0
registrerede
384
gæster og
277
søgemaskiner online. |
Key:
Admin,
Global Mod,
Mod
|
|
|
#40477 - 26/07/2023 13:42
Re: Mennesket i verden
[Re: Arne Thomsen]
|
bor her
|
Registeret: 05/09/2015
Indlæg: 2060
|
|
Men det er vist ikke usædvanligt, at når man oplever, at noget er vidunderligt - her "Sandhedens mirakel - Den værende verden" - så vil man have svært ved at undgå at elske det. Og når man samtidig oplever hvor ufattelig stort, det er - og hvor lille man selv er - så er ydmygheden vel nærmest uundgåelig. Så det er - som jeg ser det - ikke noget, ens personlighed vælger. Det er noget, der er uundgåeligt. At opleve livet som vidunderligt og som et mirakel så man ledes til kærlighed og ydmyghed viser vel blot det endnu ikke afspejler ens personlighed, men blot er en slags taknemlighed man kan udvise så længe man syntes alting er vidunderligt. For det er jo ofte sådan, at når mennesket presses af en eller anden grund ændre ens verdenssyn og overskud til at være noget for andre, med mindre man ikke vil give slip på fornemmelse af guds tilstedeværelse. Nu inddrager du også ”Sandhedens mirakel”, og det betyder vel, at at du også inddrager gud som skaber, dog defineres ordet mirakel som noget der griber ind i naturens orden og hvordan kan det lade sig gøre hvis gud forstås som livets skaber … var der en naturens orden før livet opstod??? https://denstoredanske.lex.dk/mirakelKristendommen har givet os mennesker den vidunderlige kærlighed mellem Gud og mennesker samt mennesker imellem. Se det er da en påstand Gud er en forestilling. Et billede mennesket har skabt … så gud er kun tilstede i menneskets bevidsthed, men denne forestilling kan sagtens løfte bevidstheden ud over dagligdagen og være drivkraft til, at mennesket udvikler sig til det bedre, og i øvrigt berige det enkelte menneske og give en følelsen af ikke at være alene … … men underligt du fremhæver dette, når du ikke vil vedkende dig den kristne menneskelignende gud. Derved fraskriver du vel også Jesus som Gud og frelser og så kan han – hans ånd – jo ikke være tilstede overalt og i alt. Citat: Jesus sagde: ”Jeg er lyset, som er over dem alle. Jeg er alt. Alt er udgået fra mig, og alt er kommet til mig. Kløv træet: Jeg er der’; Løft stenen op, og I skal finde mig der’.”http://www.setnedefra.dk/wp-content/Thomas-Evangeliet.pdf .
|
Top
|
Svar
Citer
|
|
|
#40481 - 27/07/2023 12:09
Re: Mennesket i verden
[Re: Tikka]
|
veteran
|
Registeret: 16/04/2008
Indlæg: 5413
Sted: Sydsjælland
|
|
Hej Tikka, jeg vil forsøge at svare dig. Du skriver:
At opleve livet som vidunderligt og som et mirakel så man ledes til kærlighed og ydmyghed viser vel blot det endnu ikke afspejler ens personlighed, men blot er en slags taknemlighed man kan udvise så længe man syntes alting er vidunderligt. For det er jo ofte sådan, at når mennesket presses af en eller anden grund ændre ens verdenssyn og overskud til at være noget for andre, med mindre man ikke vil give slip på fornemmelse af guds tilstedeværelse. Mit svar: Jo, jeg er enig med dig i, at hvis man selv er alvorligt presset, så har man ikke overskud til at være noget for andre. Og jeg tvivler på, at der eksisterer mennesker med en "personlighed", som kan ignorere at være under pres og fortsat kan vedligeholde aktiv næstekærlighed, kærlighed til naturen og kærlighed til planeten, men bevidstheden om miraklet forsvinder jo ikke af den grund.
