Jeg tror, at tanken er, at De Gode Nyheder om, at Jesus er konge, skal nå ud over hele verden. Wright har et billede af, at vi er musikinstrumenterne, som skal gøres klar - så kan Guds musik spille!

Guds musik kan ikke spille, uden at vi - musikinstrumenterne - vælger Gud til. Gud har delt sin magt med os og vil stråle sit lys ud i skabelsen gennem os.

Det er fjollet at stille det sådan op, synes jeg. Det svarer jo til, at jeg siger: "Hvis det nu en dag i fremtiden viser sig, at jeg har ret i A, og at du tager fejl i B, kan vi så den dag blive enige om, at jeg havde ret i A, og at du tog fejl i B?"

Og hvilken tanke har jeg overhovedet, Jan? Jeg har læst nogle fængslende tanker om kristendommen. Det er dem, jeg deler. Tro ikke, at jeg ikke selv stiller spørgsmålstegn ved alt muligt.

Hvordan er der efter din opfattelse af det guddommelige plads til lidelse?

Og hvornår skal vi gå videre med læsningen?
* Det Nye Testamente.
* Kristi Efterfølgelse.
* Den Evige Filosofi. (Har du fået bogen).

Har der altid været lidelse?

Jeg tror ikke der har været en tid i menneskets historie hvor alt bare var godt...

Ifølge Vandrer mod Lyset startede der ikke bare med at være 2 mennesker, men mange mennesker, og de var ingenlunde gode eller kønne at se på.

Der er sikkert noget om det du siger, men hvordan blev Jesus konge?

Hvorfor bøje mig for Jesus? En broder på vejen...

Jeg forsøgte bare at finde frem til en måde, så vi kunne tænke andre tanker, altså en slags udløbsdato på tanken om at Gud vil forvandle kosmos osv.

Måske jeg har været lidt dårlig til at samtale...

Hvad ville lyset være uden mørket?

Skal der ikke være noget at vælge mellem?

Hvis vi med altid mener den tid, vi kender til - altså falden tid - så ja, så vil jeg også mene, at der altid har været lidelse.

Ifølge Hart er faldet en supratemporal event. Hinsides tid. Den eneste tid, vi kender til, fra big bang og frem, er falden tid. Det inkluderer evolution.

Dette er jo simpel evolutionsteori. Det har vi talt om før. Man kan sagtens være kristen og acceptere evolution. Se fx biologos.org

Han blev konge ved at dø. Vores broder, storebroder og herre.

Men i den Stund Jesus kendte sig styrket, vandrede han op til Synagogen, og han stod frem, og han talede mod de ældste, mod de skriftkloge.
Og alle, der hørte hans Ord, undredes meget; thi hans Ord vare klare, og han talede med megen Myndighed.
Men nogle af Jesu Ord vare disse: "Se, jeg siger eder: den Gud, I frygte og tilbede, er ikke en Sandhedens, men en Løgnens Gud! Thi jeg siger eder: ville I med Omhu granske de gamle Skrifter, der tale om denne eders Gud, da ville I se, hvor svag og vaklende han er. Snart svinger han Hævnens og Straffens Svøbe over eders Fædres Hoveder. Snart jager han sit Folk i Landflygtighed, snart kalder han det tilbage, og snart byder han, ved Profeterne, de ledende at drage mod Nabofolkene for at plyndre, røve og ihjelslaa. Og naar han saaledes en Stund har raset med Magt og megen Vælde, da angrer han sin Fremfærd, angrer det onde, han har gjort, da lover han at mildne sin Vrede, lover at vise større Barmhjertighed. Sandelig, sandelig, jeg siger eder: denne er ikke Sandhedens, er ikke Retfærdighedens Gud! - -
Og hvilken Tilbedelse kræver han ikke af eder!
Hvor mange Dyr byder han eder ikke at slagte for sit Aasyn, at dette Offer kan være ham til Velbehag! Hvor meget Blod er ikke udgydt ved hans Altre, at Duften deraf kunde stige til Himlene og fryde hans Hjerte! - - - - -
Se, jeg spørger eder: er det ikke sagt til eder ved Mose Lov, at I ikke skulle ihjelslaa hverandre? Og hvor ofte har ikke eders Gud, ved Profeterne, talet til eders Fædre og budt dem at ihjelslaa Tusinder og atter Tusinder af deres Fjender! Og har han ikke lovet eders Fædre at lønne dem for disse onde Gerninger med megen Herlighed, mange Rigdomme og meget Land! Sandelig, jeg siger eder: den Gud, der siger, du skal ikke ihjelslaa, og den Gud, der byder dig at ihjelslaa, er ikke den samme; thi den Gud, der byder eder at ihjelslaa eders Fjender, han er af det onde, og I skulle sky ham."
Og Jesus vedbleve at tale; thi der var falden stor Tavshed over alle.

Jeg har selv tænkt noget lignende. Vil vi fx finde intelligent liv i universet? Vil vi udvide vore territorie fra denne klode og udefter før den store forvandling?

På ingen måde. Du er suveræn til at samtale. Jeg frygtede, at mit svar måske lød irriteret. Men jeg var slet, slet ikke irriteret

Jeg tror, at lyset uden mørket ville være - lys!

Christian thought, from the outset, denies that (in themselves) suffering, death, and evil have any ultimate value or spiritual meaning at all. It claims that they are cosmic contingencies, ontological shadows, intrinsically devoid of substance or purpose, however much God may - under the conditions of a fallen order - make them the occasions for accomplishing his good ends.
David Bentley Hart

Jeg nyder denne her samtale. Lad os bare give os god tid!

