1
registreret
(1 usynlig),
28
gæster og
1453
søgemaskiner online. |
Key:
Admin,
Global Mod,
Mod
|
|
|
Skribent: Arne Thomsen
Emne: Re: Åndelig Føde
|
Hej Thomas. Det gør da bestemt indtryk på mig at læse, at du skriver:
Mennesket kan modtage Guds ånd, ifølge kristendommen, ved deres tro(fasthed) på Jesus. Og for mig handler det ikke om dogmer, men om at modtage kærligheden fra Gud og give den videre til alt levende. Det er det, som Jesus "står for", vi må modtage i hjertet og dyrke i og overalt omkring os.
Sådan tror jeg, det er. Min tilsvarende "trosbekendelse" er: Jeg fornemmer det guddommeliges væren i alt. Det får mig til at elske alt.
Så vi kommer - ad hver sin vej - til noget nær det samme: For dig: Kærlighed til alt levende. For mig: Kærlighed til alt værende. Dét er jo ikke just en invitation til en "religionskrig"
Dog vil jeg pege på, at jeg har svært ved at se, hvordan din vej, som jo indeholder "Guds ånd", "en falden verden", "Satan" og meget andet, kan overkomme teodicé-problemet.
Jeg har - siden du bragte Mester Eckehart "på banen" - tygget videre på hans ord:
Guddommen står for den absolutte Væren. Den kan ikke beskrives med ord, men er ikke ingenting. Det ligger vel egentlig ikke så langt fra min oplevelse: Det guddommelige kan erkendes i sin ufattelige væren i alt.
Og så går det omsider op for mig, at hermed opløses teodicé-problemet! For dét problem har vi mennesker jo selv skabt - derved at vi har forsøgt at definere det guddommelige: Gud er mandlig, almægtig og god.
Som jeg oplever det, er det en utilgivelig frækhed, at vi mennesker vil definere det guddommelige. Og som jeg opfatter det, er vi mennesker vildt storsnudede - derved at vi ikke ser vores sande placering i denne klodes biologi på lige fod med alt andet levende - og kun kan få øje på vore egne evner - samt respektløst ignorerer og tilsviner den fysiske verden.
Men uanset alt dette, kærligheden, som vi begge bekender os til, den er der i højeste grad brug for - her og nu! - til lidende mennesker - til alt levende, der lider - og til denne klode, der lider.
M.v.h. Arne agnostisk pan"teist" - ærbødighed, nøjsomhed, empati, harmoni og kærlighed
|
|
|
|