|
0
registrerede
394
gæster og
77
søgemaskiner online. |
|
Key:
Admin,
Global Mod,
Mod
|
|
|
#40489 - 29/07/2023 17:55
Re: Mennesket i verden
[Re: Tikka]
|
veteran
|
Registeret: 16/04/2008
Indlæg: 7550
Sted: Sydsjælland
|
|
Hej Tikka.
Du skriver til mig:
Du er jo lidt svær at tale med, når dine ord dækker andet, end det som er gængs, og du samtidig både forkaster gængs opfattelse af den kristne gud, Jesus, ordet mirakel og hvad der er muligt for et menneske under pres.
Jeg kan jo ikke andet end at udtrykke mig så ærligt, som det er mig muligt, og er der uklarhed, håber jeg, vi kan hjæles ad med opklaring.
Og du skriver:
Livet er er jo en kendsgerning grundet vor bevidsthed, og derfor vi ikke lever i evigheden, da vort liv mest består af levet liv i fortiden og fremtiden i nuet.
For mig er det fundamentale ikke "livet" men "verden", og den opfatter jeg som totalt uafhængig af vi menneskers bevidsthed - og iøvrigt totalt ufattelig.
Jeg er i øvrigt ret forbeholden overfor begrebet bevidsthed - først og fremmest, fordi det for mig er uklart, men også fordi det kan lokke til at glemme det ikke bevidste - det ubevidste eller det underbevidste, som jeg mener i høj grad styrer os.
Om Jesus skriver du:
Han var vel et menneske hvis bevidsthed fik ham til at tro, han var guds søn, som havde levet før, og jeg kan af egen erfaring skrive under på, at tro kan ”flytte bjerge” og hvis ikke man kan klare presset er troen ikke noget man vil dø for, og det er jo dét den kristne tro lægger op til.
Du kan læse det i bibelen. De første kristen gik i døden for deres tro, fordi Gud skal sættes højere end alt andet.
Jeg har ikke et klart billede af Jesus. Hvad er kun fortælling og hvad er sandt? Jeg kan kun støtte mig til min egen oplevelse af Jesus Kristus som en kærlig kraft - og jeg behøver egentlig ikke at vide mere.
Hvad forskellige mennesker har skrevet, og som er samlet i Bibelen, tror jeg ikke er den fuldkomne sandhed.
Du skriver til sidst:
Den kristne gud kan ikke elske, når han kun findes i menneskets bevidsthed, men ellers er den kristne gud menneskenes gud, som de skal tilbede i ånd og sandhed – gud vil tilbedes … og det er forklaringen på der ikke fokuseres på ”verden”, da en sten og andet ikke kan tilbede gud, og dennes guds ånd ej heller er i naturen, selv om livet tilskrives som guds skaberværk, men man kan jo definere begrebet gud = liv/livets skaber og så kan man tilbede naturen - som vi selv er en del af - som var den af gud, se, og så kan livet kaldes guddommeligt, men har ikke noget med kristendom at gøre.
Jeg er langt hen ad vejen enig med dig i din hårde dom over kristendommens dogmer, men jeg kan ikke - uanset al slags logik - benægte en kærlighed, som vist ikke findes i andre religioner.
Jeg tænker på sådan noget som beretningen om den barmhjertige samaritaner, bjergprædikenens saligprisninger og kvinden, der ikke blev stenet - og så har jeg jo mine egne oplevelser foran Kristus Ikonen.
Jeg fornemmer, at det vr den samme kærlighed, jeg mødte, da jeg første gang oplevede det ufattelige og ubeskrivelige: Verden er ikke en selvfølge. Verden er et mirakel.
M.v.h. Arne Sandhedens Mirakel: Verdens Væren. Agnostisk pan"teist" - ydmyghed, mådehold, harmoni, indsigt, medfølelse, omsorg, kærlighed  
|
|
Top
|
 Svar
 Citer
|
|
|
#40496 - 30/07/2023 19:32
Re: Mennesket i verden
[Re: Arne Thomsen]
|
veteran
|
Registeret: 16/04/2008
Indlæg: 7550
Sted: Sydsjælland
|
|
Hej Tikka.
