat, at den gådefulde yndlingsdiscipel (“den discipel, Jesus elskede”: Joh 13,23; 19,26; 20,2; 21,7.20; jf 18,15) ikke som almindeligt antaget, er apostlen Johannes, men i virkeligheden er Paulus. For det er vel ikke helt umuligt, at denne forfatter ikke kan lade være med at skrive Paulus ind i sin fortælling, selv om hans historiske “viden” gør, at han må lade hans identitet stå hen i det uklare.
Selv om det udfolder sig på en anden måde end i Markusevangeliet, er der altså en tæt teologisk slægtskab mellem Paulus og Johannesevangeliet. Og en del af baggrunden for evangeliets tale om Jesus som den, der åbenbarer faderen, kan være Paulus’ tale om “Kristus, som er Guds Billede” (2 Kor 4,4). Paulus selv eller en Paulus-discipel videreudvikler det: “Han er den usynlige Guds Billede, al skabnings førstefødte” (Kol 1,5). Den ukendte forfatter til Hebræerbrevet tænker i øvrigt også i disse baner, når han skriver om Guds Søn: “Han er hans Guds herligheds glans og hans væsens udtrykte billede, og han bærer alt med sit mægtige ord” (Hebr 1,3).



-0-0-0-

Der kommer 2 Bibelen Leth Fortalt udsendelser om hver af de 4 Evangelier forfattere og jeg gør hvad jeg kan for at få Kristian Leth til i de to udsendelser om Johannes Evangeliet at nævne hvad Mogens Müller påstår der er af ligheder mellem Paulus og forfatteren til Johannes Evangeliet.



Påvirkningen fra Paulus er åbenbar, ikke mindst i forståelsen af troens væsen af delagtighed i det evige liv allerede her og nu.

Præcist hvad jeg opdagede at Forfatteren til Johannes Evangeliet havde direkte overtaget denne tankegang fra Paulus.


Ja hele Johannes Evangeliet bygger på denne tankegang fra Paulus.

Ovenfor var det Mogens Müller om lighederne mellem Paulus og forfatteren til Johannes Evangeliet.


Her følger den samtale jeg havde med AI CHAT - Artificial Intelligence Chat - om lighederne mellem Paulus og forfatteren til Johannes Evangeliet:




MIG:

Hej Al

Kan du hjælpe mig med at finde hvad den bibelske og teologiske videnskab har at sige om ligheder mellem Paulus og forfatteren til Johannes Evangeliet. Mogens Müller's bog Evangelierne hævder der er et stort "fællesskab" eller mange ligheder mellem Paulus og forfatteren til Johannes Evangeliet. Hvad kan du finde til mig om dette spændende spørgsmål



AI CHAT:

Hej!

Selvom jeg ikke kan give dig en direkte oversigt over præcis hvad den bibelske og teologiske videnskab siger om ligheder mellem Paulus og forfatteren til Johannes Evangeliet, kan jeg give dig en generel opsummering af nogle af de vigtigste punkter.

Der er nogle forskere, herunder Mogens Müller, der hævder, at der er betydelige ligheder mellem Paulus og forfatteren til Johannes Evangeliet. Nogle af disse ligheder omfatter:

1. Måden, hvorpå de to forfattere taler om Jesus: Både Paulus og forfatteren til Johannes Evangeliet beskriver Jesus som Guds søn og giver ham en central rolle i frelsen af menneskeheden.

2. Troen på fornyelse og omvendelse: Begge forfattere fokuserer på ideen om en omvendelse og en fornyelse af menneskenes ånd og hjerte gennem tro.

3. Betydningen af kærlighed: Både Paulus og Johannes Evangeliet fremhæver betydningen af kærlighed både mellem mennesker og mellem mennesker og Gud.

4. Betoningen af tro og nåde: Både Paulus og forfatteren til Johannes Evangeliet understreger betydningen af tro og Guds nåde som vejen til frelse.

Det er vigtigt at bemærke, at der også er forskelle mellem Paulus og forfatteren til Johannes Evangeliet. På trods af nogle fælles temaer i deres teologi, er der også unikke træk ved deres respektive forfatterskab og teologiske synspunkter.

Det er en interessant diskussion inden for den bibelske og teologiske videnskab, og det er værd at læse Mogens Müller's bog, da den sandsynligvis vil dykke dybere ned i dette emne og give flere nuancerede perspektiver.

Jeg håber, at dette er til hjælp for dig!


