Hvad så hvis man ikke har disse åndelige spirituelle ÅBENBARINGS ERFARINGER - Af Guds Ideer og Motiver og Tanker?

Her vil jeg påstå at alle har disse erfaringer, blot har de ikke turdet begynde at leve deres liv ud fra disse - ud fra hvad Gud og Guds Ånd gør i vores liv.


At miste TROEN - betyder ikke at man ikke længere tror på hvad der står i bibelen - men det betyder at man har mistet ÅNDEN - Ånden er ikke længere over os og driver os ikke længere - vi er UINSPIRERET og uden GLØD og ENTUSIASME (man er blevet Gudsforladt = Ideforladt/Motivforladt (er uden MOTIVATION). Fænomentet hører ind under depression.


Hvis vi skal bevæge os fremad eller et spadestik dybere så skal begrebet TRO afklares - da det ikke betyder hvad Tikka og Jørgen Primdahl og Jan ABC går ud fra det betyder - men det er som jeg har forklaret det i utallige indlæg:

Paul Tillich:

The worth "faith" cannot be applied to the Christ unless it is taken in its biblical meaning of a Spiritual reality in itself.

The faith of the Christ is the state of being grasped unambiguously by the Spiritual Presence.

-0-0-0-0-

it is not the spirit of the man Jesus of Nazareth that makes him jeg Christ, but that it is the Spiritual-Presence, God in him, that possesses and drives his individual spirit. This insight stands guard against a Jesus-theology which makes the man Jesus the object of Christian faith. This can be done in seemingly orthodox terms, as in Pietism, or in humanist terms, as in theological liberalism. Both distort or disregard the Christian message that it is Jesus as the Christ in whom the New Being has appeared. And they contradict Paul's Spirit-Christology, which emphasizes that "the Lord is the Spirit" and that we do not "know" him according to his historical existence (flesh) longer, but only as the Spirit who is alive and present. This saves Christianity from the danger of a heteronomous subjection to an individual. The Christ is Spirit and not law.

Først når vi forstår det kristne begreb TRO kan vi gå videre sammen - gøre fremskridt og her må vore veje skilles -

vi der tror som Paulus og Paul Tillich at TROEN er begivenheden Kristus den Gud Helligåndens Ny Væren (nærværelse og tilstedeværelse i vores liv) og Virke/Virkelighed (Åndens Frugter og de Karismatiske Ånds Gaver) vi må forsætte i dette KRISTUS SPOR - DEN NY SKABELSE qua GUD HELLIGÅNDENS mægtige gerninger med inde over vores liv - den vej må vi gå med millioner ja milliarder andre kristne (Gudstjenester fyldt med bøn og sang og musik) men til gengæld de der tror som Tikka og Jørgen Primdahl og Jan ABC at det er lig med at tro bogstaveligt på hvad der står i Bibelen (lære denne bog nærmest udenad) de må gå den dødens vej som Paulus kalder det.

Problemet er at vi i KRISTUS intet har tilfælles med dem der roder rundt i bibelkonkordantiske mentale trosforestillinger. Når vi debatterer med hinanden er vores udgangspunkt og grundlag hvorpå vi skriver så forskellige at det nærmest ingen mening giver med de tusindvis af indlæg vi har skrevet uden at nogen er kommet videre.

Folk siger at Jehovas Vidner er svære at blive fri for, men det passer ikke, de er flinke mennesker og man skal bare fortælle dem en gang at man står på et andet grundlag end de gør, at man TROR på Gud og har brug for Gud - ÅNDEN - at være grebet og drevet af ÅNDEN - GUDS ÅND - GUD HELLIGÅNDEN - GUD LIVETS ÅND og at man ikke kan følge dem i at Bibelen kan erstatte Gud, fra da af bliver de væk fra ens dør.


Bibelen er en alt alt for vigtig bog til at den må læses bogstaveligt fra a - z - Bibelen skal forstås og læses i dens ÅNDELIGE betydning.

Bibelens stilling i kristendommen.

The Bible does not contain words of God (or as Calvin has said, divine "oracles"), but it can and in a unique way has become the "Word of God".
Every day, by its impact on people inside an outside the Church, the Bible proves that it is the Divine Spirit's most important medium in the western tradition.
But it is not the only medium, nor is everything in it always such a medium. In many of its parts it is always a potential medium, but it only becomes an actual medium to the degree that it grasps the spirit of men.
No word is the Word of God unless it is the Word of God for someone; nor is it unless it is a medium whereby the Divine Spirit enters the spirit of someone.

Hej Hanskrist

Du skriver:



Når jeg læser David Bentley Hart og Nicolas Thomas Wright, så forstår jeg dem sådan (og det er også min egen naturlige læsning af Det Nye Testamente og af Paulus), at der med loven menes omskærelsen, særlige spise-regler og overholdelsen af sabbatten, dvs. jødiske identitetsmarkører. Der menes IKKE gode gerninger. Gode gerninger øvet fra hjertet holdes højt i hævd af både evangeliernes Jesus og af Paulus.