Kan du forklare det lidt bedre for mig? Faldet skete før Big Bang? Før menneskets skabelse? Forstår ikke lige hvad det er du siger?

Ifølge Vandrer mod Lyset blev mennesket ikke skabt via evolution...altså ingen fælles forfader med aberne...tværtimod skulle aberne nedstamme fra menneskene og nogle dalevende dyrearter, som menneskene også parrede sig med...altså menneskene parrede sig med hinanden og med nogle dalevende dyrearter for ca. 5 millioner år siden. Aberne som fremkom har så også parret sig på kryds og tværs. Der var kaos dengang. Spørg mig ikke om de dalevende dyrearter, som menneskene parrede sig med...altså hvordan de så ud...det fortæller Vandrer mod Lyset intet om. Var der tale om grise...aner det ikke...der var bare kaos dengang...alle parrede sig med alle...det synes at være tanken i Vandrer mod Lyset???

Så før sin død var Jesus ikke konge? Bliver man konge af at dø? Så er der da mange konger?

Hvorfor mon de tragtede Jesus efter livet...

Men synes du ikke mørket fremhæver lyset? Tænk hvis vi slet ikke havde nogen forestilling om lidelse og død? Ville der så ikke mangle noget i vores forståelse? Ville vi værdsætte lyset på samme måde? Har mørket ikke sin berettigelse?

Ikke før, men hinsides tid i det hele taget. Det er nok her, hvor sproget kommer til kort. Men vi kan prøve at læse den her artikel sammen:

https://orthodoxyindialogue.com/2019/12/13/evolution-and-the-fall-by-christopher-howell/

As David Bentley Hart writes, death is God’s “ancient enemy,” and its final defeat in the eschaton will show that all its entire existence was for “nothing” (The Doors of the Sea, 66, 104).

Hvis jeg var dig, så ville jeg tage benene på nakken og aldrig se mig tilbage efter Vandrermodlyset. Før lugtede det langt væk af fup. Nu stinker det, mens det fælder sig selv i en implosion af bogus.

Hvorfor i alverden er du overhovedet interesseret i det? Du kan vælge mellem millioner af charlataner og deres værker. Hvorfor lige netop dette?

Da Jesus døde, trak han døden med sig i døden. Således kunne han genopstå og bane vejen for, at alle andre også kan genopstå - ja, at kosmos kan genfødes.

Han var det sande lys, som mørket ville kvæle. Mørket samlede sine kræfter mod ham, og han lod sig ramme af mørket. Lod sig gennemvæde af mørket. Tappede mørket for sin kraft og trak det med sig i døden for at bryde dets lænker om verden.

Men i den Stund Jesus kendte sig styrket, vandrede han op til Synagogen, og han stod frem, og han talede mod de ældste, mod de skriftkloge.
Og alle, der hørte hans Ord, undredes meget; thi hans Ord vare klare, og han talede med megen Myndighed.
Men nogle af Jesu Ord vare disse: "Se, jeg siger eder: den Gud, I frygte og tilbede, er ikke en Sandhedens, men en Løgnens Gud! Thi jeg siger eder: ville I med Omhu granske de gamle Skrifter, der tale om denne eders Gud, da ville I se, hvor svag og vaklende han er. Snart svinger han Hævnens og Straffens Svøbe over eders Fædres Hoveder. Snart jager han sit Folk i Landflygtighed, snart kalder han det tilbage, og snart byder han, ved Profeterne, de ledende at drage mod Nabofolkene for at plyndre, røve og ihjelslaa. Og naar han saaledes en Stund har raset med Magt og megen Vælde, da angrer han sin Fremfærd, angrer det onde, han har gjort, da lover han at mildne sin Vrede, lover at vise større Barmhjertighed. Sandelig, sandelig, jeg siger eder: denne er ikke Sandhedens, er ikke Retfærdighedens Gud! - -
Og hvilken Tilbedelse kræver han ikke af eder!
Hvor mange Dyr byder han eder ikke at slagte for sit Aasyn, at dette Offer kan være ham til Velbehag! Hvor meget Blod er ikke udgydt ved hans Altre, at Duften deraf kunde stige til Himlene og fryde hans Hjerte! - - - - -
Se, jeg spørger eder: er det ikke sagt til eder ved Mose Lov, at I ikke skulle ihjelslaa hverandre? Og hvor ofte har ikke eders Gud, ved Profeterne, talet til eders Fædre og budt dem at ihjelslaa Tusinder og atter Tusinder af deres Fjender! Og har han ikke lovet eders Fædre at lønne dem for disse onde Gerninger med megen Herlighed, mange Rigdomme og meget Land! Sandelig, jeg siger eder: den Gud, der siger, du skal ikke ihjelslaa, og den Gud, der byder dig at ihjelslaa, er ikke den samme; thi den Gud, der byder eder at ihjelslaa eders Fjender, han er af det onde, og I skulle sky ham."
Og Jesus vedbleve at tale; thi der var falden stor Tavshed over alle.

Hvis Gud er skaberen (hvilket han efter min forståelse logisk set ikke kan være efter din gudsforestilling), så vil det afsløre hans væsen som ondt, hvis han har villet det onde i eksistens. Ifølge Hart har han ikke villet faldet, men han har tilladt det (jf. citatet).