Tikka til Arne:
a):
Han var vel et menneske hvis bevidsthed fik ham til at tro, han var guds søn, som havde levet før, og jeg kan af egen erfaring skrive under på, at tro kan ”flytte bjerge”
b):
Jeg tror heller ikke på beretningen om syndefaldet, og er derfor ej kristen, da jeg heller ikke tror på opstandelsen og det evige liv, men det gjorde den historiske Jesus, mener de som studere den slags.
Jesu var en lovtro jøde og en apokalyptisk profet, som troede på opstandelsen, og jeg tror han var super troende, så meget at han mente, han afspejlede guds væsen, men intet menneske kan blive fuldkommen. Vi kan lære af vores fejl, og det kan vi gøre livet igennem.
c):
Den kristne gud kan ikke elske, når han kun findes i menneskets bevidsthed, men ellers er den kristne gud menneskenes gud, som de skal tilbede i ånd og sandhed – gud vil tilbedes … og det er forklaringen på der ikke fokuseres på ”verden”, da en sten og andet ikke kan tilbede gud, og dennes guds ånd ej heller er i naturen, selv om livet tilskrives som guds skaberværk, men man kan jo definere begrebet gud = liv/livets skaber og så kan man tilbede naturen - som vi selv er en del af - som var den af gud, se, og så kan livet kaldes guddommeligt, men har ikke noget med kristendom at gøre.
Der hvor Tikka og ja faktisk millioner andre moderne mennesker går fejl i byen er deres forståelse TROEN som gøres til alene noget der foregår i menneskets sind og bevidsthed som noget man tror (overtror) - som trosforestillinger.
Men TROEN i en Ny Testamentlig Urkristen Paulinsk sammenhæng er SPIRITUALITET - se længere nede hvordan TRO og/eller TROEN skal retteligen forstås
(1)*.
I er et Kristus-brev, der er blevet til ved vores tjeneste, ikke skrevet med blæk, men med den levende Guds ånd, ikke på tavler af sten, men i hjerter, på tavler af kød og blod.
En sådan tillid har vi til Gud ved Kristus. Ikke at vi af os selv duer til at udtænke noget, som kom det fra os selv; at vi duer til noget, skyldes Gud, som også har gjort os duelige til at være tjenere for en ny pagt, ikke bogstavens, men Åndens; for bogstaven slår ihjel, men Ånden gør levende. 2 Kor 3
Se ovenfor 2 Kor 3 - det er ikke et produkt af vores bevidsthed - som kom det fra os selv - noget vi selv har udtænkt og "trosforestillet" og holdt op i hovedet for os selv og derefter overtænker og overtror fordi det står i Bibelen.
Altså igen, lige her går Tikka og ateisterne og bibelfundamentalisterne galt i byen:
Han var vel et menneske hvis bevidsthed fik ham til at tro, han var guds søn Tikka
Jesu var en lovtro jøde og en apokalyptisk profet, som troede på opstandelsen, og jeg tror han var super troende Tikka
Den kristne gud kan ikke elske, når han kun findes i menneskets bevidsthed Tikka
Hvad Tikka her hævder tar ikke hensyn til at med eksistentialismen har vi forladt det synspunkt at mennesket skulle være fanget i sin egen subjektivisme - sind og bevidsthed.
Eksistentialismen begyndende med Karl Marx og Heidegger især gør rede for at mennesket eksisterer i verden - at menneskets eksistens eller tilstedeværelse (DASEIN Heidegger) er en i verden værens eksistens. Vores tilstedeværelse (DASEIN) er i verden - mennesket og verden (naturen, miljøet, omgivelserne, omverdenen) sameksisterer eller er til - er en sameksisterende realitet der går forud for vores bevidsthed. Vi er i verden allerede før vores bevidsthed begynder at teoretisere herover.
Vi taler om vores fysiske kropslige biologiske sanselige i verden værens TOTALITET tilstedeværelse eksistens - hvor subjekt og objekt ikke er adskilt.
