Keep Zilent!

Nej det er nærmere jer der spilder vores tid, og så dog, jeres barnagtigheder er lidt morsomme og vel ganske underholdende, at være vidner til. Jeres barnagtigheder og Homo demens tilbøjeligheder.


Ipso Facto skriver et fremragende og yderst interessant indlæg der kommer vidt omkring!

Som Russell sagde, vil vi, til trods for at der aldrig igen vil opstå en polyhistor (da ingen længere ville kunne beherske samtlige videnskabelige discipliner), have brug for, og har det sin berettigelse, at få præsenteret et samlet verdensbillede som det tager sig ud for en enkelt bevidsthed. Og i den sammenhæng er Ipso Facto værd at lytte til, han er den enkelte bevidsthed, der kan sætte tingene i sammenhæng så det giver mening, og hver enkelt videnskabelig disciplin ikke svæver isoleret og meningsløst rundt i det tomme rum. Efter min mening er Ipso Facto én af de få ægte filosoffer, måske den eneste, vi har på de to religionsdebatter jeg har kendskab til; onlinereligionsdebatten og trosfrihedsdebatten her.

Ipso Facto tør tænke (modsat hans opponenter i denne tråd, der blot påstår de kan tænke og står i en helt særlig forbindelse med Gud Naturvidenskab Frontforskning), og generøs smider han det i hovedet på os andre. Manden sætter sig selv i spil, og generøs fremlægger han sine overvejelser og tanker. Jeg kender kun 2 andre der formår noget lignende, og det er Fl Vang og Kræn-p. Ole Bjørn kan hvis han tager sig sammen, men det er jo langt fra altid det Ole Bjørn er optaget af (ofte vil han jo skræmme andre debattører, endda så meget at jmp en dag ville spørge Gud om noget, og så kom han til at tænke på Ole Bjørn), men de 3 andre er stort set seriøse hele tiden; hvilket jo må skyldes deres imponerende intellektuelle karakter og personlighed, de har ikke brug for at skræmme andre. Dette afsnit var vist meget en kritik af Ole Bjørn som jeg faktisk ikke har noget udestående med, men som jeg godt vil hjælpe til lidt større selverkendelse. Selverkendelse er at vide og være bevidst om hvordan man virker på andre mennesker, sagde Jørgen Døør altid, da jeg havde ham som underviser. Og denne bevidsthed om hvordan man virker på andre mennesker, kan bruges i den gode sags tjeneste, hvor man tjener sin næste, skaber medmenneskelighed (tillid, selvstændighed, initiativ, flid og gåpåmod) frem for at man skaber bluf, angst og usikkerhed hos dem man kommer i berøring med; altså hele tiden piller ved folks selvtillid og selvværd og tro på sig selv og egne evner. I den sammenhæng er Erik H. Erikson værd at læse. Ud af hans otte aldre for udvikling, kan jeg da lige nævne de første fire; at skabe: fundamental tillid kontra fundamental mistillid; selvstændighed kontra skamfuldhed og tvivl; initiativ kontra skyldfølelse; flid kontra underlegenhedsfølelse. Og de trivielle intetsigende retskrivningspedanter bør også læse med (håber ikke disse tåber er beskæftiget i undervisningssektoren, siger Hanskrist ordblind (og det siger sig selv at jeg med mit handicap tit og ofte er løbet ind i disse tåber, som aldrig taler om sagen selv og betydning og mening, men altid kredser om uvæsentlige former, hvis det da ikke ligefrem er en dansktime hvor retskrivning er på programmet, vi befinder os i).

