Registeret: 06/07/2008
Indlæg: 604
Sted: Costa Tropical, Spanien
Hej Anne!
Tak for med dine gode tænksomme ord at have indblæst livsånde i en tråd, jeg troede var død, men som måske kun er skindød.
Thi som skrevet står (i King James Bible): "Wilt thou shew wonders to the dead? shall the dead arise and praise thee? Selah. (Salmernes bog 88:10). Og i vor egen bibel: "Jesus sagde nu til de jøder, som var kommet til tro på ham: ”Hvis I bliver i mit ord, er I sandelig mine disciple, og I skal lære sandheden at kende, og sandheden skal gøre jer frie.” (Joh. 8,31-32).
Det er vel det al god samtale handler om, at opvække os fra vore døde stivnede tanker så vi kan tænke nyt, og søge sandheden, for alene den kan gøre os frie.
Undskyld Anne, men det var min ugudelige agnostiske sjæl, med inspiration fra den gode Bog, der løb af med mig. ;)
Som jeg i dag skrev i en replik til Kristian Pedersen i logik-tråden, undrede det mig såre, at blot een eneste af de troende debattører havde fundet de spørgsmål der er rejst i dette debatoplæg interessante nok til at gå aktivt og modigt ind i debatten. Debatten foregik derfor primært mellem mig og nogle ateister og den udviklede sig omtrent som dialogen mellem Ayatollah Khomenei og Salman Rushdie efter denne formastelige gudsbespotter havde publiceret ”De Sataniske Vers”.
Åbenbart havde jeg pruttet i den ”ateistiske kirke” og der blev straks nedkaldt ateistiske fatwaer over mit syndige hoved.
Grunden til at det gik så galt var måske blot den, at vi er en lille ”menighed” så meget kunne have set anderledes ud, hvis du havde bidraget med de gode ord du her udtaler. I stedet blev der straks råbt på lynching og alt hvad der kunne krybe og gå af mærkværdige ateister dukkede op fra mørket og råbte på galge og reb.
Sandt at sige føler jeg mig på mange områder mere på åndelig bølgelængde med evangeliske kristne. Generelt er mine erfaringer i debat med ateister yderst negative, mens jeg synes at have lært en hel del af debattens troende. Det gælder også dig Anne, så skulle vi ikke lægge de tidligere kontroverser bag os. Tilgive det som bør tilgives og se at komme videre?
Du gør den skarpe observation, at det ikke så meget er det som foregår på overfladen i vort lille debatsamfund, den formelle debat på holdninger, men de uformelle sociale netværk som mennesker altid danner når de er fælles om et eller andet som styrer styrer tingene. Og det er ikke mindst de irrationelle følelser og drifter som huserer i folks mentale halvmørke, som skaber debatten og de dramer som udfolder sig over den blankpolerede overflade. Om det så er i et abstrakt anonymt fællesskab i cyberspace på en internetdebat, fornægter menneskenaturen sig ikke.
Når vi finder trolden Krible-Krables forstørrelsesglas frem, består debatten jo af mange smådyr der hopper og springer, trækker i hverandre og æder af hverandre. Det ser ud som en hel by, hvor alle mennesker løber omkring uden klæder. Det er gyseligt, men endnu mere gyseligt at see hvor den ene puffede og stødte den anden, hvor de nippedes og nappedes, bed hinanden og trak hinanden frem. Hvad der var nederst skulde øverst og hvad der var øverst skulde nederst! "see! see! hans been er længer end mit! baf! væk med det! der er een som har en lille knop bag Øret, en lille uskyldig knop, men den piner ham, og saa skal den pine meer!" og de hakkede i den, og de trak i ham og de aad ham for den lille knops Skyld. Der sad een saa stille, som en lille Jomfrue og ønskede alene fred og rolighed, men saa skulde Jomfruen frem, og de trak i hende og de sleed i hende og de aad hende!