Og du skriver:
Nu inddrager du også ”Sandhedens mirakel”, og det betyder vel, at at du også inddrager gud som skaber, dog defineres ordet mirakel som noget der griber ind i naturens orden og hvordan kan det lade sig gøre hvis gud forstås som livets skaber … var der en naturens orden før livet opstod??? https://denstoredanske.lex.dk/mirakel Mit svar: Dit leksikon siger:
Et mirakel er en betegnelse for en begivenhed, der tilskrives guddommelig magt eller overnaturlige kræfter. Miraklet griber ind i naturens orden og kan ikke forklares ud fra hverken logik, fornuft eller menneskelig erfaring. De siger mig, at miraklet: verdens væren er så stort, at dette leksikon ikke kan rumme det.
At kristendommen har givet os kærlighed mellem Gud og mennesker - og mennesker imellem - kalder du en påstand. Er du uenig? Det er ellers, som jeg opfatter det, det mest karakteristiske ved kristendommen, når man ser den i forhold til andre religioner.
Du skriver også:
Gud er en forestilling. Et billede mennesket har skabt … så gud er kun tilstede i menneskets bevidsthed, men denne forestilling kan sagtens løfte bevidstheden ud over dagligdagen og være drivkraft til, at mennesket udvikler sig til det bedre, og i øvrigt berige det enkelte menneske og give en følelsen af ikke at være alene … Mit svar: Dette er for mig primitiv og smålig ønsketænkning. For mig er Sandhedens Gud noget meget større og totalt ufatteligt.
Dine sidste ord om Jesus og Helligånden (må det jo være, selvom du ikke bruger ordet) som værende overalt indeholder - tror jeg - megen sandhed. Blot er disse to - tror jeg - en del af noget ufattelig meget større.
M.v.h. Arne Sandhedens Mirakel: Verdens Væren. Agnostisk pan"teist" - ydmyghed, mådehold, harmoni, indsigt, medfølelse, omsorg, kærlighed
|
Top
|
Svar
Citer
|
|
|
#40483 - 27/07/2023 14:51
Re: Mennesket i verden
[Re: Arne Thomsen]
|
bor her
|
Registeret: 05/09/2015
Indlæg: 2060
|
|
Og jeg tvivler på, at der eksisterer mennesker med en "personlighed", som kan ignorere at være under pres og fortsat kan vedligeholde aktiv næstekærlighed, kærlighed til naturen Jesus står vel som eksempel og forbillede på, at det kan lade sig gøre. »Fader, tilgiv dem, for de ved ikke, hvad de gør.«
OG Og Jesus sagde til ham: »Sandelig siger jeg dig: I dag skal du være med mig i Paradis.« https://www.bibelselskabet.dk/brugbibelen/bibelenonline/luk/23I øvrigt gik han vel i døden for vores skyld, i følge skrifterne (?) * Bevidstheden kan rumme forskelligt, og er den vi bibelsk fik ved syndefaldet. Bevidstheden om godt og ondt, og denne bevidstheds opvågnen er jo årsag til Jesus skal frelse os fra synd og død. Jesus som ifølge skrifterne mente han var guds billede og derved fik guds ånd, og da jeg mener, gud er et menneskeskabt billede er helligånden det selvfølgeligt også, men vi kan jo sagtens stræbe mod at blive en bedre udgave af os selv, hvis vi har sådanne billeder, men hvorfor ønsker vi det, når vi også har lært vi ikke må ophøje os selv. * De siger mig, at miraklet: verdens væren er så stort, at dette leksikon ikke kan rumme det. Jeg forstår, du gerne vil beholde dine mirakler, så livet er et mirakel hvor helligånden er tilstede i alt og overalt og denne helligånd repræsenterer Gud skaberen/Jesus … … og gud og Jesus vil du ophøje til noget andet, end det vi læser i bibelen. (Det må du gerne forklare) … men ikke usædvanligt du har egne ideer og billeder til dit trosliv. Det har de fleste. Alle danner deres egne billeder, også nok derfor der blandt andet er så mange forskellige kristne trosretninger, og så kan man jo spørge hvilken ”vej” der er tale om i citatet: Jeg er vejen sandheden og livet. At kristendommen har givet os kærlighed mellem Gud og mennesker - og mennesker imellem - kalder du en påstand. Er du uenig? Den kristne gud kan ikke