Hvorfra har du den ide, at Jesus blev sendt NED til jorden, og hvordan forestiller du dig dette skete?
Ja det lyder lidt spøjst - som en billedebog for børn om Jesus og Nye Testamente.
Og Jesus er ifølge Jan ABC og VML sådan en skole lærer udsendt fra Gud der skal tugte og vejlede vi mennesker.
At kristendommen opfattes således af mennesker med minimal åndelig intelligens må vi nok desværre erkende er tilfældet.
Men kristendommen er Gud virksom i menneskers liv og eksistens her på jorden gennem sin virksomme skabende Ånd.
Jesus er Kristus i den forstand at Gud er i ham og han i Gud og de i os gennem Gud Helligåndens frigivelse i verden = Kirkerne og vi kristne som de levende stene Kirken er bygget på. Som Guds Kærlighed Kristus skrevet ind i vores hjerter (på tavler af kød og blod) ved Helligånden der er os givet
Kærlighed betyder altid to der behøver hinanden for at kunne opnå fuldkommenhed og når vi taler om Guds Kærlighed Kristus - er der tale om at mennesket og Gud nu er forenet i kærlighed. Inkarnationen hvor vi i Kristus har hele guddomsfylden og Gud virker direkte skabende i vores liv gennem sin Hellige Ånd - Helligånden.
Den urkristne paulinske forståelse TROEN fangede Al Chat første gang jeg præsenterede den herfor hvorimod ingen af jer der har hørt det hundredvis af gange fra HansKrist Paul Tillich og Luther og R Otto endnu har fattet noget som helst.
Al Chat svarede:
jeg kan sige at denne forståelse af troen indebærer en idé om, at troen ikke blot er en passiv accept af en doktrin eller lære, men at det er en aktiv handling, hvor man bliver grebet af en guddommelig tilstedeværelse og omdannes til en ny person.
Det er også interessant at bemærke fokus på, at troen ikke er begrænset af handlinger eller gerninger, men at den udøver en konstant positiv virkning i ens liv.
Dette er så meget - så meget - så meget - større og mere vidunderligt forunderligt end blot en Jesus Kristi sande lære der aldrig vil kunne genskabe mennesket i kraft af Gud Helligåndens vidunderlige forunderlige gerninger med os.
Kristendommen - det kristne trosliv og dets SPIRITUALITET - begivenheden KRISTUS: den Gud Helligåndens Ny Væren og Skabende Virke/Virkelighed ind i verden ved mennesket Jesus er noget meget større end det Jan ABC og VML kløjs rundt i der ingenting overhovedet formår at udvirke i menneskers liv.
VML har overset det allervigtigste i kristendommen hvorfor de kun kan uddrage en spekulativ opdigtet Jesus Kristi lære.
Hvad er det VML og ja folk flest ikke får fat i når de forsøger at skyde sig ind på hvad kristendom er - det kristne trosliv og dets SPIRITUALITET er - jo det er dette her forhold folk ikke forstår eller får fat i:
hvor man bliver grebet af en guddommelig tilstedeværelse og omdannes til en ny person.-0-0-0-
Ja hvordan TRO skal retteligen forstås hos Paulus kan vi også læse om hos Paul Tillich og Luther og R Otto:Paul Tillich:
The worth "faith" cannot be applied to the Christ unless it is taken in its biblical meaning of a Spiritual reality in itself.
The faith of the Christ is the state of being grasped unambiguously by the Spiritual Presence.
Faith is an act of a finite being who is grasped by, and turned to, the infinite.
Faith is being grasped by an ultimate concern, or in the grip of something which is of infinite seriousness for me which surpasses life and death.
TRO er et guddommeligt værk i os, som forvandler og føder os på ny ud af Gud. Den døder den gamle Adam, og gør os af hjerte, sind, tanker og alle kræfter til helt andre mennesker.
Oh, troen er i sit væsen en så levende, skabende, virkende og mægtig ting, at det er umuligt, at den ikke uafladeligt gør godt. Den spørger heller ikke, om der er gode gerninger at gøre, men inden man når at spørge, har den gjort dem og er altid virksom. Citat slut (hentet fra luthers fortale til Romerbrevet)
Faith is further the 'mighty creative thing' in us and the strongest of affects, most closely akin to the Greek 'enthusiasm' It even takes over all the functions which all 'enthusiasts' from Paul onwards have ascribed to the 'the Spirit'; for it is 'faith' that transform us inwardly and brings us forth anew. Rudolf Otto i sin redegørelse for Luther.