Måske kan du også hente lidt inspiration i mine overvejelser over ”det mærkelige kristne fænomen” som sikkert tager sig mærrkeligt ud i en troendes øjne. Faktisk synes jeg det meget godt og kort udtrykker hvordan jeg tænker og føler om kristendommen, så jeg tillader mig at replicere det, da du vist var borte fra debatten da jeg skrev det:
Citat:
" ... Den naturlige instinktive morallov fordrer retfærdighed efter talionsprincippet. På dette instinktive niveau betyder retfærdighed intet andet end at genskabe den psykiske balance ved at gengælde ondt med ondt i lige mål. Præcis som vi kan opleve det blandt mindre børn: ”Du er dum” – ”Det ka’ du selv være” er udtryk for lige gengældelse for en forurettelse. Hvis den krænkede rolling i stedet havde svaret: ”Du må da være tvilling, for ingen kan være så dum alene”, så ville der være tale om en optrapning fordi hævnen er lidt grovere end forurettelsen. Hvis du spør’ om hvorfor der er så megen ufred og vold i verden så er svaret, at de allerfleste mennesker ikke kan frigøre sig fra den instinktive tilskyndelse til at gengælde hvad de opfatter som ondt med endnu mere ondt. Ingen har vel udtrykt det kortere og klarere end Ghandi: Øje for øje og tand for tand gør verden blind.
Jesu prædiken betegner et radikalt opgør med menneskets instinktive driftsnatur og med talionsprincippet. I Bjergprædiken siger han: "I har hørt, at der er sagt: ”Øje for øje og tand for tand.” Men jeg siger jer, at I ikke må sætte jer til modværge mod den, der vil jer noget ondt."
Dette er en af de 6 såkaldte antiteser, der alle indledes med, ”I har hørt”, hvilket selvfølgelig er en reference til Moseloven der netop bygger på talionsprincippet. Helt centralt er, at man ikke må begære.
Det er selvfølgelig udmærket, at mennesket bliver bevidst om, at dets lave dyriske driftsnatur er årsag til al lidelse og synd, men Jesu opstiller her etiske fordringer som intet menneske kan opfylde. Eller rettere, hvis det alvorligt tilstræber at opfylde fordringerne, så er det ikke længere menneske - det transcenderer det menneskelige element og bliver genfødt i Kristus. Sådan vil en troende kristen nok udtrykke det.
Filosoffen og logikeren Bertrand Russell, der var ateist, siger: "Begær, følelser, lidenskaber er de eneste mulige bevæggrunde til handling. Fornuften er ikke en bevæggrund, men kun en regulator."
Hvis man fjerner disse instinktive bevæggrunde, hvad bliver der da tilbage? Hvordan bestemmes menneskets handlinger da? Så vidt jeg kan se bliver der alene syndsbevidsthed og et håb om frelse tilbage, som alene kan opfyldes gennem troen og ved at elske Gud og næsten som en selv.
Hanskrist udtrykker denne genfødsel med ordene i hans signatur: "Det kan ikke være Gud, for han har kaldet jer til frihed i Kristus. Pas på!" Man kan mere prosaisk udtrykke det på den måde, at den troende får adgang til en højere åndelig selvbevidsthed, en ny verden, hvor han opbygger et nyt overjeg (Id) der formår at kontrollere drifterne og samtidig mere bevidst styre hvornår han vil trække på hhv. primær- og sekundærprocessen.
Sådan forstår jeg sammenhængen ud fra det Hanskrist og andre troende beretter på debatten. Grunden til at jeg forstår dette til en vis grad selv om jeg ikke er troende kan skyldes, at jeg på en måde også er blevet genfødt ved bevidst at forkaste mit gamle jeg og forsøge at bygge et nyt op og derfor også til en vis grad magter at styre instinkter og gennem bevidst styring selv at kunne vælge balancen mellem primær- og sekundærprocessen. Kan man det, så lever man et åndeligt liv, uanset om man er troende eller ej.