Det er ikke et argument i en debat at man har snuset til noget frontforskning. Fx ville Einstein nok være den sidste jeg talte religion, filosofi, psykologi, biologi og teologi med. I den sammenhæng kunne jeg godt ønske mig helt andre at sidde til bords med. Et argument i en debat skal vel bæres frem til sproget, så vi andre kan kigge på det, nøjagtig som Ipso Facto gang på gang så generøs gør det. Einstein beskæftiger sig ikke med ”Jeg – Du” religiøsitet, men med ”det” eller ”id” religiøsitet, altså han beskæftiger sig med upersonlige forhold. Og for os kristne kan det med Gud og Gud i Kristus, ikke ligger under personplanet, da Kristus er big mouth, JEG ER, ”blasfemikeren” og vi er faktisk ligeglad med hvad ”det er”, hvad naturen er, fordi natur ikke er noget vi er, men noget vi har, og som sådan vi gerne må herske over og forvalte, som Einstein også så smukt har bidraget til. I Kristus er mennesket ikke en del af naturen og kosmos, men naturen og kosmos en del af os.

Mennesket er kun et siv, det svageste i naturen, men det er et siv der tænker... thi det ved, at det dør, og kender den magt, universet har over det, medens universet selv intet ved herom. Blaise Pascal.


Hvis tiden tillod det har jeg meget mere på hjertet omkring Ipso Factos indlæg. Men jeg læste det lange indlæg og det var en fornøjelse og som altid skaber mandens indlæg overblik og mening, og man bliver klogere (altid en hyldest til tænkningen), hvis man læser uden fordomme, hvis ens idiosynkrasier ikke løber af med én, hvis manden ikke sætter ens pis i kog.




Jeg takker for kort og præcist at få genopfrisket hvad det er Erling Jacobsen faktisk siger omkring primærprocesserne og de sekundære ditto:

Der er ikke én måde at føle på og en anden måde at tænke på, men to måder at tænke og føle på, den ene er primærprocessen, hvor følelserne og tankerne er ustabile, og den anden er sekundærprocessen, hvor de er stabile. Citat slut.

Det er jo en vigtig pointe at få fat i og have forstået!

Jeg takker for at relevansen af Hegel og Marx så elegant er kædet ind i et debatoplæg om ateisme.


Mange kærlige hilsner Hanskrist.

Denne påståede umiddelbare antagelse er en særdeles subjektiv og ulogisk antagelse, som kun tjener dit formål, nemlig at få inddraget dit efterhånden velkendte hadeobjekt i din videre påstand.

"Forestillingerne om det kommunistiske idealsamfund" skal selvfølgelig have sin dræbende kritiske behandling, men at samarbejde en sådan kritik med en analyse af ateisme er ualmindelig søgt og totalt misvisende.

Kære Hanskrist.

Jeg kan se, at du er faldet godt og grundigt for Jeppes distanceblænderi. Det gør også dit indlæg til en gang vrøvl.

Jeppe forstår ikke de mest elementære begreber i moderne fysik. Det har jeg demonstreret gang på gang. Han er en grel modsætning til FlVang, Kræn-P og adskillige andre, der har ytret sig på debatten og demonstreret deres kendskab til fysik, kemi, biologi m.m.

Må jeg lige korrigere en åbenlys misforståelse hos dig. Dit Russell-citat må bero på en fejloversættelse, hvis det er refereret korrekt, for hverken på dansk eller engelsk betyder en polyhistor "en, der behersker alle videnskaber", og det har det ikke gjort i adskillige hundreder år. Det betyder blot en, der har indsigt i en række forskellige videnskaber, og der findes masser af polyhistorer i verden i dag.

Dit postulat om, at Jeppe er filosof, kan jeg med god grund afvise. At han forsøger at filosofere, kan der næppe herske tvivl om, men jeg har til dato ikke set en eneste original tanke i hans indlæg. Hvis man som filosof ikke kan andet end at gengive andres tanker, så er filosofien ikke meget værd, og prædikatet filosof er misvisende. At Jeppe så baserer sin filosofi-imitation på Sørlanders håbløse begrebsfilosofi, som seriøse fagfilosoffer ikke gider beskæftige sig med, gør ikke sagen bedre.

