|
0
registrerede
6
gæster og
180
søgemaskiner online. |
|
Key:
Admin,
Global Mod,
Mod
|
|
|
Skribent: Anonym
Emne: Re: Åndelig Føde
|
Hej Arne
Min tilsvarende "trosbekendelse" er:
Jeg fornemmer det guddommeliges væren i alt. Det får mig til at elske alt.
Interessant. Jeg har faktisk noget tilsvarende, en form for bøn. Det ser ud som om, at vi nærer os ved (og giver næring til) samme "rod" - den uselviske kærlighed.
Så vi kommer - ad hver sin vej - til noget nær det samme:
For dig: Kærlighed til alt levende.
For mig: Kærlighed til alt værende.
Dét er jo ikke just en invitation til en "religionskrig"
Det glæder mig meget 
For dét problem har vi mennesker jo selv skabt - derved at vi har forsøgt at definere det guddommelige:
Gud er mandlig, almægtig og god.
Som jeg oplever det, er det en utilgivelig frækhed, at vi mennesker vil definere det guddommelige.
Hvis jeg må tage de tre aspekter hver for sig:
Mandlig - Rachel Held Evans tager vist din position og citerer anden Mosebog kap. 4:
Men tag jer godt i agt! I så ikke nogen skikkelse, den dag Herren talte til jer på Horeb inde fra ilden. Gør derfor ikke noget så ødelæggende som at lave jer gudestatuer i nogen som helst form, i skikkelse af mand eller kvinde i skikkelse af noget som helst dyr på jorden eller i skikkelse af nogen som helst vinget fugl, der flyver hen over himlen ...
For mig er det en sproglig praktikalitet at sige Han (og jeg forsøger at undgå det i vores dialog). Men det er da et interessant emne.
Almægtig - Filosofisk set må Gud være Det Absolutte. For alt, hvad der er kontingent, må være defineret af noget andet. Dette andet, hvis det også har en form og afgrænsning, må ligeledes være defineret af noget andet. Hvis denne kæde af årsager og effekter skal aktualiseres på noget tidspunkt, må vi nå Det Absolutte som den Første Årsag, Den Yderste Virkelig, Den Ubevægelige og Evige ... det guddommelige ... eller hvad vi nu kan finde på at give af navne. Hvis dette ikke også er almægtigt, men begrænset, så er vi tilbage i en kæde, som ikke kan aktualiseres.
Algod - for dig er det frækt at definere det guddommelige som algodt og kærligt. For mig er det faktisk frækt IKKE at gøre det. For mig virker den uselviske kærlighed som en selvfølge, noget smukt og meningsfuldt. Jeg kan slet ikke forestille mig, at Gud IKKE skulle besidde dette i en uendelig grad.
(Og i sidste ende kan man måske påstå, at du også selv "definerer" eller "beskriver", når du forklarer Guds forhold til mennesket som en computer til en myre - med andre ord: En form for kompleksitet. Hvor dette synes naturligt for dig, så synes det naturligt for mig, at Gud indeholder de højeste idealer).
Men uanset alt dette, kærligheden, som vi begge bekender os til, den er der i højeste grad brug for - her og nu! - til lidende mennesker - til alt levende, der lider - og til denne klode, der lider.
Enig. Og når jeg tvivler på alt andet, så vender jeg altid tilbage til Kærligheden, som vi begge bekender os til. Den er for mig "roden, stammen og kronen", og frugterne og ...
|
|
|
|