På trods af denne indsigt vælger jeg en gang imellem at anvende talionsprincippet i moderat grad fordi jeg også mener, at dårlig opførsel bør have konsekvenser her og nu. Selv om jeg er tolerant eller gejlefast som jyderne siger, så trækker jeg alligevel en grænse og derved får jeg både genetableret min egen mentale balance og udsendt et signal til omverdenen om, at der er grænser for galskaben og amoralen. Du kan kalde det en slags nødvendig kartarsis, men det virker, for det eneste jeg nu føler er en slags medlidenhed med den pågældende, der er henvist til at skulle leve et åndløst liv i sine drifters vold. Nok om det!
Så her var et indspark til den debat om etik du efterlyste. Da jeg er blevet advaret mod alt for lange indlæg, så slutter jeg her og afventer din eller andres eventuelle kommentarer. Forresten elesker jeg at diskutere etik med ateister.
Hilsen
Ipso Facto
Jeg er også blevet beskyldt for at være en uforbederlig rromantiker, så jeg må vel hellere leve op til forventningerne:
_________________________
"Lad dig ikke forvirre af andre - kom først til mig." - Ipso Facto
Jeg er indforstået med, at vi nu endelig har slået en streg over vores uoverensstemmelse og derved kommer videre med det, vi gerne vil debattere.
En god samtale er det, der gør en debat givende. Derfor lancerede jeg også et lille synspunkt i en anden tråd i dag stilet til debattører generelt, om det at gå lidt mere på kompromis ift hinanden. Hermed sigter jeg til talens åbenhed og tolerance sammen med vores skarphed og personlige synspunkter.
Hvad angår sandheden er jeg mere forsigtig end du m.fl., fordi jeg ikke betragter mig selv som søgende efter sandheden. Jeg er dog ikke uenig i, at sandheden gør os frie, men det forudsætter, at vi netop bevæger os under overfladen. Det var en lignende erkendelse, der reddede mig fra at blive kulturradikal for godt 3 år siden, idet jeg i mit kulturradikale projekt stiftede bekendtskab med Paul Tillichs værk ”Den glemte dimension”.
Tillich tager udgangspumnkt i, at dybets dimension er gået tabt i det moderne menneskes åndelige liv. Det skal her bemærkes, at han skrev dette værk i 1958, og at 1. og 2. verdenskrigen, tyverens fremskridtsideer samt efterkrigstidens eksistentielle reaktion har spillet en afgørende rolle for Tillichs kulturteologiske ansats. I denne påstår Tillich følgende: ”Det afgørende element i det vestlige menneskes nuværende situation er tabet af dybets dimension” (s. 7, min fremhævning).
Tillich bruger metaforen om ”dybets dimension” som det at beskæftige sig med livets mange eksistentielle spørgsmål, hvorfor det at søge dybets dimension er ens betydende med at være religiøs. For Tillich er religion altså en dybdedimension; den er menneskets væren, hvad angår dets liv og eksistens. At erkende tabet af denne dimension er at erkende, at livet ikke kun har en horisontal mening.
Hvor kulturradikalismen – og hermed kommunismen – i sin tid forsøgte at skabe utopier om et bedre samfund gennem revolution, spørger Tillich efter tilværelsens grundlæggende mening. Tillich er på ingen måde fortaler for religioner som tanke- og livssystemer men knytter an til religionen i den betydning, at de er bærere af religiøse symboler og dybereliggende betydninger. Gud er derfor ifølge Tillichs optik ikke et højeste væsen, som mennesket skal bøje sig for, og religion er ikke en bestemt funktion men derimod en dimension i alle livets åndelige funktioner. Denne ”dybest dimension” går et skridt dybere end kulturradikalismen og andre ideologiske og politiske bevægelser. Det handler ikke om, hvorvidt man tænker religiøst eller videnskabeligt, det handler heller ikke om absolutismer og profanitet men derimod om at tænke/erkende mange-dimensionalt. Med andre ord kan vi sige, at det handler om menneskets dybde og grund (i den forbindelse kan der henvises til Tillichs ”Systematic Theology”, som Hanskrist ofte præsenterer, og hvori Tillich bl.a. beskæftiger sig med menneskets fremmedgørelse over for dets egen væren).
