Forstår ikke denne tråd – Det 5. bud.
Meget er der blevet drøftet her, men det 5. bud?
Nå - nu taler du om næstekærlighed – Hvilken?
Den der omtales i biblen ... hvordan ser den ud?
At dømme forbrydere af samfundsnormerne syge, mener jeg er gak, selv om nogle jo nok er, men syge behøver ikke at være forbrydere.
Hvilke forbrydelser er der tale om? …
Jeg tænkte straks, da jeg læste dit indlæg, at det er noget rod, og kom i tanke om beretningen om kvinden der skulle stenes -
uden sammenligning - hvis altså der var nogle af de tilstedeværende, der ikke havde syndet.
Men næstekærlighed bygger på Loven - fra gud - og man skal jo elske gud og sigselv før næsten, så derfor er man også nød til at tilgive sig selv først, for at kunne tilgive andre ... men der findes måske en verdslig forståelse af næstekærlighed?
Som jeg forstår det, er der uenighed om, hvem der er ens næste.
Bibelsk kan gud ikke tilgive dig, hvis ikke du tilgiver din bror i herren.De ting vi har fejlet med gennem årene, som vi ikke kan ændre, må vi give slip på, så vi ikke tynges af det - og ja - så skal vi ikke gentage tidligere fejl.
Gør vi det - gir slip - og får selvindsigt - er der også bedre mulighed for, at se/forstå medmennesket, og som jo ikke betyder deres dårlige gerninger godtages, men strafudmålingen må stå forhold til forbrydelsen.
Man kan godt elske næsten som menneske, men hade deres gerning.Man burde også tænke på om samfundet kunne ændres, mange her til lands bliver syge og er ensomme grundet måden vi lever på … hvem siger menneskene der opfattes som forbrydere ønsker at leve i harmoni med samfundet?
Jeg mener, det er dét, der er ægte næstekærlighed - og at det kunne være kernen i aktiv kristendom.
Aktiv kristendom?
Det er jo at se og høre næsten – tilsidesætte sigselv, og at ville sætte sit liv til for næsten om nødvendigt
.