Et udtryk som "Hvem lavede Gud" gi'r ingen mening.
Mennesket har til alle tider, også før sprog (og det vi idag forstår ved bevidsthed) og før tale og ja før skriftsproget har mennesket haft Gudserfaringer som vi har haft erfaringer med kærlighed og aggressivitet.
Både Gudserfaringer og erfaringer af fx kærlighed og aggressivitet med mange andre affekter er noget der hører vores biologiske konstitution til - noget medfødt og nedarvet.
Tikka:
Begrebet gud forudsætter en bevidsthed og sprog til at forestille sig og formidle dette som en energi/kraft/væsen uden for én selv ...
Ja begrebet Gud forudsætter sproglig bevidsthed - men hvad begrebet Gud dækker over - den virkelighed begrebet Gud dækker over har eksisteret før skriftsproget (altså begrebsdannelsen) og endda før sproget (talen) og den heraf afledte bevidsthed.
Alle de natur lovmæssigheder som fx Newton og Einstein indenfor fysikken og Darwin indenfor biologien opdager og formår at begrebsliggøre, beskrive matematisk og sprogligt har jo eksisteret i millioner af år før de bliver beskrevet af Newton og Einstein og Darwin. På nøjagtig samme måde er det med den biologiske helt naturlige virkelighed begrebet Gud dækker over også denne virkelighed har været sammen med mennesker siden tidernes morgen også før tale og sprog og sproglighed - sproglig bevidsthed.
At vi nu kan tale om tingene med hinanden - begrebsliggøre og sprogliggøre det med Gud og alt det åndelige og guddommelige, betyder ikke at det er begreberne og sproget der gennem de forestillinger de genererer, fx fiktive urealistiske uvirkelige forestillinger, der er årsagen til Gud - for i så fald var Gud og det guddommelige og åndelige blot fiktive forestillinger - men vi ved fra neurovidenskab og biologi at det dækker over den vores konkrete biologiske konstitution vi alle er født med.
Tikka:
Begrebet gud forudsætter en bevidsthed og sprog til at forestille sig og formidle dette som en energi/kraft/væsen uden for én selv ...
Sproget giver liv og billeder til gud og ændre sig eksempelvis bibelsk fra en ikke født eller skabt gud = evig, til en treenig gud hvor den ene af de tre er skabt/født af den evige guds ånd/kraft ...
så menneskets forestillingsevne - "erfaring" - og kultur medvirker til virkeliggørelse af begrebet gud kan blive en virkelig virkelighed.
"Sproget giver liv og billeder til gud og ændre sig eksempelvis bibelsk fra en ikke født eller skabt gud = evig, til en treenig gud hvor den ene af de tre er skabt/født af den evige guds ånd/kraft ..."Ja og nej
Nej:
Det er ikke sproget der giver liv og billeder til Gud
men vores suveræne Gudserfaringer - vores suveræne spirituelle erfaringer. Ja:
At vi lever i historisk tid og skriftsprogets tid gør at vi kan tale med hinanden om vores Gudserfaringer og åndelige spirituelle erfaringer. Og på den måde kan millioner og atter millioner af mennesker tværs landegrænser og kulturer og på tværs af tid (fx Paulus) inspirere hinanden og vejlede hinanden.
"menneskets forestillingsevne - "erfaring" - og kultur medvirker til virkeliggørelse af begrebet gud kan blive en virkelig virkelighed".Nej menneskets fiktive forestillingsevne har ikke noget at gøre med hvad begrebet Gud dækker over. Det er menneskets Gudserfaringer og åndelige spirituelle erfaringer der driver værket - ikke tros forestillinger og da slet ikke fiktive tros forestillinger.
Hvad begrebet Gud og det guddommelige åndelige spirituelle dækker over bunder alene i vores Gudserfaringer og guddommelige åndelige spirituelle erfaringer - og denne vores religiøse virkelighed kan ikke blive en virkelig virkelighed - da det allerede er en virkelighed der hører med til dette at være menneske - blot skal det for nogle mennesker opdages og erkendes hvis de ikke har medfødte talenter evner for det med Gud og det guddommelige og åndelige spirituelle.
Her er det så vigtigt at forstå at for Tikka er det hun kalder virkelig virkelighed lig med hjernespind - hvilket skyldes at hun mener vi kun kender Gud fra tekster bøger og ikke suverænt uafhængigt heraf fra vores eget liv og eksistens.
Det med Gud og det guddommelige åndelige spirituelle er eksistentielle universelle almen menneskelige erfaringer vi helt uafhængig af tekster og bøger har adgang til - har suveræne førstehånds erfaringer med. Således giver et udtryk som Bibelens Gud ej heller nogen mening - ja endda Bibelen selv siger dette er nonsense tale.
Tikka:
Jeg syntes, det er mere interessant at spørge, hvorfor mennesket har dette behov.
Har det mon noget at gøre med, at livet ikke er så meningsløst når man har én/noget "uden for en selv" som "deltager" - er tilstede i ens liv.
Jamen det er ikke menneskets behov der fiktivt har skabt Gud og det guddommelige åndelige spirituelle - det er sådan vi biologisk er født - det er en del af vores biologi og natur og det fordi mennesket og verden/naturen er blevet til sammen over millioner af år. Så vi er sammenvokset med naturen, med kosmos, som vi har i os hvorfor det ikke er noget udenfor os fremmed og ukendt - men måske uerkendt for de der ikke har en medfødt åndelig intelligens.
"Har det mon noget at gøre med, at livet ikke er så meningsløst når man har én/noget "uden for en selv" som "deltager" - er tilstede i ens liv."Selv og verden/naturen er sammenfiltret samhørende.
Så det er ikke "uden for en selv" - men det er udenfor vores bevidsthed - men kan dog erkendes da det ikke er udenfor vores mulige erfaringer - det er noget vi har mulighederne for at kunne erkende disse oftest ubevidste forhold.
-0-0-0-
Det med Gud og det guddommelige åndelige spirituelle er noget
genuint altså noget medfødt og ren; uforfalsket og ægte. Og det er altså ikke afledt af hvad der står i bøgerne som Paulus så smukt siger det i 2 Kor 3 og ja uddyber i 1 Kor 2.
-0-0-0-0-
Når alt det her ovenfor er sagt så gælder også følgende forhold:
Edgar Morin:
Vi ved ikke hvad den ånd, der kan opfatte den hjerne, der frembringer den, er. Eller hvad en hjerne, der kan frembringe den ånd, der opfatter den, er.
Menneskeånden er ikke længere alene og uden for livet, den udvikler et nyt liv - åndens liv - i en ny verden - åndens verden.
Den levende ånd, trækker sig ikke bort fra livet, men udvikler det (livet) i sig selv og i os.
Bevidstheden viser sig at være i stand til at virke tilbage på ånden, modificere den og reformere den, og dermed reformere selve det levende væsen.
Menneskeånden er ikke længere alene og uden for livet, den udvikler et nyt liv - åndens liv - i en ny verden - åndens verden.
Den levende ånd, trækker sig ikke bort fra livet, men udvikler det (livet) i sig selv og i os.
Bevidstheden viser sig at være i stand til at virke tilbage på ånden, modificere den og reformere den, og dermed reformere selve det levende væsen.
Måske det er dette her forhold Tikka kalder for "virkelig virkelighed":
Bevidstheden viser sig at være i stand til at virke tilbage på ånden, modificere den og reformere den, og dermed reformere selve det levende væsen.