#33629 - 12/11/202113:51
Re: Hvad laver vi her på jorden...
[Re: ]
ABC
Uregistreret
Kære præster
Jeg samlede en folder op på messen - mystikkens univers - som jeg gerne vil dele med jer. Den er skrevet af Alex René Tomkiewicz og er en kort beskrivelse af Vandrer mod Lyset! - et budskab til menneskeheden fra den oversanselige verden.
----------
Hvordan er værket fremkommet?
I 1908 blev et jordisk medium kontaktet af personligheder fra den oversanselige verden. Årsagen var, at man fra oversanselig side ønskede at gøre menneskeheden bekendt med en række forhold vedrørende deres oprindelse, Guds forhold til dem og kampen mellem Lyset og Mørket - det gode og det onde. Man ønskede også at meddele Kristi sande lære, befriet fra århundreders tildigtninger og forvanskninger samt nogle af de guddommelige love herunder nogle af de love, der ligger til grund for menneskehedens vandring og udvikling.
På grund af begivenheder der forklares i værket, var det på dette tidspunkt blevet muligt for første gang i menneskehedens historie direkte at bringe menneskeheden et sådant budskab.
På basis af en række spørgsmål, stillede af seancekredsens deltagere ved flere seancer i perioden 1913-14, fremkom værket Vandrer mod Lyset! Mediet virkede kun som et intuitivt-inspiratorisk redskab for de manifesterende oversanselige personligheder, uden selv hverken at slette eller lægge noget til de givne meddelelser. Værket giver sig således ud for at være en direkte åbenbaring fra menneskehedens åndelige ledere.
De der giver sig i kast med at studere værket bør have et åbent sind og nøje gennemtænke værkets tanker og indhold, før det vurderes. Værket indeholder både religiøse, filosofiske. historiske og videnskabelige oplysninger. Nogle af disse oplysninger, måske især på det religiøse område, kan forekomme overraskende, da de korrigerer mange menneskelige misforståelser og forvanskninger.
Er Vandrer mod Lyset endnu en religion?
Nej! Værket er et budskab til hele menneskeheden om dens oprindelse, vandring og mål. Om Guds forhold til menneskene, om menneskelivet og om den læreproces, menneskeheden skal igennem. Værket afslutter derfor de store religionsstifteres gerning. Værket giver også Kristi kærlighedsbudskab, det budskab som han selv forsøgte at bringe menneskeheden som Jesus af Nazareth, befriet fra århundreders tildigtninger og forvanskninger og afslutter dermed også reformatorernes gerning. Men Vandrer mod Lyset! er også et åndsvidenskabeligt værk, der giver svar på nogle af de eksistentielle spørgsmål, der har optaget mennesker i årtusinder (og også hvorfor det ikke før har været muligt at bringe menneskene dette budskab!), og som giver ledetråde til områder, hvor menneskene selv kan søge videre. Værket er derfor ikke slutpunktet for den søgende, men et solidt fundament for den vandrende.
Vandrer Mod Lyset! opstiller ingen dogmer som skal godtages. Dyrkelsen kræver ingen ritualer. Der kræves ikke medlemskab af noget trossamfund. Vandrer mod Lyset! søger at belyse og bibringe menneskene nogle af de evige sandheder. Det står frit for den enkelte at efterforske ethvert budskab, enhver påstand, der gives i værket!
Vandrer mod Lyset! er kærlighedens, sandhedens, barmhjertighedens og tilgivelsens budskab. For Gud, Herren den Almægtige, er idel kærlighed. Et væsen, hvis renhed og ophøjethed kun glimtvis og tilnærmelsesvis kan erkendes af mennesker. Men også en Gud, som ikke er længere væk end en kærlig tanke! Vandrer mod Lyset! er et budskab til alle jordens mennesker og folkeslag. Over for Herren den Almægtige er vi alle lige. Uanset tro og tilhørsforhold, høj eller lav, rig eller fattig. Paradiset er ikke forbeholdt de få, ingen mennesker vil fortabes. Men det er op til hver enkelt menneske at opbygge sin personlighed. At udrense sit jeg for det onde og søge det gode. Gud har givet hvert enkelt menneske det evige livs gave. Hver enkelt har fået en fri vilje med evnen og muligheden til at søge sit væsens ophav, udvikle sig til det gode og fortsætte denne udvikling videre i al evighed. Kampen med Mørket i den jordiske verden er en svær opgave, en hård vandring, men målet og belønningen ligger over enhver menneskelig fatteevne!
Findes der yderligere værker?