Konflikten mellem det religiøse og profane må løses, for de to størrelser kan ifølge Tillich ikke være adskilt. Det ville være det samme som at adskille det evige fra nuet jf. Tillichs værk, ”Det evige i nuet”. Det religiøse og profane må derfor tænkes sammen i Tillichs korrelationsteori og begge linier står for forandring (sammenhængen mellem det horisontale og vertikale: >>religiosum reservatum<< og >>religiosum obligatum<< der er den evige menings virkeliggørelse i vores aktive liv).
Når vi derfor søger den gode samtale eller sandheden handler det i lige så høj grad om os selv, som det handler om Gud, for vi har brug for at se den dybets virkelighed, der skal virkeliggøres midt i lidelsen, meningsløsheden og utopierne (Tillich sigter særdeles til de historiske begivenheder fra 1 verdenskrig og op til sin egen samtid i 1950’erne). Det sidste ord i menneskets historiske situation er derfor ”et håbets ord” – og dette er for Tillich religionens egentlige drivkraft, dvs. erkendelsen af dybdedimensionen.
Spørgsmålet kan derfor i forsøget på at koble denne erkendelse sammen med etikken være, om religionen - forstået som den dybdedimension i menneskets tilværelse, der forener den horisontale og vertikale linie – i virkeligheden er den funktion, der udfolder vores etiske sans?
Du kommer i dit indlæg ind på talionsprincippet som den ikke så dybdegående morallov, vi alle på en eller anden måde er berørt af. Da vi ifølge min etiske og eksistentielle optik ikke blot er at betragte som værende instinktvæsner eller overlevende væsner, må der være et dybere lag, der er med til at forme os som personer og etiske levende individer.
Jeg har lidt svært ved at se – jfr. mit endnu ikke til vejs ende bragte debatoplæg om synden, der ikke findes – at vores driftsnatur skulle være årsag til al lidelse og synd. Måske kan vi med Paul Tillich i stedet tale om, at det er os som personer, der er med til at sætte lidelse og synd ind i vores tilværelse. Vi bryder lovene og skader andre levende væsner, skønt deres liv er lige så værdige som vores eget. Her står vi over for den glemte eller tabte dimension –manglen på håbet son noget evigt-eksisterende. Det er da også ud fra dette håbets ord – jf. Ordet – at Gud if. NT sender sin Søn for at vise os vejen, livet og sandheden.
De etiske fordringer, som Jesus rejser, har ikke til hensigt at gøre os til perfekte mennesker og ikke-personer. De er heller ikke uopfyldelige med mindre, du læser dem bogstaveligt og uden dybets dimension. Dietrich Bonhoeffer taler i ”Efterfølgelse” om den rige unge mand (Matt. 19), der tror, at han ved at have opfyldt alle budene har gjort sig fortjent til det evige liv. Men Jesus svarer manden, at han først skal gå hen og sælge alt, hvad han ejer. Den unge mand bliver bedrøvet og går bort. Bonhoeffer anslår, at den rige unge mand i stedet for at adlyde rejser en etisk konflikt; en etisk konflikt, der ifølge din egen optik gør os til ikke-personer, fordi vi ikke kan efterleve Jesu krav. Den etiske problemstilling er på den måde noget, vi selv rejser. Jesus beder os blot om at adlyde hans kald – ikke ved, at vi kommer med vores etiske problemstillinger og bekvemmeligheder men derimod ved, at vi følger (og tror) Kristus som summen af alle bud, hvilket ifølge Bonhoeffer betyder at leve i samfund med Kristus. Dette kunne man så i relief af Tillich kalde for dybets dimension: at tro og håbe i stedet for at rejse etiske konflikter, der bremser os i vores udadrettede handling (opfyldelsen af budene/de etiske fordringer). Man kan hertil sige, at det at være kristen forudsætter det at være menneske (hvilket vi ifølge Desmond Tutu bliver gennem andre mennesker) på samme måde som det at tro forudsætter det at være lydig og omvendt.
