|
1
registreret
(1 usynlig),
28
gæster og
1453
søgemaskiner online. |
|
Key:
Admin,
Global Mod,
Mod
|
|
|
Skribent: Anonym
Emne: Re: Åndelig Føde
|
Hej Arne
Tak for at dele lidt mere af det personlige. Jeg har altid omgivet mig med ældre mennesker - også på 90+. Og jeg har altid nydt det i fulde drag. Interessant nok har det altid været ældre mennesker med et klart sind. Jeg har nydt ældre menneskers selskab siden mine teenageår.
Jeg mener at forstå af dine svar, at du har afskrevet Satan og i stedet indfører begrebet "umodenhed" samt fastholder at "verden er i en tilstand af at være falden" og at "mennesket er skabt til at være forvaltere af verden" (formoder, at du her mener denne klode), når "mennesket på ny modtager Guds ånd".
Hvis dette er ret forstået, fører det jo direkte til spørgsmålet: Hvordan kommer mennesker til at "modtage Guds ånd"?
Det er ikke, fordi jeg afskriver Satan. Satan og slangen er for mig - og andre - blot ikke det samme. I øvrigt er Bibelen ikke så præcis omkring denne figur. Det hebræiske ord betyder vist "anklageren", og vi ser Satan som medlem af YHWH's råd. Satan bliver også kaldt "den onde" og Beelzebub ("fluernes herre"!). Jeg har hørt sagt, at "han" er en slags "kraft", der er løbet amok.
Når jeg siger, at mennesket er skabelsens forvaltere skal det faktisk forstås som hele skabelsen. Skabelsen havde den tids mennesker et ganske andet billede af - de så det jo ikke som en klode i et stort univers, men snarere en flad skive omgivet af vand. Men det var dog stadig deres idé, at hele skabelsen er Guds, og at Gud har delt sit herredømme med os, i den forstand at "Han" har givet os et stort ansvar. Men det er et ansvar, som jeg tror fuldbyrdes, når skabelsen gøres fri for død, lidelse og ondskab. Og hvordan skabelsen på det tidspunkt vil se ud, tør jeg ikke gisne om.
Mennesket kan modtage Guds ånd, ifølge kristendommen, ved deres tro(fasthed) på Jesus. Og for mig handler det ikke om dogmer, men om at modtage kærligheden fra Gud og give den videre til alt levende. Det er det, som Jesus "står for", vi må modtage i hjertet og dyrke i og overalt omkring os.
Sådan tror jeg, det er.
Jeg erkender, at du har en stor og smuk opfattelse af Gud og Verden - samt vi menneskers situation.
Men jeg har svært ved "købe" idéen om, at verden er "falden".
Jo - lidelse og elendighed kan føre til en sådan opfattelse - men jeg kan ikke få det til at stemme med, at skaberkraften er god og almægtig.
Min tro styrkes nok af, at jeg netop finder den smuk og meningsfuld.
Ja, det er netop lidelse og elendighed, som fører til ideen om, at verden MÅ være falden. For en algod og almægtig skaberkraft ville ikke skabe dette. Så for mig handler det om at holde to ting side om side:
Gud ER god og almægtig. (Alt andet virker meningsløst for mig).
Verden er fuld af lidelse og elendighed. (Tilsyneladende en kendsgerning).
Den bedste "løsning" jeg ser på dette, er at Gud har givet mennesket ansvar for verden. Men fordi mennesket har vendt sig bort fra Gud, så lider også verden under det. At verden er i en falden tilstand, er derfor ikke Guds vilje, men Gud accepterer, at sådan må det være - for menneskets frihed vil Gud ikke trække tilbage. Derimod lover Gud, at "Han" vil gøre alting godt igen - men det må ske GENNEM mennesket og i den faldne verden. Når mennesket er reddet i ånden, så kan skabelsen fornyes. Først forvalterne, så det de er ment til at forvalte.
|
|
|
|