give kærlighed til menneskene, hvis ikke han eksisterer, hvad enten man tror på en gud fader, eller tror på den opstandne Jesus som Gud, der skal straffe de ugudelige. Læs Johannes åbenbaring ang. straf. Det er indbildning, men kan sagtens blive den troendes virkelighed som fakta, de vil gå i døden for, for mange ser himlens gud og den opstandne Jesus som kærlig, og vil gerne tro på noget hinsides, for det er jo der, vores ånd kan komme hen, når vi dør, tror mange. Kristendommen er en døds religion med undergangs fantasier, en jødisk trosretning Jesus og Johannes døberen missionerede for, så "vi" – de frelste - kunne/kan få et efterliv i det nye Jerusalem ... … men det er jo kun hvis du tror, og handler derefter du kan modtage denne forret og kærlighed ifølge skrifterne. Gå ind ad den snævre port; for vid er den port, og bred er den vej, der fører til fortabelsen, og der er mange, der går ind ad den. Hvor snæver er ikke den port, og hvor trang er ikke den vej, der fører til livet, og der er få, som finder den! https://www.bibelselskabet.dk/brugbibelen/bibelenonline/matt/7Så som synder, som vi alle er født, skal du ændre sind og blive på den smalle vej, hvis du ønsker endnu et liv i kærlighed til gud … først her elsker gud mennesket … dog han elske også synderne nu, når han ser dem gennem Jesu offer - men - det betyder du skal tro: For således elskede Gud verden, at han gav sin enbårne søn, for at enhver, som tror på ham, ikke skal fortabes, men have evigt liv. For Gud sendte ikke sin søn til verden for at dømme verden, men for at verden skal frelses ved ham. Den, der tror på ham, dømmes ikke; den, der ikke tror, er allerede dømt, fordi han ikke har troet på Guds enbårne søns navn. Og dette er dommen, at lyset er kommet til verden, og menneskene elskede mørket frem for lyset, fordi deres gerninger var onde. https://www.bibelselskabet.dk/brugbibelen/bibelenonline/joh/3
Et citat som kommer efter dette, det at blive født på ny med vand og ånd. Så ens personlighed ændre sig, når man tror og handler derefter så meget, at man vil dø for troen, som skriften beretter Jesus gjorde ... og sådan styrer bevidstheden vor virkelighed og liv .
|
Top
|
Svar
Citer
|
|
|
#40485 - 28/07/2023 13:11
Re: Mennesket i verden
[Re: Tikka]
|
veteran
|
Registeret: 16/04/2008
Indlæg: 5413
Sted: Sydsjælland
|
|
Hej Tikka. Du har "mange bolde i luften" og jeg vi forsøge, om jeg kan svare dig. Dog først: Der er virkelig store forskelle imellem os, og det vil jeg respektere, når jeg forsøger at klarlægge, hvor jeg befinder mig.
Du nævner Jesus som eksempel på et menneske, der kan fortsætte sin kærlighed under pres. Nu er Jesus jo ikke hvem som helst, og videnskaben har jo opdaget, at vi i pressede situationer styres af vores krybdyrhjerne, der alene satser på overlevelse, samt at dette foregår i vores underbevidsthed, og som vi derfor ikke kender til - ikke er bevidste om.
Når du skriver:
Bevidstheden kan rumme forskelligt, og er den vi bibelsk fik ved syndefaldet. Bevidstheden om godt og ondt, og denne bevidstheds opvågnen er jo årsag til Jesus skal frelse os fra synd og død. Jesus som ifølge skrifterne mente han var guds billede og derved fik guds ånd, og da jeg mener, gud er et menneskeskabt billede er helligånden det selvfølgeligt også, men vi kan jo sagtens stræbe mod at blive en bedre udgave af os selv, hvis vi har sådanne billeder, men hvorfor ønsker vi det, når vi også har lært vi ikke må ophøje os selv. så tror jeg ikke på "frelse fra synd og død", men på at skulle bruge de os givne evner bedst muligt - mens vi er her - og efter døden tror jeg ikke på, at der er noget (I ortodoks kristendom fremhæves "metanoia" - "at få noget bedre i sinde" i steder for at drukne i anger - og i det hele taget at stræbe efter at blive "det fuldkomne menneske".
