Vi har debatteret disse forhold til hudløshed, og du ved udmærket godt, at jeg fænges af Jesu ord. Så stop dit bavl om, at jeg generelt skriver indlæg med universitetsord. De fleste af mine indlæg bærer et personligt præg, og deres stof er ikke altid just akademisk. Desuden er Trosfrihed en debat, hvor der debatteres.

Hvad kulturradikalismen angår, ja, det var på universitetet, at jeg beskæftigere mig med dette område, hvorefter jeg i min elskværdige læseferie, alt imens solen skinnede på den blå himmel, satte mig ned på min flade og skrev mine stikord. Det var min sidste eksamen på BA (men det første fag der inspirerede mig), og jeg husker, at jeg snakkede og snakkede (i et ganske alm. hverdagssprog).

Jeg kunne sagtens give dig gode råd ud fra, hvad jeg tror, der kunne være godt for dig, men jeg forsøger at lade dig være i fred og have din tro. Men din kritik af kirken ryger i den dårlige jord. Til en gudstjeneste bliver der læst op fra både GT og NT men med størst vægt på NT. Det er ud fra NT's budskab om Jesus Kristus at prædikenen tager sit udgangspunkt. Da denne prædiken skal fænge menigheden, og da Jesus ikke blot er en person, der en gang levede, bliver præstens opgave et formidle et budskab, hvor Jesus fremstår som den korsfæstede og opstandne Kristus, der har en betydning for os såvel i går som i dag og i morgen.

Jeg har læst Judas evangeliet, og det har sin helt egen agenda og lære om den åndelige verden, der ikke har ret meget at gøre med Jesu-ord. Hertil sidder jeg med Thomasevangeliet med de 144 Jesu ord hevet ud af den narrative kontekst (og skrevet senere end de fire evangelister), der ellers kunne have været med til at give os et levende billede af denne tømrersøn fra Nazareth. "De tolv helliges evangelium" er en sammensat tekst, der udgives næsten 1900 år senere. Det bærer også præg af en retning, nemlig den, som ham Ousley ønskede at udbrede (de fire evangelister i NT har også hver især deres motiver). Her vil jeg så alligevel indvende, at de passager jeg læste fra "urevangeliet" (eller "De tolv helliges evangelium") forekom mig mere fyldige og besjælede end Judasevangeliet.

Da du under brugernavnet Thomas bragte Jesu ord dag efter dag, kritiserede jeg dem aldrig. Jeg holdt af de udvekslinger, hvor vi kunne dele vores tro med hinanden, men det du gør nu, er, at hive sætninger ud af deres kontekst for i stedet at bruge dem til at give los for din kristendomskritik.

Jeg undrer mig over, hvad der er sket, og hvorfor du oprettede en ny brugerprofil, skønt Trosfrihed opfordrer os til at nøjes med én?

Mvh
Anne

Hej Anne, først nu har jeg læst dit indlæg.



Om den "Den absolutte enhedstilstand" skriver du:

- Nej, det er ikke ord, jeg plejer at bruge. Det var et drilsk forsøg på at sætte nogle ord sammen, der måske både findes i din, serotonin og Kræn-P’s tilgang til det ”religiøse”. Kræn-P har i dag i forbindelse med en zen-bog skrevet om det at blive et med altet. Jeg mener ikke, at det nødvendigvis er der, vi finder os selv (genkender/henter nye ressourcer, finder livsvisdommen osv). Citat slut.

Fremragende at du ikke falder på røven for "Den absolutte enhedstilstand"; og resten af dit indlæg vidner om at du formår at stille et reelt alternativ op til denne demente livsfornægtende og benægtende mulighed. Hvorfor skulle mennesket dog rage rundt i mørke og naturvidenskabelighed (altet og kosmos) under personplanet, det har jeg dog aldrig forstået.

”DET” –religiøsitet (og ”DET” –verdensforklaring) har aldrig haft min interesse i en spirituel personlig sammenhæng, og i den forbindelse ej heller ”en absolut enhedstilstand”, det er at føre folk bag lyset (under personplanet) og efter min mening et misbrug af naturvidenskabelig forskning/frontforskning, nå denne forskning hele tiden inddrages for at forklare tvivlsomme bevidsthedstilstande.

Ole Bjørn gav en fremragende ””DET” –verdensforklaring” for ikke så lang tid siden; men mennesket er ikke som person (i Kristus; som spirituel person) en del af dette ”DET”; men dette ”DET” er en del af mennesket, mennesket som en spirituel personlighed.