Dermed er jeg ved dette indlægs røde tråd, i hvilken vi i fællesskab har fået åbnet op for en dybere dimension, der er med til at styrke vores ”nye liv/nye jeg” som en åndelig genfødsel, der hverken består af absolutismer eller utopier. For det er midt i dette livs mange situationer, at vi skal udvikle os og handle – og her rejser etikken sig ikke som et uløseligt problem, for den er implementeret i den bevægelse ned i vores dyb, der lader livets horisontalitet og vertikalitet korrelere med livets virkelighed.
Mvh Anne
P.S Mht. indlægs længde er de for mig mest overskuelige, hvis de kan holde sig inden for 2 A4 sider.
P.P.S En måde at forkorte kunne være en prioritering af synsvinkler/input og men ikke mindst undladelse af ironiske beskrivelser af modparten.
P.P.P.S Ja, jeg tror gerne, at du er romantiker både som æstetiker, etiker og person (og så fik vi også Kirkegaard med).
P.P.P.P.S Løgstrup ligger af og til mellem linierne dette indlæg, men det er vigtigt at få sine egne synspunkter med i stedet for tænkernes. Hvad angår min løgstrupske underskrift, har jeg endnu ikke fundet anledning til at udskifte den, skønt jeg overvejer et Bonhoeffer-citat så som: ”Flygtningen må ud af det skjulested, han har bygget sig”.
Redigeret af ALH (20/08/200801:02)
_________________________
"Med vor blotte holdning til hinanden er vi med til at give hinandens verden skikkelse". (Løgstrup)
Jeg har set, at du undrer dig over, at ingen rigtig har reageret på dit indledende indlæg i denne tråd.
Fra begyndelsen lægger du ud med følgende:
Citat:
Megen ateisme tager form af en anti-metafysisk absolutisme der ikke er meget forskellig fra religiøs fundamentalisme og fanatisme.
Hvem, tror du, har lyst til at reagere på sådan en portion postulater, der ikke siger noget genkendeligt om ateismen og ateister, men en hel del om Ipso Facto?
Hvorefter du udnævner Dawkins bog, 'The God delusion' til ateisternes nye bibel.
Det er igen et postulat. Jeg ser ingen ateister på barrikaderne med Dawkins bog i favnen, og din videre fremfærd viser da også, at du bruger denne 'kanonisering' af bogen for at få et afsæt til dit videre begrebsulogiske skoleridt.
Indholdet i Dawkins bog får så lidt sporadisk nogle spark i en uforståelig analyse. Eks:
Citat:
Ud fra en rent logisk gennemtænkning må konklusionen nødvendigvis være, at begge yderpunkterne i spektret er inkonsistente og derfor umuligt kan være sande fordi de bryder med sprogets implicitte logiske struktur.
'bryder med sprogets implicitte logiske struktur.' Hvad er meningen? Det lyder som noget fortænkt bessermachen af et eller andet, du har forslugt dig på.
Her er et andet citat:
Citat:
Så skulle man jo umiddelbart antage, at hvis religionerne af rationelle ateister blev fordrevet fra samfundet og erstattet med et rationelt samfundssystem, hvor de troende fejltænkninger blev aktivt bekæmpet, efter at religion var defineret som en skadelig illusion eller vrangforestilling, så kunne menneskene skabe et jordisk paradissamfund præget af fred, velstand frihed og lighed.
Dette er da vist nok af dig erkendt som noget vås. Som en logisk følge af det citerede måtte du jo anse alle ateister for at være mennesker, som vil kunne skabe jordisk paradissamfund præget af fred, velstand frihed og lighed. Og det er fand'me ikke tilfældet – nå, du mente det ikke – nej, det var kun for at du kunne tage endnu en tur i manegen som klovn med
Citat:
den revolutionære marxisme-leninisme forsøgte at nå frem til med forestillingerne om det kommunistiske idealsamfund
Hvornår bliver du mon befriet for det traume?