Jeg har været så engageret i at svare dig så klart og så ærligt, som jeg kan, at jeg ikke har fået reageret på udtalelser fra dig, såsom denne: #40477 - 26/07/2023 13:42:
Gud er en forestilling. Et billede mennesket har skabt … så gud er kun tilstede i menneskets bevidsthed, men denne forestilling kan sagtens løfte bevidstheden ud over dagligdagen og være drivkraft til, at mennesket udvikler sig til det bedre, og i øvrigt berige det enkelte menneske og give en følelsen af ikke at være alene …
Hvis det er rigtigt forstået, så er der ikke - ikke længere - en sådan Gud for dig. Det er der jo heller ikkke for mig.
Dét rejser jo spørgsmålet: Hvad er der så for dig?
Det er naturligvis dit valg, om du vil svare, men hvis du gør, vil jeg læse det med meget stor opmærksomhed.
Bedste hilsner.
Arne.
|
|
Top
|
Svar
Citer
|
|
|
#40498 - 30/07/2023 23:43
Re: Mennesket i verden
[Re: Arne Thomsen]
|
bor her
|
Registeret: 05/09/2015
Indlæg: 2066
|
|
For mig er det fundamentale ikke "livet" men "verden", og den opfatter jeg som totalt uafhængig af vi menneskers bevidsthed - og iøvrigt totalt ufattelig.
Jeg er i øvrigt ret forbeholden overfor begrebet bevidsthed - først og fremmest, fordi det for mig er uklart, men også fordi det kan lokke til at glemme det ikke bevidste - det ubevidste eller det underbevidste, som jeg mener i høj grad styrer os. At være bevidst om verden/livet som en virkelighed og agere i den med valg er kun muligt i kraft af vores hjerne, og så er dette underordnet på hvilke plan bevidstheden arbejder, men det er klart, at livet/verden kan jo godt eksistere uden mennesket har en bevidsthed … men bevidstheden er jo det som kendetegner os som mennesker … og de input vi får fra fødsel og gennem livet og egne evner til at bearbejde og forvalte dette giver os den virkelighed vi oplever. Mister man eksempelvis troen, kommer ens verden til at se anderledes ud, og dette påvirker jo også følelserne, men at tro på ånder – Jesu ånd som skaberen under hver sten og i kløvet træ er langt ude, men godt man har respekt for livet og den verden vi bevæger os rundt i. Det er trods alt den som vi lever i og af, men vi behøver vel ikke blande Jesus ind i dette. **** … så ydmyghed - og respekt … Erindre en læst tekst fra min ungdom før pc tiderne.
Går man for at samle urter eller andet – frø – vil man hilse på de 2 første forekomster og først tage dets liv ved et tredje møde af det man søger.
Denne måde gør man ikke udrydder liv**** Jeg kan kun støtte mig til min egen oplevelse af Jesus Kristus som en kærlig kraft - og jeg behøver egentlig ikke at vide mere. Døde mennesker udsender ikke nogen kærlig kraft, anden en den du selv tilskriver dem. jeg kan ikke - uanset al slags logik - benægte en kærlighed, som vist ikke findes i andre religioner.
Jeg tænker på sådan noget som beretningen om den barmhjertige samaritaner, bjergprædikenens saligprisninger og kvinden, der ikke blev stenet - og så har jeg jo mine egne oplevelser foran Kristus Ikonen. Kvinden der ikke blev stenet er vist et kristen falskneri, og som vi ellers læser i bibelen er Jesus meget imod utroskab. Bare det at tænke på en anden mands hustru er = ægteskabsbrud. Og lignelsen om den barmhjertige samaritaner. Den lovkyndige jøde skal elske gud og næsten som sig selv, for at arve evigt liv … og ja det er da kærligt, at hjælpe ham til at forstå, hvad der skal til for at blive frelst. Bjergprædiken som er i 2 forskellige versioner, ved jeg ikke helt hvad jeg skal mene om, men der jo tale om undervisning til disciplene, og om hvordan Jesus ser disciplene, og hvad han lover dem, hvis de følger ham trods trængsler (?) Jeg fornemmer, at det vr den samme kærlighed, jeg mødte, da jeg første gang oplevede det ufattelige og ubeskrivelige: Verden er ikke en selvfølge. Verden er et mirakel. Det må du gerne forklare, hvilken: samme kærlighed du taler om .
|
|
Top
|
Svar
Citer
|
|
|
annonce
|
|
Nu kommer der gang i samtalerne 
Hvad arbejder vi kristne på... 