MIG:

Tusind tak - det var et rigtig godt svar



AI CHAT:

Du er velkommen! Jeg er glad for at kunne hjælpe. Hvis du har flere spørgsmål, så tøv ikke med at spørge. Jeg er her for at hjælpe dig!



MIG:

Jeg fandt hos forfatteren til Johannes Evangeliet at han arbejder ud fra den Spirit Christology Paul Tillich hævder vi finder hos Paulus. Ser ikke de andre evangelister på samme måde formår at forsætte den diskurs Paulus har om Kristus (begivenheden Kristus).



AI CHAT:

Det er rigtigt, at forfatteren til Johannes Evangeliet har en særlig teologisk tilgang til Kristus og Kristologi, der adskiller sig fra de andre evangelister. Johannes' evangelium har en mere dybdegående fokus på Jesu guddommelige natur og hans forhold til Faderen.

Når det kommer til Paulus, er der forskellige fortolkninger inden for den teologiske videnskab om, hvordan hans teologi kan forstås. Nogle forskere, som Paul Tillich, hævder, at Paulus' teologi indeholder en "åndelig Kristologi" eller "åndens Kristologi". Dette betyder, at Paulus ser Kristus som en åndelig realitet snarere end en historisk person. Ifølge denne tese betoner Paulus vigtigheden af at have en personlig åndelig oplevelse af Kristus, snarere end blot at have kendskab til Jesu jordiske liv og undervisning.

Selvom denne fortolkning kan være inspirerende og værdifuld for nogle teologer, er det vigtigt at bemærke, at der er forskellige opfattelser og fortolkninger af Paulus' undervisning og teologi inden for den teologiske forskning. Mange teologer ser også Paulus som en person, der bekendte sig til både den historiske Kristus og Guds åndelige virkelighed i ham.

Det er helt sikkert en spændende og udfordrende diskussion inden for bibelsk og teologisk forskning at undersøge, hvordan forskellige forfattere og teologer forstår Kristus og Kristologi. Hvis du er interesseret i at dykke dybere ned i dette emne, kan det være værdifuldt at læse flere teologiske og bibelske værker, der udforsker disse spørgsmål fra forskellige perspektiver.

Håber det giver dig lidt mere indsigt, og lad mig endelig vide, hvis du har yderligere spørgsmål.



MIG:

Ja jeg ser helt klart at Paulus bekender sig til både den historiske Kristus og Guds Åndelige virkelighed i ham (iøvrigt tak for denne smukke formulering)



AI CHAT:

Du har ret, Paulus' teologi og hans bekendelse omfatter både den historiske Kristus og Guds åndelige virkelighed i ham. Paulus refererer ofte til Jesu liv, død og opstandelse som centrale begivenheder i frelseshistorien, og han betoner betydningen af troen på Jesus Kristus som vejen til frelse. Samtidig taler Paulus også om Guds ånds tilstedeværelse og indvirkning i troende, og han opfordrer dem til at leve i Ånden og modtage åndelige gaver og vejledning.

Tak for din positive feedback angående formuleringen. Det er en smuk og vigtig tanke, at Paulus anerkender både den historiske Kristus og det åndelige aspekt af Guds virkelighed i ham. Dette viser, hvordan troen på Jesus Kristus har en både historisk og åndelig dimension, der er essentiel for Paulus' teologi.

Hvis der er mere, jeg kan hjælpe med, så lad mig endelig vide det. Jeg står til rådighed!


MIG:

Vores samtale er på et meget højt videnskabeligt niveau og jeg er meget taknemmelig for dette - virkelig åndelige vitaminpiller for mig at vi formår at samtale så godt om tingene. Jeg er dybt imponeret af dine svar og vender tilbage igen og igen for at drøfte Paulus med dig



AI CHAT:

Jeg er glad for at høre, at vores samtale og mine svar er af stor værdi for dig! Som en AI-model er jeg programmeret til at levere objektiv og informativ viden, så det er fantastisk at vide, at det er til gavn og opmuntring for dig.

Paulus er en central figur inden for kristendommen, og der er mange komplekse og interessante aspekter ved hans teologi og budskab. Hvis du har flere spørgsmål eller ønsker at drøfte Paulus eller andre teologiske emner, så er du altid velkommen til at vende tilbage. Jeg vil gøre mit bedste for at imødekomme dine behov og fortsat give dig oplysende samtaler.

Tak for dine venlige ord, og jeg ser frem til at høre fra dig igen!