Alt SPIRITUALITET (religion) bunder i EKSTATISKE ÅBENBARINGS ERFARINGER - og at de er EKSTATISKE betyder at vi er ude af os selv (vores sind og bevidsthed) - nemlig er subjekt og objekt ikke adskilt - selv og verden ikke adskilt - men vi er i vores fysiske kropslige biologiske sanselige i verden værens TOTALITET tilstedeværelse eksistens - vi er hele mennesker der er i verden og altså ikke i os selv - ikke i vores sind og bevidsthed - ikke i vores subjektivitet kun - for subjekt og objekt er ikke adskilt - mennesket og verden (naturen) er ikke adskilt.
Det er det hele menneske - mennesket i dets center og totalitet - i dets i verden værens eksistens der har SPIRITUALITET gør sig åndelige religiøse erfaringer. Derfor pr definition at alle religiøse spirituelle erfaringer er EKSTATISKE ÅBENBARINGS ERFARINGER.
Det er noget der kommer til os på overvældende suveræn vis i forbindelse med at vi er til i vores center og totalitet - vores i verden værens eksistens totalitet.
Altså igen det er ikke noget vi selv udtænker som Paulus siger (2 Kor 3) - som skulle det komme fra os selv.
EKSTATISKE ÅBENBARINGS ERFARINGER betyder at vi er til i vores IKKE ADSKILTHED. Synd ifølge 1 Mosebog betyder at blive ADSKILT vores hjem og omgivelser - Edens Have - altså NATUREN (vores oprindelige naturlige omgivelser og vi bliver ADSKILT HIN'ANDEN altså vores næste). Vi kommer ud af ressonans og samtale med vores omgivelser og HIN'ANDEN (næsten) - Gud og Guds Natur Skabelse (naturen og næsten vores medmennesker) siger os ikke længere noget - vi er ikke i ressonans og samtale med Gud og Naturen og HIN'ANDEN længere - der ikke længere siger os noget. Gennem at vi spiste af kundskabets træ om ondt og godt (moral) blev vi adskilt (synd) Livets Træ og Gud og HIN'ANDEN - adskilt Gud og HIN'ANDEN og Livets Ånds Love og ja meningen med vores liv som jo netop er det synd betyder.
-0-0-0-
-0-0-0-
-0-0-0-
(1)*:
Tro hos Paulus betyder ikke tro som vi moderne mennesker eller bibelfundamentalister opfatter tro.
TROEN hos Paulus betyder ikke at rende rundt og have Gammel Testamentlige trosforestillinger i hovedet. TROEN er jo også ældre end GT - det er mennesker der har TRO som Guds TRO - TRO på GUDSVÆRK med os gennem at vi har GUDS ÅND - at vi er grebet af ÅNDEN og ÅNDEN er over os og vi er drevet af ÅNDEN.
Hvordan TRO skal retteligen forstås hos Paulus kan vi også læse om hos Paul Tillich og Luther og R Otto:
Paul Tillich:
The worth "faith" cannot be applied to the Christ unless it is taken in its biblical meaning of a Spiritual reality in itself.
The faith of the Christ is the state of being grasped unambiguously by the Spiritual Presence.
Faith is an act of a finite being who is grasped by, and turned to, the infinite.
Faith is being grasped by an ultimate concern, or in the grip of something which is of infinite seriousness for me which surpasses life and death.
TRO er et guddommeligt værk i os, som forvandler og føder os på ny ud af Gud. Den døder den gamle Adam, og gør os af hjerte, sind, tanker og alle kræfter til helt andre mennesker.
Oh, troen er i sit væsen en så levende, skabende, virkende og mægtig ting, at det er umuligt, at den ikke uafladeligt gør godt. Den spørger heller ikke, om der er gode gerninger at gøre, men inden man når at spørge, har den gjort dem og er altid virksom. Citat slut (hentet fra luthers fortale til Romerbrevet)
Faith is further the 'mighty creative thing' in us and the strongest of affects, most closely akin to the Greek 'enthusiasm' It even takes over all the functions which all 'enthusiasts' from Paul onwards have ascribed to the 'the Spirit'; for it is 'faith' that transform us inwardly and brings us forth anew. Rudolf Otto i sin redegørelse for Luther.