Paulus netop samler mennesker på tværs af alle skel ved en Jesus, som ikke kræver efterlevelse af jødiske ritualer -

For i Kristus Jesus gør det hverken fra eller til, om man er omskåret eller ej, men det gør tro, virksom i kærlighed.
- Galaterbrevet

David bentley Hart :

It is true that he addresses issues of ‘righteousness’ or ‘justice’, and asserts that this is available to us only through the virtue of pistis – ‘faith’ or ‘trust’ or even ‘fidelity’. But for Paul, pistis largely consists in works of obedience to God and love of others. The only erga, ‘works’, which he is anxious to claim make no contribution to personal sanctity, are certain ‘ritual observances’ of the Law of Moses, such as circumcision or kosher dietary laws.

Dette er for mig at se også den eneste naturlige læsning af Paulus' breve. De er - som evangelierne og de andre breve i NT - fulde af formaninger og opmuntringer til at gøre det gode, det kærlige, fra hjertet.

For vi skal alle fremstilles for Kristi domstol, for at enhver kan få igen for det, han har gjort her i livet, hvad enten det er godt eller ondt.
- 2 Kor.

Hele humlen er blot, at der ikke er tale om ydre adfærdsregler, høflig opførsel, gode manerer, men om en forvandling af hjertet, som stræber efter det gode.

Dem, der søger herlighed og ære og uforgængelighed ved udholdende at gøre det gode, vil han gengælde med evigt liv
- Romerbrevet

Hvordan ser du på sagen?

Kh Thomas

Hej Thomas

Questions of law and righteousness, however, are secondary concerns. Skriver David Bentley Hart straks efter det citat du bringer af ham.

For mig drejer alt sig om den Ny Skabelse - de nye skabninger vi er i KRISTUS - i og med begivenheden KRISTUS: den GUD Helligåndens Ny Væren og Virke Virkelighed ind i verden i og med og ved mennesket Jesus. Her kommer Gud ind i vores liv og vi får en ny handlingsbasis i Gud hvor vi er drevet af Guds Ånd og Livets Ånds Love der er skrevet i vores HJERTER eller lagt i HJERTET af os - nemlig de SPONTANE SUVERÆNE LIVSYTRINGER som også Luther har fået øje på disse.



Tror også det er derfor i forældre opdragelsen og i psykiatrien at vi møder accept og kærlighed først og fremmest før moralske formaninger - eller at kun moralske formaninger vil være uden virkning på HJERTETS GRUND hvis de stod alene.

Det er det accepterede og elskede menneske, barn, vi dog kan tillade os at sætte ind overfor med retledning og vejledning. Men vi må ikke havne i det moralske da LIVET og KÆRLIGHEDEN og SKABENDE prosociale og kreative aktiviter er så meget større - også det al skolepædagogik er rettet imod.

Det samme vi finder hos Paulus der går igen i Abraham Maslow (humanistisk psykologi) - den KÆRLIGHED og KREATIVITET (SELVAKTUALISERING) vi møder i den Nye Skabelse i Guds Kærlighed Kristus er SPONTANE SUVERÆNE LIVSYTRINGER i overensstemmelse LIVETS ÅNDS LOVE i KRISTUS der er skrevet eller lagt i vores HJERTE og de gør ikke NÆSTEN NOGET ONDT - de er SUPRAMORALSKE.

Hvor meget er vi ikke blevet TILGIVET VORE SYNDER i KRISTUS - og hvor stor GUDS KÆRLIGHED har vi ikke mødt her trods vores synder. Netop derfor vil Paulus at vi ikke skal blive beskæftiget med det moralske - vi skal lade Gud om at dømme.

Tydeligt at Paulus ikke ønsker at slå ind på den moralske vej, hvor vi mennesker begynder at have fokus på det moralske selv når der er opstået stridigheder og konflikter i menighederne så bevarer han fokus på hvad der gælder for vi mennesker i KRISTUS.

To udbredte snublesten findes i kristendommen; at vi vikler os ind i det moralske og så bibelfundamentalisme og i begge fald afskær vi os selv fra GUD - fra KRISTUS - DEN NY SKABELSE - hvor vi er grebet af ÅNDEN og drevet af ÅNDEN - hvor vi glemmer GUD HELLIGÅNDENS NY VÆREN og VIRKE - mægtige gerninger i vores liv, ÅNDENS FRUGTER og ÅNDENS GAVER.

GUD og SPIRITUALITET eller de NYE SKABNINGER VI ER i KRISTUS er altsammen hinsides det moralske eller supramoralske SPONTANE PROSOCIALE SUVERÆNE LIVSYTRINGER eller SKABENDE KREATIVITET = ARBEJDE hvor vi udfolder os skabende kreativ i SELVAKTUALISERING ud fra vores medfødte talente ifølge Paulus og atter andre har et KALD.