Du skriver:
Jeg forstår, du gerne vil beholde dine mirakler, så livet er et mirakel hvor helligånden er tilstede i alt og overalt og denne helligånd repræsenterer Gud skaberen/Jesus … Min kommentar: For mig er miraklet: Verdens Væren. Det er ufatteligt - og grundlaget for alt. Om verden er evig, eller den er skabt, ved vi intet om. Og når talen er om dette univers, ved vi end ikke, om det har en ydre grænse. På en stjernes planet eksisterer der, hvad vi kalder biologisk liv med mange arter levende væsener, og blandt disse er også - for tiden - Homo sapiens - med teknologiske evner, hvis ændrnger af kloden denne art ikke har styr på.
Men lige nu - i dette øjeblik - eksisterer verden - og jeg oplever det som en slags velsignelse.
Hvordan vi mennesker har udviklet vore mange religioner, kan der arbejdes meget med og kan der tages stilling til på mange forskellige måder.
Kristendommen siger meget forskellig, men jeg hæfter mig ved Johannes Evangeliets kapitel 3 vers 16:
For således elskede Gud verden - Desværre glemmer Johannes straks efter "verden" og fokuserer alene på os selv - vi mennesker
M.v.h. Arne Sandhedens Mirakel: Verdens Væren. Agnostisk pan"teist" - ydmyghed, mådehold, harmoni, indsigt, medfølelse, omsorg, kærlighed
|
Top
|
Svar
Citer
|
|
|
#40487 - 29/07/2023 01:28
Re: Mennesket i verden
[Re: Arne Thomsen]
|
bor her
|
Registeret: 05/09/2015
Indlæg: 2060
|
|
Du har "mange bolde i luften" Du kaster boldene Du er jo lidt svær at tale med, når dine ord dækker andet, end det som er gængs, og du samtidig både forkaster gængs opfattelse af den kristne gud, Jesus, ordet mirakel og hvad der er muligt for et menneske under pres. Livet er er jo en kendsgerning grundet vor bevidsthed, og derfor vi ikke lever i evigheden, da vort liv mest består af levet liv i fortiden og fremtiden i nuet. Du nævner Jesus som eksempel på et menneske, der kan fortsætte sin kærlighed under pres. Nu er Jesus jo ikke hvem som helst, Han var vel et menneske hvis bevidsthed fik ham til at tro, han var guds søn, som havde levet før, og jeg kan af egen erfaring skrive under på, at tro kan ”flytte bjerge” og hvis ikke man kan klare presset er troen ikke noget man vil dø for, og det er jo dét den kristne tro lægger op til. Du kan læse det i bibelen. De første kristen gik i døden for deres tro, fordi Gud skal sættes højere end alt andet. så tror jeg ikke på "frelse fra synd og død", Jeg tror heller ikke på beretningen om syndefaldet, og er derfor ej kristen, da jeg heller ikke tror på opstandelsen og det evige liv, men det gjorde den historiske Jesus, mener de som studere den slags. Jesu var en lovtro jøde og en apokalyptisk profet, som troede på opstandelsen, og jeg tror han var super troende, så meget at han mente, han afspejlede guds væsen, men intet menneske kan blive fuldkommen. Vi kan lære af vores fejl, og det kan vi gøre livet igennem. For således elskede Gud verden - Desværre glemmer Johannes straks efter "verden" og fokuserer alene på os selv - vi mennesker Den kristne gud kan ikke elske, når han kun findes i menneskets bevidsthed, men ellers er den kristne gud menneskenes gud, som de skal tilbede i ånd og sandhed – gud vil tilbedes … og det er forklaringen på der ikke fokuseres på ”verden”, da en sten og andet ikke kan tilbede gud, og dennes guds ånd ej heller er i naturen, selv om livet tilskrives som guds skaberværk, men man kan jo definere begrebet gud = liv/livets skaber og så kan man tilbede naturen - som vi selv er en del af - som var den af gud, se, og så kan livet kaldes guddommeligt, men har ikke noget med kristendom at gøre. .
|
Top
|
Svar
Citer
|
|
|
annonce
|
|