Ja! Hele serien omhandler:
Vandrer mod Lyset! Supplement til Vandrer mod Lyset: Spørgsmål og svar I og II (samlet i ét bind) Forsoningslæren og Genvejen
Desuden:
Hilsen til Danmark - en digtsamling af afdøde danske digtere (i 1911) givet som bevis for personlighedens beståen efter døden.
----------
Og på bagsiden af folderen står der dette...
----------
I en lille kreds af danske psykiske forskere fremkom i begyndelsen af 1900 tallet - via et medlems særlige psykiske evner - oplysninger uden sidestykke af etisk-religiøst, filosofisk, historisk og videnskabeligt indhold.
Efter Guds ønske og under Guds vejledning modtog Johanne Agerskovs hovedværket Vandrer mod Lyset! ved direkte tankeinspiration. På basis af menneskers spørgsmål er de tankeinspirerede svar givet af navngivne oversanselige personligheder.
Vi må derfor forvente os et værk af usædvanlig kvalitet, der forklarer de store livsspørgsmål logisk, forståeligt og uden selvmodsigelser; på en måde hvor kærligheden fremstår som det højeste.
Vandrer mod Lysets hovedformål er:
At klarlægge vores oprindelse og Guds forhold til os. At beskrive kampen mellem det gode og det onde, Lyset og Mørket, som den har udspillet sig i den åndelige verden og nu foregår på jorden. At oplyse Kristi sande lære, befriet for århundreders tildigtninger og forvanskninger.
----------
Der var også mange andre foldere...
Hvem er Gud? Hvordan ser Han/Hun ud? Hvorledes er Hans/Hendes personlige fremtræden?
Hvordan kan en kærlig Gud tillade alt det onde i verden? Er der en mening med det onde?
Er mennesket skabt i Guds billede? Hvor stammer mennesket fra?
Findes der skytsånder? Hvad er meningen med det onde? Hvad er samvittighed?
Er der grænser for tilgivelse?
Nytter det at bede? Hvem skal vi bede til og hvordan?
Findes der åbenbaringer? Findes der budskaber fra den oversanselige verden til menneskeheden?
Hvad er reinkarnation? Har vi mere end ét liv?
Hvad er bevidsthed? Har vi en sjæl? Hvad er under- og overbevidsthed?
Om Livets guddommelighed - hvorfor man ikke må afbryde det i utide.
Livet efter døden - hvad sker der når vi dør?
Findes der mirakler? Kan man helbrede sygdomme ved anvendelsen af magnetiske strygninger?
Lys og Mørke: Det gode og det onde - hvorledes påvirkes vi af disse kræfter? Hvilken betydning har de for vores åndelige udvikling?
Hej Jan. Nu er det jo præsterne, du henvender dig til, og de er jo på fast løn og vil nok ikke svare dig.
Her er en kommentar "fra sidelinjen" : Jo mere jeg tænker over det, jo klarere bliver det for mig - med min oplevelse af det ufattelige guddommelige i alt - at religiøs og spirituel nysgerrighed ikke er gavnlig - snarere upassende.
For mig er det fuldt tilstrækkeligt - og, tror jeg, en bedre brug af kræfter og evner - at opleve egen væren i den guddommelige værende verden - og at leve livet - så længe det varer - på dén baggrund - i taknemmelighed til det totalt ufattelige guddommelige - og i kærlighed til verden - og til mig selv - en så lillebitte del af verden
Så jeg føler ikke behov for religioner og deres dogmer eller mystikeres klarsyn. Og sommetider drømmer jeg om, hvopr paradisisk verden her på denne klode kunne være, hvis taknemmelighed og kærlighed blev "grundtonen".
M.v.h. Arne agnostisk pan"teist" - taknemmelighed, mådehold, empati, harmoni, kærlighed
Jeg vil gerne bringe en anden folder på banen = Hvordan kan en kærlig Gud tillade alt det onde i verden? Er der en mening med det onde? af Lene Juhl og på basis af Vandrer mod Lyset! Et budskab til menneskeheden fra den oversanselige verden
----------
Er Gud kærlig, og hvordan kan en kærlig og almægtig Gud da tillade alt det onde i verden?
Disse spørgsmål har optaget mennesket i århundreder, det såkaldte teodicéproblem. Ifølge værket Vandrer mod Lyset! består verden af to mægtige magnetisk virkende kræfter: Mørket og Lyset. I Lyset er mulighederne til alt godt, kærlighed og det evige liv. I Mørket er mulighederne til alt ondt, had, forgængelighed og død.
