Kære Jeppe.

Man kan næppe kalde en alliance mellem Sørlander og dig for en konspiration, al den stund I hverken har indflydelse, anseelse eller en fornuftig agenda.

Som jeg netop har skrevet til Kristian, så skal vi her bedømmes på de indlæg, vi POSTer. Det undgår du behændigt ved at fylde dem med langtrukne copypaste-indslag af andres tanker, så de fleste ikke gider læse dine lånte fjer.

Mvh

Ole Bjørn ;)

P.S. Hvem gider køre op på toppen af et bjerg udenfor kategori ad en snørklet serpentinevej i tæt tåge, når man på forhånd ved, at der intet er at vinde på toppen.

Kære Tros.

En bog af Schopenhauer, der utvivlsomt kunne være af interesse for dette forum er Kunsten at fornæme. Den må være guf for såvel Ipso Facto som for Ole Bjørn. Så kunne der ligesom komme lidt mere artistisk Schwung over deres udgydelser.


Med venlig hilsen

Kristian Pedersen

Jeg beklager, Kristian.

Jeg kender ikke dette værk af Schopenhauer, som du åbenbart kender alt til og beundrer. Jeg interesserer mig nu heller ikke for Schwung, men for fakta, som åbenbart ikke fylder så meget i din bevidsthed, siden du besvarer dem med fornærmelser.

Jeppe kender den sikkert heller ikke, for så havde han nok copypasted lange afsnit fra den.

Så du er åbenbart den eneste her, der dyrker fornærmelser som en kunstart, men det er jo en nyttig viden at have, når man skal bedømme dine indlæg, at du anser dine indlæg for en form for kunst.

Jeg ser dem nu mere som et udtryk for smålighed.

Mvh

Ole Bjørn ;)

Hej Ransom, tros eller hvad I nu hedder!

For det tilfældes skyld at nogen har misbrugt jeres log in, samt jeres politiske holdninger og retoriske måde at argumentere på må jeg tilføje, har jeg en kort kommentar til de ord I hver for sig eller i fællesskab har sat sammen:



Så vidt jeg kan se modsiger I jer selv, idet I jo netop har identificeret nogle af kilderne til de påstande jeg fremsætter.

Konspirationsteorier er per definition udtryk for tågesnak som er totalt uvederhæftig. Det er ikke mig der taler om konspirationsteorier, men mine opponenter. Jeg fremsætter en tese der redegør for et historisk forløb i EF/EU og henviser til, hvad der faktuelt støtter tesen om EURABIA som en ønsket og villet politisk proces igangsat af kendte politiske hovedaktører i en kritisk historisk fase.

Denne tese bygger, som alle andre teser om historiske forløb, på en fortolkning af nogle historiske kendsgerninger (empiriske data) sammenholdt med kendte beslutninger truffet af de politiske aktører. Der er således tale om en konklusion der fremkommer ved en abduktiv-induktiv-deduktiv metode, den samme som anvendes i naturvidenskaben, når den opstiller hypoteser og teorier til forklaring af empiriske fænomener.

Spørgsmålet er så, hvordan en politisk/historisk tese som Eurabia kan bekræftes eller falsificeres. Endegyldigt bekræftes kan ingen videnskabelig hypotese eller teori. Den er blot udtryk for den for tiden bedste forklaring på nogle empiriske fænomener.

I princippet er der tre metoder der kan anvendes hver for sig eller i forening til at svække eller falsificere en given tese:

1) Hvis det kan påvises, at kravet om konsistens ikke er opfyldt, således at det som deduceres logisk set ikke kan udledes fra det empiriske materiale svækker det tesen og gør den mindre troværdig. Hvis samtlige deduktioner tesen bygger på kan påvises at være inkonsistente, kan den umiddelbart afvises som falsk.

2) Gennem opstilling af alternative hypoteser efter principperne om abduktion, induktion og deduktion kan der fremkomme nye alternative teser der måske er lige så eller mere troværdige. Derved svækkes troværdigheden af den oprindelige tese, og der sås tvivl om hvilken tese man bør foretrække.

3) Ved at fremdrage nye empiriske data kan der abduktivt/deduktivt/induktivt opstilles en række alternative teser. Hvis en af disse nye teser tillige har større forklaringskraft end den gamle, er den at foretrække.

Mine opponenter er ikke fremkommet med alternative teser, men har koncentreret kræfterne om at gøre mig utroværdig som person og ved at så tvivl om korrektheden og kvaliteten af de empiriske data Eurabia-tesen bygger på. Men spørgsmålet er jo ikke, hvorvidt jeg er troværdig eller ej, men om Eurabia tesen, der er fremsat af en anerkendt og respekteret historiker, er det.

Det mine opponenter har undladt at gøre, heraf min skuffelse, er at opstille troværdige alternative teser, efter de tre nævnte principper, som bedre end Eurabia-tesen forklarer den markante omlægning af de politiske relationer mellem EF/EU og landene i den Arabiske Liga, PLO, Israel og USA siden oliekrisen i 1973.

Indtil opponenterne fremkommer med troværdige alternative teser som bedre forklarer den historiske udvikling end Eurabia-tesen gør, har jeg vanskeligt ved at tage de rent retoriske udgydelser alvorligt.

Så jeg skal opfordre alle seriøse opponenter til nu at tage sig lidt sammen, så vi kan få løftet denne væsentlige debat op på et forsvarligt sagligt niveau.

Hilsen

Ipso Facto


--------
"Logikken i streng forstand omhandler kun deduktive slutninger, men i den videnskabelige erkendelsesproces forekommer også tankeskridt af mindre streng karakter: abduktioner og induktioner.

Abduktioner udgør ”kvalificerede gæt” på baggrund af et uforstået spørgsmål – et gæt, der så efterfølgende kan undersøges deduktivt og testes induktivt. Et og samme uløste spørgsmål kan give anledning til mange vidt forskellige abduktioner – her er den videnskabelige kunst ret hurtigt at ”afskedige” de mindre sandsynlige abduktioner. En udbredt fejl er at lade dygtige abduktive gæt optræde som om de var deduktioner (eksempler viser, at Sherlock Holmes er en mester i så henseende) – her er det vigtigt at kunne skelne.

Induktioner opstiller generelle lovmæssigheder eller tendenser på baggrund af et større eller mindre antal cases i det empiriske materiale. Induktionen forudsætter således generaliseringen: at det generelle træk, man interesserer sig for, er blevet uddraget af det empiriske materiale. Det er således vigtigt at skelne induktion og abstraktion, der alt for ofte blandes sammen.

Induktionen trækker ikke selv stof ud af empirien – men gør sig det afgørende begreb om hvor udbredt det pågældende resultat er, hvor meget hold der er i den generalisering man undersøger.

Både ab-, de- og induktion har deres spontane former i almindelig hverdagstænkning – netop derfor er det afgørende at skelne hvad der er hvad. Har man aldrig set en sort svane, så er den induktive slutning:

Alle svaner jeg har set, er hvide implicerer alle svaner er hvide

en aldeles rimelig slutning. Men den er, som alle induktioner kun sandsynlig, ikke sand, og den må derfor bøje sig ved den allerførste indikation på eksistensen af en sort svane." - Citeret fra bogen "Tal en tanke" - en lærebog, som gennemgår en række logiske, argumentationsteoretiske, videnskabsteoretiske, metodologiske, semiotiske og erkendelsesteoretiske grundprincipper. Forfatterne, Vincent Hendricks og Frederik Stjernfelt er begge professorer. Hendricks er doktor i filosofi og logik, Stjernfelt i kognitiv semiotik.