Når vi beskæftiger os med det religiøse må vi aldrig glemme ansigtet, øjet og lyset, det personlige; vi må ikke bevæge os rundt under personplanet, som al naturvidenskab er et eksempel på.

Enhver meditation (spirituel meditation) må aldrig glemme glemme ansigtet, øjet og lyset (1)*, det personlige (det ”guds billede” vi er skabte i, altså Kristus); vi må ikke bevæge os rundt under personplanet, som al naturvidenskab er et eksempel på og enhver beskæftigelse med ”det” ubevidste er, som for eksempel "Den absolutte enhedstilstand".


(1)*:

Lyset, det sande lys, som oplyser ethvert menneske, var ved at komme til verden. Joh 1, 9. Dette lys som altid har ansigt og øjne, repræsenterer vores personlighed.


Mange kærlige hilsner Hanskrist.

Det er godt at se at du har opgivet al den snak om ego og jeg. Nogle sære og uhåndterlige størrelser.

Personlighed er liv, det levende menneske med de mange facetter. Selv kan jeg godt lide det gamle begreb karakter og dermed også karakteregenskaber.

At være stille er ikke så svært at forstå og det har da intet at gøre med at udslette sig selv, man bliver simpelthen nødt til at kunne være stille for at kunne lytte.

Men jeg kan forstå at der er mange røster i skoven, nogle tjener ligefrem millioner på at skrive om stilheden så måske vi hellere skulle tale om noget andet.

Personligheden, f.eks., også et godt ord.

Umiddelbart ville jeg sige nej til at det kunne tænkes du kunne risikere at blive smidt ud

Jeg har ganske enkelt bedt om at blive slettet som medlem.

det du står for (falskhed og opblæsthed, skyldende fanatisk frelsthed og eenøjethed (en narcissistisk opblæst nar er du, fyldt med had, selv om det skal se ud som om du repræsenterer noget med kærlighed (lød det ikke flot?))).

Jo, Hanskrist - det lød virkelig flot! Du gør det meget åbenbart, at du er en kristen mand!

Hvis jeg kendte dig i virkeligheden ville jeg måske endda synes at din frelsthed og fanatisme var charmerende

Tja, og måske ville du opfatte det helt anderledes. Men indtil da - hvis overhovedet - kan du jo fortsætte med at komme af med din galde og kalde mig de der fine ting og sager!

Du er usmagelig frelst at høre på og Ipso Facto er både en fremragende debattør og så er han nok den mindst frelste af os alle, så ulig dig min ven.

Du burde overveje dine ord og rense dem for hykleri; er jeg nu pludselig din ven? Du går da vel ikke og taler sådan til dine venner?!

du tænker overhovedet ikke når du skriver et indlæg, for det behøver du ikke, da du konstant har alle svar på rede hånd.

Korrekt - for vi skal ikke lægge os på sinde, hvad vi skal sige, for det er vores faders ånd, der taler gennem os (Jesu disciple).

du ved udmærket godt, at jeg fænges af Jesu ord.

Nej, det ved jeg ikke. Og jeg tror det bestemt ikke.

Jeg kunne sagtens give dig gode råd ud fra, hvad jeg tror, der kunne være godt for dig, men jeg forsøger at lade dig være i fred og have din tro.

God ide, for jeg tror på Jesus - og der kan du ikke komme på tværs.

Til en gudstjeneste bliver der læst op fra både GT og NT men med størst vægt på NT.

Kun ganske lidt i NT består af Jesus-ord. Det havde du vist, hvis du havde interesseret dig for dem.

Da denne prædiken skal fænge menigheden, og da Jesus ikke blot er en person, der en gang levede

...Burde den tage udgangspunkt i hans ord, som er dem, vi skal holde fast i.

Jeg har læst Judas evangeliet, og det har sin helt egen agenda og lære om den åndelige verden, der ikke har ret meget at gøre med Jesu-ord.

Har aldrig læst det.

Hertil sidder jeg med Thomasevangeliet med de 144 Jesu ord hevet ud af den narrative kontekst (og skrevet senere end de fire evangelister), der ellers kunne have været med til at give os et levende billede af denne tømrersøn fra Nazareth.

Hvor er det synd, at hans ord ikke er levende for dig. De er fulde af ånd - også i Thomas-evangeliet.

Jeg undrer mig over, hvad der er sket, og hvorfor du oprettede en ny brugerprofil, skønt Trosfrihed opfordrer os til at nøjes med én?

Forstår du stadig ikke, hvem jeg er?! Utroligt - du vil nok aldrig finde ud af det... og dog, måske om meget lang tid. Måske snart... Det er op til dig.