0
registrerede
107
gæster og
98
søgemaskiner online. |
Key:
Admin,
Global Mod,
Mod
|
|
|
#33203 - 06/09/2021 19:52
Re: Åndelig Føde
[Re: ]
|
|
Hej Gerth og Arne Gerth: Har en admin fjernet det, fordi igår så jeg din kritik af gudebilledet som hankøn, men du omtaler selv vedkommende som et maskulint ord Gud, hvilket er hykleri. Mon ikke du har set Arnes kritik af Gud som hankøn? Når jeg skriver "han" om Gud, så er det primært en sproglig ting. Derfor prøver jeg at skrive "Gud" om Gud eller "det guddommelige" (som Arne) for ikke at gøre det til en misforstået diskussion; mit ærinde er ikke at påstå, at Gud er et hankønsvæsen fuld af testosteron, osv. Men derudover er diskussionen da interessant nok. Det er bare ikke essensen af, hvad jeg vil, når jeg skriver "han". Det er mere en sproglig praktikalitet.
|
Top
|
Svar
Citer
|
|
|
#33204 - 07/09/2021 20:24
Re: Åndelig Føde
[Re: Arne Thomsen]
|
|
Hej Arne Nu i en alder af 88 er jeg for meget plaget af alderdommens svækkelser til dét, men jeg hjælper da fortsat en dement nabo ganske meget. Nu bliver jeg jo nysgerrig og fristes til at spørge, hvordan alderdommen har svækket dig. Du sætter jo ikke et komma forkert. Er det fysisk, du er svækket? Ellers må jeg sige, at det er dejligt at høre lidt om din personlige historie Nu skal jeg forsøge at svare dig på dine spørgsmål. Det bliver med mine kristne briller på: Tror du på, at en falden engel i skaberværket lokker os mennesker til ondskab? Nej, men jeg tror nu heller ikke, at slangen er en falden engel (og det er der så ganske rigtigt delte meninger om). Jeg tror heller ikke på, at slangen overhovedet er ond. Men den er - som alt andet skabt - begrænset. Den er ikke alvidende eller algod, og den er "nysgerrig" og vækker endda Evas nysgerrighed. På dette punkt i fortællingen ser jeg ikke decideret ondskab, men en slags "umodenhed" blandt væsner med fri vilje. Og de river sig løs fra Gud. At gribe frugten på Kundskabens træ, tror jeg, er at gribe ud efter autonomien til selv at definere godt og ondt. - Og så går det galt. Da forholdet til Gud var brudt, begyndte mørke og ondskab at gro i Guds verden, som ellers var ment til at være et frydefuldt sted. Er det ikke en del af skaberværket, at noget kan "gå galt" og at mennesker kan "komme galt af sted"? Jo, som verden er nu, falden, kan meget skidt ske. Men selv i Paradisets Have - som jeg opfatter som "projektets begyndelse - kan noget "galt" selvfølgelig ske; der skete jo det, at Eva blev lokket af slangen. Ondt ser jeg det ikke som. Det svarer til, at et barn forbryder sig mod en "voksen-regel" uden egentlig at have forstået konsekvenserne ordentligt. Se blot, hvor forvirret Eva faktisk er i fortællingen. Var det ondskab, da et meteor for mange millioner år siden ramte jorden og bla. stort set udryddede dinosaurerne, hvorved det blev muligt for os mennesker at udvikle os? Nej, jeg tror ikke, at meteorer og vulkaner er "onde". Men de kan være skadelige! Og dette at være skadelig er en del af en falden verden. Nu førte det jo til noget godt (homo sapiens). Og sådan tror jeg, at Guds formål og mål og mening med verden trænger igennem, selv når verden er i en tilstand af at være falden. Det kan dog føre til lidelse - det gjorde det også, da Jesus hang på korset - selv om det opfylder et formål. Sådan må det være i en falden verden; Guds formål fuldbyrdes, men gennem en falden verden. Det var så alt dette, der førte mig til den konklusion, at vi mennesker ikke har evner til at være skabelsens forvaltere her på denne klode (at forvalte kosmos er jo på forhånd en umulighed) Jeg tror på, at mennesket er skabt til at være forvaltere af verden i sit udgangspunkt. Som det er nu, kan vi ikke forvalte i nævneværdig grad. Det fik Adam jo også at vide, efter han forbrød sig: Han skulle nu slide i det i verden! I den faldne verden handler det først og fremmest om, at mennesket på ny modtager Guds ånd. Når mennesket så er klar, SÅ vil verden forløses. Som Paulus skriver: Jeg mener nemlig, at lidelserne i den tid, der nu er inde, er for intet at regne mod den herlighed, som skal åbenbares på os. For skabningen venter med længsel på, at Guds børn skal åbenbares. Skabningen blev jo underlagt tomheden, ikke fordi den selv ville, men på grund af ham, der gjorde det, og med det håb, at også skabningen selv vil blive befriet fra trældommen under forgængeligheden og nå til den frihed, som Guds børn får i herligheden. Fra Romerbrevet kap. 8 (Adam og Eva og slangen er for mig at se drømmelignende billeder. Men billeder, metaforer og fortællinger kan godt fortælle om noget virkeligt, selv om det kræver fortolkning og brug af intuitionen at forstå, hvad de egentlig taler om). Jeg stopper her, inden det bliver for langt. Men spørgsmålet står stadig tilbage: Hvis mennesket kom sent til, hvordan kan de så være skyld i al den lidelse, som allerede havde fundet sted længe. Også det forsøger nogle kristne filosoffer at give svar på.