Du behøver ikke at hjælpe mig til større selverkendelse, Hanskrist, for den har jeg i rigeligt mål. Hvad jeg foretager mig er næsten altid velovervejet, og udfaldet bliver hver gang som ventet og ønsket, et naturligt resultat af, at jeg har brugt størstedelen af mit liv på at studere og forske, og på undervisning og hjælpearbejde frem for at gøre karriere. Den er kommet ganske af sig selv, som følge af min faglige viden.

Der er intet som helst overblik eller mening i Jeppes indlæg. Det er noget, du selv digter ind i det, men i virkeligheden er hans indlæg fyldt med selvmodsigelser, efterrationaliseringer og cirkelslutninger, så en virkelig logiker må korse sig. Trist for dig at du åbenbart helt har glemt, hvad du lærte til filosofikum. Det har Kristian ikke, så han kan ligesom jeg skære ind til benet.

Når du snakker om "elegant at kæde Hegel og Marx sammen med ateisme", så vil jeg kalde det et inadækvat og farvet syn på virkeligheden. For mig er ateisme mere "kædet sammen med" Einsteins og Bohrs humanisme, end med kommunismens religiøse tilbedelse af Lenin, Stalin og Mao. Den står ikke tilbage for din tilbedelse af demagogen Paulus, eller muslimernes tilbedelse af Muhammed.

Og så synes jeg, at du skulle læse lidt op på din psykologiske viden. Hånd i hånd med hjerneforskningen er vi kommet en hel del videre end det freudianske billede af mennesket. Videnskaben står som bekendt ikke stille, og det er først i de seneste år at den succesrige videnskabelige metodik er ved at vinde indpas i psykologiens religiøse forestillinger og besynderlige gætterier. Jeg kan ikke anbefale Erling Jacosen i den forbindelse.

Mvh

Ole Bjørn ;)

Hej Ipso Facto.

Tak for et spændende og inspirerende oplæg.

Der er så meget indhold i det, at jeg ikke umiddelbart kan overskue det, og jeg føler mig stadig ikke fortrolig med hverken primær- eller sekundærprocessser, men til gengæld synes jeg, jeg genkender nogle af deres egenskaber fra mine egne oplevelser - især når det gælder primærprocessser.

Jeg ved godt at disse "processer" tidligere har været nævnt i debatterne (husker ikke af hvem), men de er aldrig rigtig trængt ind i min bevidsthed - meget muligt fordi jeg er for dum - og ja, det kan sommetider være befriende

Er der nogen mulighed for, at du - eller andre - kan hjælpe mig (og måske også andre) til bedre at forstå primær- og sekundær-processerne - måske med eksempler?

Umiddelbart opfatter jeg primærprocessser som noget i retning af at være "ude på de vilde vover" og sekundærprocesser mere som "fornuftens eftertanke".

Hvis det kan forstås noget i den retning, forstår jeg godt, at det er "ude på de vilde vover", at de afgørende ting sker - som så efterfølgende må "ordnes".

Forstået nogenlunde på den måde, er det jo på forhånd klart, at dette er den rene "gift" for (enøjede) rationalister

M.v.h. Arne.

Kære Arne Thomsen.

Det, som Ipso Facto har googlet om primær- og sekundærprocessen, stammer fra en hjemmeside, der hedder 'Jerne-salt', og som Ipso Facto tidligere har brugt. Den er ifølge sagens natur lidt summarisk, men korrekt refereret i hovedtræk efter Erling Jacobsen.

Jeg vil dog anbefale dig at læse, hvad Erling Jacobsen selv skrev herom i sin lille letlæste bog: »De psykiske grundprocesser.« (Berlingske Leksikon Bibliotek,1976).

Det drejer sig primært om det første kapitel: 'To måder at tænke på', men man snyder sig selv, hvis man ikke tager det næste kapitel med: 'Intensitet og præcision'. Det er faktisk ved at læse dette kapitel, man får primær- og sekundærprocessens betydning understreget.

Prøv at låne den på biblioteket. Den er på kun ca. 160 sider, og den er som sagt letlæselig. Absolut ikke en højtravende fagbog, hvor man skal bruge fremmedordbogen hele tiden.


Med venlig hilsen

Kristian Pedersen