Hej Ole Bjørn!Du anfører blandt andet følgende om konspirationsteorier:
"Til de, som ikke tror på konspirationsteorier, og irriteres over deres åbenlyse tåbeligheder, er der godt nyt. Årsagen til dem er nu blevet afdækket, og bekræfter en ikke-konspiratorisk mistanke, vi længe har haft."
Faktisk har jeg aldrig hørt om nogen, som troede på
"konspirationsteorier". Derimod har jeg hørt om mange der er overbevist om, at der f.eks. findes hemmelige sammensværgelser af jøder, frimurere eller
"Bilderbergere" og andre, som prøver at overtage magten i hele verden.
Adolf Hitler anså ikke
"Zions Vises Protekoller" for et falsum konstrueret for at destruere den gryende zionistbevægelse ved at puste til en allerede eksisterende judeofobi, der har rødder helt tilbage til kristendommens andet århundrede.
Tværtimod betragdede han de forfalskede Jødeprotekoller som en yderligere bekræftelse på de fordomme han allerede havde næret omkring jøderne siden ungdomsårene i Wien før første verdenskrig.
Af en eller anden grund findes der ingen konspirationsteorier der hævder, at islam endemål er verdenserobringen og islamiseringen af alle ikke-muslimske samfund.
Forklaringen på den udeblevne konsiprationsteori om islams endemål kan selvfølgelig være den simple, at endemålet er synligt for alle der læser Koranen og sætter sig ind i islams historie og tradition.
Af samme grund findes der heller ingen konspirationsteorier om, at nazismens mål var at erstatte den demokratiske stat med et diktatur for at skabe et racerent arisk Stortyskland på bekostning af jøder og andre mindreværdige racer.
Man kan selvfølgelig ikke konstruere konspirationsteorier som angiver at afsløre en sammensværgelse, når de
"sammensvorne" selv offentligt har bekendtgjort deres intentioner.
Imidlertid tror folk altid mest det de ønsker at tro. Hitlers store taler om fred og retfærdighed for det tyske folk i 1935 fik således en positiv omtale blandt pacifister og andre blåøjede fredselskende utopister. Dagbladet Politiken skrev således i maj 1935 begejstret om Hitlers store fredsvilje, mens samme blad i maj 1940 skrev fordømmende om krigshetzeren Winston Churchill.
Eurabia-tesen er efter min vurdering ikke mere konspirationsteori end politilogen Samuel P. Huntingtons tese om
"The Clash of Civilizations" er det.
Faktisk understøtter Huntingtons tese fra 1993 Eurabia-tesen, formuleret i følgende overordnede hypotese:
"It is my hypothesis that the fundamental source of conflict in this new world will not be primarily ideological or primarily ecconomic. The great divisions among humankind and the dominating source of conflict will be cultural. Nation states will remain the most powerful actors between nations and groups of different civilizations. The clash of civilizations will dominate global politics. The fault lines between civillizations will be the battle lines of the future."
Hvorfor nogle udråber Eurabia-tesen som en konspirationsteori, mens meget få kalder Huntingtons tese for noget tilsvarende kan man jo så undre sig over.
Personer som tror på, har eller har haft deres udkomme af at hjælpe med til at realisere sammensmelttningen af islamisk og europæisk kultur i en ny multikulturel superstat vil selvfølgelig afvise enhver alvorlig kritik af deres projekt som rent vrøvl eller konspirationsteori. De vil typisk sætte beviskravene så højt, at ingen kan løfte dem. For eksempel at
"de skal kunne holde i en retssal." Man saver vel ikke den gren over, man selv sidder på?
Situationen er analog med den som kritikere af det kommunistiske eksperiment og af Stalin blev mødt med af
"troende kommunister" i 1930erne. Det faktum, at Stalin var en endnu større massemorder end Hitler og havde begået katastrofale fejl kunne først udtales offentligt uden risiko for at blive kaldt reaktionær og det der var værre, efter at de nye sovjetiske ledere havde kritiseret og afsløret Stalins forbrydelser i 1956.
Folk tænker jo ikke selv. De tror på en eller anden idee eller sag indtil det er helt åbenbart, at det de troende på var een stor løgn.
Hilsen
Ipso Facto ---------
Konspirationsteorier varierer, men deler ofte en række karakteristika, herunder:
* Opbygges på basis af begrænsede data eller indicier. (F.eks. på baggrund af medierapporter og billeder i stedet for grundig indsigt i baggrundsmateriale.)
* Beskæftiger sig med begivenheder eller processer, der har stor historisk eller følelsesmæssig betydning.
* Reducerer sociale fænomener, der er moralsk komplicerede, til simple, umoralske handlinger. Fejl begået af upersonlige årsager af institutioner tolkes som ondskabsfulde og bevidste handlinger af umoralske individer.
* Personliggør komplekse sociale fænomener gennem magtfulde konspiratorer. Ofte leder "usandsynligheden" af en række begivenheder konspirationsteoretikerne til at forestille sig, at der må sidde en magtfuld person bag dem.
* Konspiratorerne tilskrives overmenneskelige evner eller ressourcer.
* Argumenter udledes induktivt, ikke deduktivt, idet induktive trin gives lige så megen vægt som de deduktive trin.
* Appellerer til "sund fornuft", hvor fagundersøgelser af sociologiske og videnskabelige fænomener tilsidesættes.
* Indeholder velkendte logiske og metodiske fejl.
* Produceres og udbredes blandt folk udenfor akademiske selskaber, og modtager sjældent peer review.
* Opretholdes ofte af personer med påviseligt forkerte opfattelser af de relevante videnskaber.
* Har ingen troværdighed blandt eksperter.
* Eksperters afvisninger bliver ignoreret, eller endda brugt som yderligere beviser i fortællingen, idet afvisningen ses som endnu et tegn på konspiration.