Hej Arne



Interessant. Jeg har faktisk noget tilsvarende, en form for bøn. Det ser ud som om, at vi nærer os ved (og giver næring til) samme "rod" - den uselviske kærlighed.



Det glæder mig meget



Hvis jeg må tage de tre aspekter hver for sig:

Mandlig - Rachel Held Evans tager vist din position og citerer anden Mosebog kap. 4:

Men tag jer godt i agt! I så ikke nogen skikkelse, den dag Herren talte til jer på Horeb inde fra ilden. Gør derfor ikke noget så ødelæggende som at lave jer gudestatuer i nogen som helst form, i skikkelse af mand eller kvinde i skikkelse af noget som helst dyr på jorden eller i skikkelse af nogen som helst vinget fugl, der flyver hen over himlen ...

For mig er det en sproglig praktikalitet at sige Han (og jeg forsøger at undgå det i vores dialog). Men det er da et interessant emne.

Almægtig - Filosofisk set må Gud være Det Absolutte. For alt, hvad der er kontingent, må være defineret af noget andet. Dette andet, hvis det også har en form og afgrænsning, må ligeledes være defineret af noget andet. Hvis denne kæde af årsager og effekter skal aktualiseres på noget tidspunkt, må vi nå Det Absolutte som den Første Årsag, Den Yderste Virkelig, Den Ubevægelige og Evige ... det guddommelige ... eller hvad vi nu kan finde på at give af navne. Hvis dette ikke også er almægtigt, men begrænset, så er vi tilbage i en kæde, som ikke kan aktualiseres.

Algod - for dig er det frækt at definere det guddommelige som algodt og kærligt. For mig er det faktisk frækt IKKE at gøre det. For mig virker den uselviske kærlighed som en selvfølge, noget smukt og meningsfuldt. Jeg kan slet ikke forestille mig, at Gud IKKE skulle besidde dette i en uendelig grad.

(Og i sidste ende kan man måske påstå, at du også selv "definerer" eller "beskriver", når du forklarer Guds forhold til mennesket som en computer til en myre - med andre ord: En form for kompleksitet. Hvor dette synes naturligt for dig, så synes det naturligt for mig, at Gud indeholder de højeste idealer).



Enig. Og når jeg tvivler på alt andet, så vender jeg altid tilbage til Kærligheden, som vi begge bekender os til. Den er for mig "roden, stammen og kronen", og frugterne og ...

Hej Arne



Jeg er begyndt at læse om Eckehart oven på vores dialog

Mit bud er, at det mere nuanceret end som så, når du fastslår din enighed med Eckehart. For vi finder også følgende citat:

When I preach, I usually speak of detachment and say that a man should be empty of self and all things; and secondly, that he should be reconstructed in the simple good that God is; and thirdly, that he should consider the great aristocracy which God has set up in the soul, such that by means of it man may wonderfully attain to God; and fourthly, of the purity of the divine nature.
- Eckehart

Her ser vi Eckehart sætte ord på Gud. Det skulle da også undre mig, om Eckehart som kristen vil påstå, at Gud er ligeglad med sin skabelse og sine skabninger. Det er det, jeg hører dig sige: At Gud ikke kan siges at elske og ville sine skabninger det bedste.

Et andet sted skelner Eckehart mellem Gud og Gudommen:

Guddommen overlod alting til Gud. Guddommen er fattig, nøgen og tom, som om den ikke var; den har ikke, vil ikke, ønsker ikke, arbejder ikke, får ikke. Det er Gud, som har skatten og bruden i sig; Guddommen er så tom, som om den ikke var.
- Eckehart

Denne forskel af Gud og Guddom har du vel ikke, tænker jeg. Ej heller er jeg sikker på, at du er enig i det Eckehart her siger om Gud og Guddom ...?

Aldous Huxley har skrevet lidt om Eckehart og skriver blandt andet, at han i nogen grad var offer for sine egne litterære evner. Aldous Huxley skriver:

"Gud er ikke god, jeg er god" siger Eckehart i sin voldsomme og overdrevne formulering. Hvad han i virkeligheden mente var "Jeg er kun menneskeligt god; Gud er i fremragende grad god; Guddommen er, og hans "er-hed" (Istigkeit, hedder det på Eckeharts tysk) indeholder godhed, kærlighed, visdom og alt det øvrige i deres væsen og princip.
- Aldous Huxley

Dét giver meget god mening for mig. Andre steder læser jeg også, at Eckehart vil gribe Gud intuitivt, hinsides det rationelle sprog, som egentlig er for fattigt til et egentligt møde med Gud. Derfor skal man passe på med at definere Gud som en gammel mand med hvidt skæg og med en tryllestav i hånden og et hjerte af guld. Det er ikke ensbetydende med, at Gud ikke er "fremragende god", men går vi fra intuitiv og direkte erkendelse til sproglige formuleringer og dogme-tænkning, så forsvinder den egentlige erkendelse.

... Og her tænker jeg da også, at både du og jeg lægger vægt på selve oplevelsen ...