1
registreret
(1 usynlig),
28
gæster og
1453
søgemaskiner online. |
Key:
Admin,
Global Mod,
Mod
|
|
|
Skribent: Arne Thomsen
Emne: Re: Det 5. bud
|
Jeg troede egentlig at moselovens 5. bud lød: Du må ikke slå ihjel. Men det korrekte er jo: Du må ikke myrde. Så dør vi mennesker ikke af sult - for vi ca. 8 milliarder individer af arten Homo sapiens kan jo kun leve ved at dræbe dyr og planter - jo mere jo flere vi er - og slår vi ikke andet levende ihjel, så dør vi selv.
På internettet stødte jeg tilfældigt på forfatteren og filminstruktøren Christian Braad Thomsen og så dér, at han - som jeg - er glad for sufien: Jalal al-Din Rumi (1207-1273) (Rumis fornavn har åbenbart mange versioner)
På Christian Braad Thomsens hjemmeside præsenterer han et digt af Rumi:
Ikke kristen eller jøde eller muslim, ikke hindu, buddhist, sufi eller zen. Jeg tilhører ingen religion. Jeg tilhører den elskede. Mit sted er det stedløse. Først og sidst, af ydre og indre, kun dette åndedrag, der ånder mennesket. Og Christian Braad Thomsen har brugt Kun dette åndedrag som titel på en bog, der kritiserer kristendommen.
Han citerer fra Bibelen (Lukas Evangeliet 19):
”Jeg siger jer: Enhver, som har, til ham skal der gives, men den, der ikke har, fra ham skal selv det tages, som han ikke har. Men mine fjender der, som ikke vil have mig til konge, før dem herhen og hug dem ned for mine øjne.” I dagbladet Information skrev samme Christian Braad Thomsen 23. august 2019 en kronik (som vist kun kan læses, hvis man er abonnent) https://www.information.dk/debat/2019/08/baade-kor...e-usoemmelighed Her skriver han bl.a.:
De fleste har en mening om Koranen, skønt de færreste har læst den. Mange kristne opfatter den som et modstykke til Biblen, skønt de to helligskrifter på langt de fleste punkter stemmer overens. De ligger begge i forlængelse af den jødiske Torah, hvis lov de hylder. De dyrker også den samme Gud, som er almægtig og tilgivende. Derudover stiller de enslydende moralske krav, de belønner den troende med en himmel og straffer den vantro med et helvede. Når de fleste kristne alligevel tegner et skræmmebillede af islam, må det skyldes, at de ikke kender Koranen – eller Biblen. Den helt afgørende lighed mellem de to verdensreligioner er, at både Jesus og Muhammed dømmer de vantro til døden under den voldsomste tortur. Det gentages på næsten hver side i Koranen, og Jesus formulerer det fyndigt i Lukas 19, 1-27: »Mine fjender der, som ikke vil have mig til konge, før dem herhen, og hug dem ned for mine øjne.« Det er jo klar besked om både kristendom og islam - og nok også jødedom: Trosfrihed accepteres ikke! Og det betyder for mig, at jeg ikke kan tilslutte mig sådanne religioner.
Christian Braad Thomsen skriver også:
Hvad angår det stærkt omdiskuterede slør, er Koranen og Biblen påfaldende enige. Koranen siger i Sura 24, 32, at kvinder i offentligheden »skal trække deres hoveddække sammen om deres bryster og ikke åbenbare deres skønhed«.
Paulus mener ligeledes i kapitel 11 i det 1. Korintherbrev, at kvinden skal tildække sit hoved, fordi hun kun er mandens afglans, mens manden er »Guds billede og afglans«.
Her er Paulus voldsomt kvindefjendsk i modsætning til Muhammed. Ingen af dem opererer dog med en burka, som er en traditionel mellemøstlig beklædningsgenstand, der ligger før islam. Islamkritikere tager fejl, når de tror, at burkaen er foreskrevet i Koranen.
Summa summarum: For mig er der meget i kristendommen - og i islam - og i jødedommen - som er ”uspiseligt”. Men der er jo også - for mig - det modsatte: Kristendommens kærlighed og islams ydmyghed (Jødedommen kan jeg nok ikke udtale mig om).
Jeg tænker så nu på om Christian Braad Thomsen mon er bekendt med det digt af Rumi, som betyder så meget for mig:
Denne flygtige verden er et tegn på sandhedens mirakel. Men selvsamme tegn er et slør, der skjuler de evige sandheder. Det har fået mig til at se, at de gamle religioner hæver mennesket over naturen – og nedgør det guddommelige til noget menneskelignende. Begge disse to er totalt ”uspiselige” for mig - forekommer mig primitive og utroværdige!
Jeg oplever Verdens Væren som Sandhedens Mirakel - ikke noget jeg skal spekulere over - eller søge at forstå - men noget jeg skal leve - i ydmyg taknemmelighed og i dyb kærlighed til verden - som jeg jo selv er en meget, meget lille del af - så længe det varer 
M.v.h. Arne Sandhedens Mirakel: Verdens Væren. Agnostisk pan"teist" - ydmyghed, mådehold, harmoni, indsigt, medfølelse, omsorg, kærlighed
|
|
|
|