Sidste citat:
Citat:
Kort sagt jeg vil træde endnu et skridt tilbage fra en absolutisk sprogfilosofisk position til en pragmatisk og fallibilistisk, omtrent der hvor filosoffen og videnskabeteoretikeren Karl Popper stod. Og jeg vil lede efter forklaringen på individets eksistentielle og religiøse eller anti-religiøse holdninger i en dybdepsykologisk teori om hvordan vi tænker og føler.
En absolutisk? Formodentlig en absolutistisk (en enevældig). Ordet 'absolutisk' findes ikke på dansk. En absolutist er en tilhænger af enevælde.
At Ipso Facto vil træde endnu et skridt tilbage til en position, hvor han nedværdiger sig til en fallibel position, indebærer rent logisk, at han må anse sig som kommende fra en ikke-fejlende position!
Og så skal I da ikke undvære det allersidste citat:
Citat:
Som bekendt anser jeg ud fra en begrebslogisk analyse den eksisterende evolutionsteori som en ret ringe teori, der end ikke opfylder kravet om videnskabelighed, da den er udformet som en tautologi og derfor ikke kan falsificeres. Popper mente at evolutionsteorien var at betragte som et metafysisk forskningsprogram, ligesom han påpegede dens tautologiske svaghed.
Den evigt foranderlige evolutionsteori dur ikke ifølge Ipso Facto's 'begrebslogiske analyse'.
Jeg kunne glæde mig til den dag, Ipso Facto, hvor du begynder at skrive et menneskesprog, som forstås af dine læsere!
Indtil da må jeg give Ole Bjørn ret i, at du er et blændværk!
Registeret: 06/07/2008
Indlæg: 604
Sted: Costa Tropical, Spanien
Hej Jenle!
Tak for din kommentar Jenle, som jeg kun har een eneste kommentar til: Hvis du er enig med Ole Bjørn, så er jeg helt enig i, at så er der ikke noget at diskutere. ;)
I øvrigt fatter jeg ikke at du gider spilde tiden på et blændværk. Jeg har truffet den principielle beslutning aldrig at diskutere noget som helst med blålys og blændværk. Dyrk du hellere noget holosofi i stedet, hvis du vil lytte til et godt råd!
Til din orientering er jeg ved at oversætte en tekst der er kritisk over for ateismen fra engelsk til dansk, for at kunne glæde og inspirere til en mere frugtbar debat. Da du nu har gjort dig så stor ulejlighed med at skrive en kommentar til et blålys, bør du have en vis anerkendelse for anstrengelserne. Så her følger den originale råtekst som du indtil videre ka' hygge dig med:
Citat:
In the Name of God(lessness)
By Dennis Prager
FrontPageMagazine.com | 8/19/2008
We are constantly reminded about the destructive consequences of religion -- intolerance, hatred, division, inquisitions, persecutions of "heretics," holy wars. Though far from the whole story, they are, nevertheless, true. There have been many awful consequences of religion.
What one almost never hears described are the deleterious consequences of secularism -- the terrible developments that have accompanied the breakdown of traditional religion and belief in God. For every thousand students who learn about the Spanish Inquisition and the Salem Witch Trials, maybe two learn to associate Gulag, Auschwitz, The Cultural Revolution, and the Cambodian genocide with secular regimes and ideologies. For all the problems associated with belief in God, the death of God leads to far more of them.
So, while it is not possible to prove (or disprove) God's existence, what is provable is what happens when people stop believing in God.
1. Without God there is no good and evil; there are only subjective opinions that we then label "good" and "evil." This does not mean that an atheist cannot be a good person. Nor does it mean that all those who believe in God are good; there are good atheists and there are bad believers in God. It simply means that unless there is a moral authority that transcends humans from which emanates an objective right and wrong, "right" and "wrong" no more objectively exist than do "beautiful" and "ugly."
2. Without God, there is no objective meaning to life. We are all merely random creations of natural selection whose existence has no more intrinsic purpose or meaning than that of a pebble equally randomly produced.
3. Life is ultimately a tragic fare if there is no God. We live, we suffer, we die -- some horrifically, many prematurely -- and there is only oblivion afterward.