I Vandrer mod Lyset! beskrives det, hvordan Gud kæmper sig vej ud af Mørket for at fremstå som Lysets behersker og Mørkets besejrer: Fra evighed af var Gud upersonlig, indtil den stund Tanken og Viljen mødtes i fuldendt skøn harmoni; da fremsteg Han som personlighed, som Lysets behersker og Mørkets besejrer, begrænset ved sin personlighed, ubegrænset ved sin altbeherskende vilje, indesluttende tid og rum - såvel begrænset som ubegrænset - i sin altomfattende tanke. En Guddom og en magt som intet menneske blot tilnærmelsesvis kan fatte.
I sin overflod og uendelige kærlighedsfylde dannede og skabte Gud utallige nye væsener, Guds første børn. Da Gud endnu havde sine uskabte første børn i sin tanke og gennemtænkte alt det, der kunne vedrøre dem, vidste Han, at de engang nødvendigvis måtte stilles over for Mørket, for at de fuldt ud kunne lære at lade viljen herske suverænt over tanken, så at hver enkelt i kraft af sin egen vilje kunne begrænse eller standse sin tankes begær. Alle Guds børn har ikke bevidst deltaget i Guds kamp ud af Mørket og sejr herover, hvorfor de intet kunne vide om dets magt. Hvis Gud derfor ikke engang stillede dem direkte over for Mørket, ville de aldrig opnå at blive ydende, men kun nydende væsner, og ville i al evighed blive som børn i ledebånd, ikke suverænt tænkende og handlende personligheder - og svælget mellem dem og Gud måtte da blive umåleligt.
Da Gud i sin alvidenhed havde gennemtænkt alle muligheder for de endnu uskabte børn vidste Han, at Han i samme øjeblik Han havde skabt sine børn, i kraft af sin alvidenhed, forud måtte kende hver enkelts valg. For da fuldt ud at kunne være lige retfærdig imod dem alle, besluttede Gud at begrænse sin alvidenhed, førend Han skabte dem, så at de, i hvert givet tilfælde, kunne stå frie og uafhængige, uden nogen som helst påvirkning af Hans forudviden. Således skabte Gud alle sine første børn lige i indre væsen, i kærlighedsfylde, i visdom, tanke, vilje og evne til at vokse åndeligt. Ved den frie viljes valg er alle Guds børn, skønt ens i deres oprindelse, blevet væsensforskellige, blevet individualiteter.
Således også med menneske-ånderne, Guds alleryngste børn. Vi må alle stilles over for Mørket for at kunne blive fuldt ud frie personligheder, idet vi må stræbe efter at lære at elske vores næste og os selv som Gud elsker os alle, vi må lære at vælge Lyset frem for Mørket.
I følge Vandrer mod Lyset! er Gud uendelig kærlighed. Kærlighed er Lysets livsnerve og livskilde. Tanken og Viljen er Lysets højeste koncentration, mens kærlighed er Lysets essens. Ved Lysets livsnerve: Kærligheden. er Gud forbundet med alle sine skabninger, og ved sin kærlighed, den guddommelige strøm, der flyder gennem alle Guds skabninger i et ubrydeligt kredsløb, drager Han sine børn til faderhjemmet, til livet i al evighed. Selv i de dybest faldne ånder har livsnerven sine forgreninger, og på et eller andet tidspunkt vil kærligheden i en af dens talrige former gøre sig gældende og trods ydre eller indre modstand vinde frem og gennemsyre den enkelte. Før eller siden vil Lyset i hver enkelt sejre over Mørket. Således er Gud i os alle, Han følger os alle og lider med os, Gud kalder på os og længes efter os.
Gud byder os derfor som frie individer: Vandrer mod Lyset! Elsk dine fjender! Elsk din næste som dig selv! Som du sår, skal du høste! Søg og du skal finde!
Jeg vil gerne bringe en anden folder på banen = Hvordan kan en kærlig Gud tillade alt det onde i verden? Er der en mening med det onde? af Lene Juhl - på basis af Vandrer mod Lyset! Et budskab til menneskeheden fra den oversanselige verden
----------
Er Gud kærlig, og hvordan kan en kærlig og almægtig Gud da tillade alt det onde i verden?
Disse spørgsmål har optaget mennesket i århundreder, det såkaldte teodicéproblem. Ifølge værket Vandrer mod Lyset! består verden af to mægtige magnetisk virkende kræfter: Mørket og Lyset. I Lyset er mulighederne til alt godt, kærlighed og det evige liv. I Mørket er mulighederne til alt ondt, had, forgængelighed og død.