|
Top
|
Svar
Citer
|
|
|
#33206 - 08/09/2021 12:30
Re: Åndelig Føde
[Re: Anonym]
|
veteran
|
Registeret: 16/04/2008
Indlæg: 7538
Sted: Sydsjælland
|
|
Hej Thomas. Du vil gerne høre om mine alderdomssvækkelser, og det fortæller jeg da gerne: Psykisk: Det kniber ofte med at huske bestemte ord. F.eks. måtte jeg nylig have Google til at hjælpe mig med at genfinde ordet: Teodicé. Fysisk: Mindre energi, hyppig vandladning samt dårligt blodomløb i ben, som kræver støttestrømper, begrænser mine aktivitetsmuligheder.
Jeg mener at forstå af dine svar, at du har afskrevet Satan og i stedet indfører begrebet "umodenhed" samt fastholder at "verden er i en tilstand af at være falden" og at "mennesket er skabt til at være forvaltere af verden" (formoder, at du her mener denne klode), når "mennesket på ny modtager Guds ånd". Hvis dette er ret forstået, fører det jo direkte til spørgsmålet: Hvordan kommer mennesker til at "modtage Guds ånd"?
Jeg erkender, at du har en stor og smuk opfattelse af Gud og Verden - samt vi menneskers situation.
Men jeg har svært ved "købe" idéen om, at verden er "falden". Jo - lidelse og elendighed kan føre til en sådan opfattelse - men jeg kan ikke få det til at stemme med, at skaberkraften er god og almægtig.
Jeg har egentlig ikke en anden opfattelse, jeg kan sætte i stedet, jeg har blot oplevelsen af det guddommelige i alt, som skaber altomfattende kærlighed i mig, og den fornemmelse, at vi menneskers ønske om en verden uden lidelse og elendighed ikke er et krav, vi kan tillade os at stille, men dog noget, vi - efter evne - kan tage os kærligt af - her og nu M.v.h. Arne agnostisk pan"teist" - ærbødighed, nøjsomhed, empati, harmoni og kærlighed
|
Top
|
Svar
Citer
|
|
|
#33207 - 08/09/2021 17:24
Re: Åndelig Føde
[Re: Arne Thomsen]
|
|
Hej Arne Tak for at dele lidt mere af det personlige. Jeg har altid omgivet mig med ældre mennesker - også på 90+. Og jeg har altid nydt det i fulde drag. Interessant nok har det altid været ældre mennesker med et klart sind. Jeg har nydt ældre menneskers selskab siden mine teenageår. Jeg mener at forstå af dine svar, at du har afskrevet Satan og i stedet indfører begrebet "umodenhed" samt fastholder at "verden er i en tilstand af at være falden" og at "mennesket er skabt til at være forvaltere af verden" (formoder, at du her mener denne klode), når "mennesket på ny modtager Guds ånd". Hvis dette er ret forstået, fører det jo direkte til spørgsmålet: Hvordan kommer mennesker til at "modtage Guds ånd"? Det er ikke, fordi jeg afskriver Satan. Satan og slangen er for mig - og andre - blot ikke det samme. I øvrigt er Bibelen ikke så præcis omkring denne figur. Det hebræiske ord betyder vist "anklageren", og vi ser Satan som medlem af YHWH's råd. Satan bliver også kaldt "den onde" og Beelzebub ("fluernes herre"!). Jeg har hørt sagt, at "han" er en slags "kraft", der er løbet amok. Når jeg siger, at mennesket er skabelsens forvaltere skal det faktisk forstås som hele skabelsen. Skabelsen havde den tids mennesker et ganske andet billede af - de så det jo ikke som en klode i et stort univers, men snarere en flad skive omgivet af vand. Men det var dog stadig deres idé, at hele skabelsen er Guds, og at Gud har delt sit herredømme med os, i den forstand at "Han" har givet os et stort ansvar. Men det er et ansvar, som jeg tror fuldbyrdes, når skabelsen gøres fri for død, lidelse og ondskab. Og hvordan skabelsen på det tidspunkt vil se ud, tør jeg ikke gisne om. Mennesket kan modtage Guds ånd, ifølge kristendommen, ved deres tro(fasthed) på Jesus. Og for mig handler det ikke om dogmer, men om at modtage kærligheden fra Gud og give den videre til alt levende. Det er det, som Jesus "står for", vi må modtage i hjertet og dyrke i og overalt omkring os. Sådan tror jeg, det er. Jeg erkender, at du har en stor og smuk opfattelse af Gud og Verden - samt vi menneskers situation.