4. Human beings need instruction manuals. This is as true for acting morally and wisely as it is for properly flying an airplane. One's heart is often no better a guide to what is right and wrong than it is to the right and wrong way to fly an airplane. The post-religious secular world claims to need no manual; the heart and reason are sufficient guides to leading a good life and to making a good world.
5. If there is no God, the kindest and most innocent victims of torture and murder have no better a fate after death than do the most cruel torturers and mass murderers. Only if there is a good God do Mother Teresa and Adolf Hitler have different fates.
6. With the death of Judeo-Christian values in the West, many Westerners believe in little. That is why secular Western Europe has been unwilling and therefore unable to confront evil, whether it was Communism during the Cold War or Islamic totalitarians in its midst today.
7. Without God, people in the West often become less, not more, rational. It was largely the secular, not the religious, who believed in the utterly irrational doctrine of Marxism. It was largely the secular, not the religious, who believed that men's and women's natures are basically the same, that perceived differences between the sexes are all socially induced. Religious people in Judeo-Christian countries largely confine their irrational beliefs to religious beliefs (theology), while the secular, without religion to enable the non-rational to express itself, end up applying their irrational beliefs to society, where such irrationalities do immense harm.
8. If there is no God, the human being has no free will. He is a robot, whose every action is dictated by genes and environment. Only if one posits human creation by a Creator that transcends genes and environment who implanted the ability to transcend genes and environment can humans have free will.
9. If there is no God, humans and "other" animals are of equal value. Only if one posits that humans, not animals, are created in the image of God do humans have any greater intrinsic sanctity than baboons. This explains the movement among the secularized elite to equate humans and animals.
10. Without God, there is little to inspire people to create inspiring art. That is why contemporary art galleries and museums are filled with "art" that celebrates the scatological, the ugly and the shocking. Compare this art to Michelangelo's art in the Sistine chapel. The latter elevates the viewer -- because Michelangelo believed in something higher than himself and higher than all men.
11. Without God nothing is holy. This is definitional. Holiness emanates from a belief in the holy. This explains, for example, the far more widespread acceptance of public cursing in secular society than in religious society. To the religious, there is holy speech and profane speech. In much of secular society the very notion of profane speech is mocked.
12. Without God, humanist hubris is almost inevitable. If there is nothing higher than man, no Supreme Being, man becomes the supreme being.
13. Without God, there are no inalienable human rights. Evolution confers no rights. Molecules confer no rights. Energy has no moral concerns. That is why America's Founders wrote in the Declaration of Independence that we are endowed "by our Creator" with certain inalienable rights. Rights depend upon a moral source, a rights giver.
14. "Without God," Dostoevsky famously wrote, "all is permitted." There has been plenty of evil committed by believers in God, but the widespread cruelties and the sheer number of innocents murdered by secular regimes -- specifically Nazi, Fascist and Communist regimes -- dwarfs the evil done in the name of religion. As noted at the beginning, none of this proves, or even necessarily argues for, God's existence. It makes the case for the necessity, not the existence, of God. "Which God?" the secularist will ask. The God of Israel, the God of America's founders, "the Holy God who is made holy by justice" (Isaiah), the God of the Ten Commandments, the God who demands love of neighbor, the God who endows all human beings with certain inalienable rights, the God who is cited on the Liberty Bell because he is the author of liberty. That is the God being referred to here, without whom we will be vanquished by those who believe in less noble gods, both secular and divine.
------
Dennis Prager hosts a nationally syndicated radio talk show based in Los Angeles. He is the author of four books, most recently "Happiness is a Serious Problem" (HarperCollins). His website is www.dennisprager.com. To find out more about Dennis Prager, visit the Creators Syndicate Web page at www.creators.com.
Som agnostiker er jeg selvfølgelig ikke enig i alt hvad Dennis Prager fremfører mod de gudløse ateister, men tampen brænder.
Hilsen
Ipso Facto
------------ "Science without religion is lame. Religion without science is blind." - Albert Einstein.
_________________________
"Lad dig ikke forvirre af andre - kom først til mig." - Ipso Facto
Svar
Citer