I Vandrer mod Lyset! beskrives det, hvordan Gud kæmper sig vej ud af Mørket for at fremstå som Lysets behersker og Mørkets besejrer: Fra evighed af var Gud upersonlig, indtil den stund Tanken og Viljen mødtes i fuldendt skøn harmoni; da fremsteg Han som personlighed, som Lysets behersker og Mørkets besejrer, begrænset ved sin personlighed, ubegrænset ved sin altbeherskende vilje, indesluttende tid og rum - såvel begrænset som ubegrænset - i sin altomfattende tanke. En Guddom og en magt som intet menneske blot tilnærmelsesvis kan fatte.
I sin overflod og uendelige kærlighedsfylde dannede og skabte Gud utallige nye væsener, Guds første børn. Da Gud endnu havde sine uskabte første børn i sin tanke og gennemtænkte alt det, der kunne vedrøre dem, vidste Han, at de engang nødvendigvis måtte stilles over for Mørket, for at de fuldt ud kunne lære at lade viljen herske suverænt over tanken, så at hver enkelt i kraft af sin egen vilje kunne begrænse eller standse sin tankes begær. Alle Guds børn har ikke bevidst deltaget i Guds kamp ud af Mørket og sejr herover, hvorfor de intet kunne vide om dets magt. Hvis Gud derfor ikke engang stillede dem direkte over for Mørket, ville de aldrig opnå at blive ydende, men kun nydende væsner, og ville i al evighed blive som børn i ledebånd, ikke suverænt tænkende og handlende personligheder - og svælget mellem dem og Gud måtte da blive umåleligt.
Da Gud i sin alvidenhed havde gennemtænkt alle muligheder for de endnu uskabte børn vidste Han, at Han i samme øjeblik Han havde skabt sine børn, i kraft af sin alvidenhed, forud måtte kende hver enkelts valg. For da fuldt ud at kunne være lige retfærdig imod dem alle, besluttede Gud at begrænse sin alvidenhed, førend Han skabte dem, så at de, i hvert givet tilfælde, kunne stå frie og uafhængige, uden nogen som helst påvirkning af Hans forudviden. Således skabte Gud alle sine første børn lige i indre væsen, i kærlighedsfylde, i visdom, tanke, vilje og evne til at vokse åndeligt. Ved den frie viljes valg er alle Guds børn, skønt ens i deres oprindelse, blevet væsensforskellige, blevet individualiteter.
Således også med menneske-ånderne, Guds alleryngste børn. Vi må alle stilles over for Mørket for at kunne blive fuldt ud frie personligheder, idet vi må stræbe efter at lære at elske vores næste og os selv som Gud elsker os alle, vi må lære at vælge Lyset frem for Mørket.
Ifølge Vandrer mod Lyset! er Gud uendelig kærlighed. Kærlighed er Lysets livsnerve og livskilde. Tanken og Viljen er Lysets højeste koncentration, mens kærlighed er Lysets essens. Ved Lysets livsnerve: Kærligheden. er Gud forbundet med alle sine skabninger, og ved sin kærlighed, den guddommelige strøm, der flyder gennem alle Guds skabninger i et ubrydeligt kredsløb, drager Han sine børn til faderhjemmet, til livet i al evighed. Selv i de dybest faldne ånder har livsnerven sine forgreninger, og på et eller andet tidspunkt vil kærligheden i en af dens talrige former gøre sig gældende og trods ydre eller indre modstand vinde frem og gennemsyre den enkelte. Før eller siden vil Lyset i hver enkelt sejre over Mørket. Således er Gud i os alle, Han følger os alle og lider med os, Gud kalder på os og længes efter os.
Gud byder os derfor som frie individer: Vandrer mod Lyset! Elsk dine fjender! Elsk din næste som dig selv! Som du sår, skal du høste! Søg og du skal finde!
Hvordan kan en kærlig Gud tillade alt det onde i verden?
Mit svar: Som jeg ser det, kommer problemet deraf, at vi forudsætter en almægtig og menneskekærlig Gud.
Det er så her jeg tænker: At gøre det guddommelige til en faderlig og menneskekærlig person, er det ikke en primitiv ønskedrøm om noget, der er langt, langt større, og som vi mennesker ikke kan rumme - ikke er skabt til at kunne rumme. Er det ikke lidt naivt at forvente, at vi mennesker her på denne klode i dette univers skulle være særligt elsket fremfor alt andet værende? Hvem har fået den idé? Nåh jo, det har vi selv
For mig ligner det storhedsvanvid om os selv - samtidig med at vi reducerer det guddommelige til en menneskelignende og alene menneskekærlig faderfigur.
M.v.h. Arne agnostisk pan"teist" - taknemmelighed, mådehold, empati, harmoni, kærlighed