Men jeg har svært ved "købe" idéen om, at verden er "falden". Jo - lidelse og elendighed kan føre til en sådan opfattelse - men jeg kan ikke få det til at stemme med, at skaberkraften er god og almægtig. Min tro styrkes nok af, at jeg netop finder den smuk og meningsfuld. Ja, det er netop lidelse og elendighed, som fører til ideen om, at verden MÅ være falden. For en algod og almægtig skaberkraft ville ikke skabe dette. Så for mig handler det om at holde to ting side om side: Gud ER god og almægtig. (Alt andet virker meningsløst for mig). Verden er fuld af lidelse og elendighed. (Tilsyneladende en kendsgerning). Den bedste "løsning" jeg ser på dette, er at Gud har givet mennesket ansvar for verden. Men fordi mennesket har vendt sig bort fra Gud, så lider også verden under det. At verden er i en falden tilstand, er derfor ikke Guds vilje, men Gud accepterer, at sådan må det være - for menneskets frihed vil Gud ikke trække tilbage. Derimod lover Gud, at "Han" vil gøre alting godt igen - men det må ske GENNEM mennesket og i den faldne verden. Når mennesket er reddet i ånden, så kan skabelsen fornyes. Først forvalterne, så det de er ment til at forvalte.
|
Top
|
Svar
Citer
|
|
|
#33208 - 09/09/2021 11:24
Re: Åndelig Føde
[Re: Anonym]
|
veteran
|
Registeret: 16/04/2008
Indlæg: 7538
Sted: Sydsjælland
|
|
Hej Thomas. Det gør da bestemt indtryk på mig at læse, at du skriver:
Mennesket kan modtage Guds ånd, ifølge kristendommen, ved deres tro(fasthed) på Jesus. Og for mig handler det ikke om dogmer, men om at modtage kærligheden fra Gud og give den videre til alt levende. Det er det, som Jesus "står for", vi må modtage i hjertet og dyrke i og overalt omkring os.
Sådan tror jeg, det er. Min tilsvarende "trosbekendelse" er: Jeg fornemmer det guddommeliges væren i alt. Det får mig til at elske alt.
Så vi kommer - ad hver sin vej - til noget nær det samme: For dig: Kærlighed til alt levende. For mig: Kærlighed til alt værende. Dét er jo ikke just en invitation til en "religionskrig"
Dog vil jeg pege på, at jeg har svært ved at se, hvordan din vej, som jo indeholder "Guds ånd", "en falden verden", "Satan" og meget andet, kan overkomme teodicé-problemet.
Jeg har - siden du bragte Mester Eckehart "på banen" - tygget videre på hans ord:
Guddommen står for den absolutte Væren. Den kan ikke beskrives med ord, men er ikke ingenting. Det ligger vel egentlig ikke så langt fra min oplevelse: Det guddommelige kan erkendes i sin ufattelige væren i alt.
Og så går det omsider op for mig, at hermed opløses teodicé-problemet! For dét problem har vi mennesker jo selv skabt - derved at vi har forsøgt at definere det guddommelige: Gud er mandlig, almægtig og god.
Som jeg oplever det, er det en utilgivelig frækhed, at vi mennesker vil definere det guddommelige. Og som jeg opfatter det, er vi mennesker vildt storsnudede - derved at vi ikke ser vores sande placering i denne klodes biologi på lige fod med alt andet levende - og kun kan få øje på vore egne evner - samt respektløst ignorerer og tilsviner den fysiske verden.
Men uanset alt dette, kærligheden, som vi begge bekender os til, den er der i højeste grad brug for - her og nu! - til lidende mennesker - til alt levende, der lider - og til denne klode, der lider.
M.v.h. Arne agnostisk pan"teist" - ærbødighed, nøjsomhed, empati, harmoni og kærlighed
|
Top
|
Svar
Citer
|
|
|
annonce
|
|