Hej Hanskrist



Det er klart, konteksten for hans artikel taget i betragtning. Men den skelnen, som både Hart og Wright foretager hvad angår Good Works vs. Law er bare så vigtig, fordi mange ser ud til at have fået det galt i halsen og tror, at der med Loven menes Gode Gerninger. Hermed underkender de, hvor essentielt hele Nye Testamente finder det at stræbe efter at gøre det gode.

Som Har siger i artiklen om troen: "for Paul, pistis largely consists in works of obedience to God and love of others."

Dette er en rød tråd gennem Paulus' breve. Hvis man kommer til at forveksle Loven med Gode Gerninger, så forstår man måske slet ikke betydningen af Paulus' tale om loven, som ikke er, at Troen "står over" Gode Gerninger - tværtimod består troen som ovennævnt i høj grad af works of obedience to God and love of others - men at mennesket ved at vende sig til Jesus kan samles om Gud på tværs af tidligere skel mellem folk (Israel og hedninge).

Så når Paulus siger: "I er afskåret fra Kristus, I, der søger at blive retfærdige ved loven" så mener han ikke, at man er afskåret fra Kristus for så vidt man søger uforgængelighed ved "udholdende at gøre det gode" - hvilket jo også netop er Paulus' egne ord - men at Gud ikke kræver efterlevelse af jødiske identitetsmarkører som omskærelsen. Derfor lyder citatet jo også i sin helhed:

I er afskåret fra Kristus, I, der søger at blive retfærdige ved loven. I er faldet ud af nåden. For af tro forventer vi ved Ånden det håb, som retfærdigheden giver. For i Kristus Jesus gør det hverken fra eller til, om man er omskåret eller ej, men det gør tro, virksom i kærlighed.

Det, som er sekundært, er jo ikke, om Troen består eller ikke består af Kærlighed mod Næsten - det gør den, slår Paulus igen og igen fast - men at Paulus ser dette som en del af en kosmisk helhed, nemlig at denne gamle verden er ved at forgå, og at den står foran en kæmpe genfødsel, hvor Jesus kommer tilbage, og alt fornyes.

Ny Skabelse - som jo også er et kæmpe tema for dig - er ligeledes et tema for både Hart og Wright. Men de mener, at der virkelig vil være en genfødelse af verden og en opstandelse fra de døde. D. B. Hart mener endda, at Paulus tog fejl omkring timingen:

Really, though, it does not matter; certain things are not open to debate. From the New Testament and the apostolic age, we have inherited only one vision of the consummation of all things in Christ: that of a cosmic restoration in the age to come, a new heaven and a new earth, paradise regained and perfected (whose biblical depiction insistently includes the mineral, vegetal, and animal realms). Is it true? Who knows? Paul believed it; but he also apparently expected it to come to pass within a few generations at most. All that can be said with certainty is that no other promise has been given, and so any eschatology that cannot truly accommodate that vision cannot be regarded as credibly Christian.

Men som jeg har forstået dig, så tror du ikke på dette scenarie?

Kh Thomas

"Men som jeg har forstået dig, så tror du ikke på dette scenarie?"

jo det tror jeg på og jeg mener ikke Paulus tog fejl

det sker nemlig i takt med at vi iklæder os KRISTUS - det kommer ikke fra en anden begivenhed end BEGIVENHEDEN KRISTUS - den Gud Helligåndens Ny Væren og Virke ind i verden ved mennesket Jesus.

Så det er i fuld gang og er mange steder 100% perfekt - men de politiske åndemagter der styrer verdens gang halter efter og det vil de gøre en tid endnu desværre. At jeg ser så positivt på det skyldes måske at jeg er opvokset i en fredelig tid efter anden verdenskrig her i europa.

Nå men min pointe er at det sker i og med og ved KRISTUS den Gud Helligåndens Ny Væren og Virke ind i verden ved mennesket Jesus.

KRISTUS kan godt virke i en muslim (og andre religiøse grupperinger) og ateister. Også disse mennesker kan have iklædt sig KRISTUS uden at de er bevidst herom og selv opfatter det sådant. Men KRISTUS og KIRKEN - KIRKERNE spiller en overordentligt stor rolle - selv Richard Dawkins erkender (tror på) kristendommens gode positive indflydelse på fx radikal islamisk fundamentalisme.

I KRISTUS og kristendommen er der en accept og anerkendelse af andre mennesker, fra andre trosretninger - sådan var det i de urkristne paulinske menigheder.

På samme måde vil det også komme frem nu hvor rådden den Russiske Ortodokse Kirke er, korrumperet som den er blevet af Putin. Putin er ikke kristen og har aldrig været det, men fremstiller sig selv som værende dette og de ekstreme højre radikale Ny Konservative bevægelser i Europa der hævder vi er i krig med islam - fx Iben Tranholm og Marie Krarup mener Putin er en vigtig kristen frontfigur (Jesus frelser figur) men deri har de taget grueligt fejl, han fremstiller sig selv som værende men han er så langt fra dette. For der hvor ÅNDEN (KRISTUS HERREN) er der er også altid FRIHEDEN.

Den Russiske Ortodokse Kirke er havnet i et kæmpe dilemma.