|
0
registrerede
42
gæster og
174
søgemaskiner online. |
|
Key:
Admin,
Global Mod,
Mod
|
|
|
Skribent: Hanskrist
Emne: Re: MENNESKENE HAR SÅ MANGE MÆRKELIGE TING FOR
|
Keep Zilent!
Nej det er nærmere jer der spilder vores tid, og så dog, jeres barnagtigheder er lidt morsomme og vel ganske underholdende, at være vidner til. Jeres barnagtigheder og Homo demens tilbøjeligheder.
Ipso Facto skriver et fremragende og yderst interessant indlæg der kommer vidt omkring!
Som Russell sagde, vil vi, til trods for at der aldrig igen vil opstå en polyhistor (da ingen længere ville kunne beherske samtlige videnskabelige discipliner), have brug for, og har det sin berettigelse, at få præsenteret et samlet verdensbillede som det tager sig ud for en enkelt bevidsthed. Og i den sammenhæng er Ipso Facto værd at lytte til, han er den enkelte bevidsthed, der kan sætte tingene i sammenhæng så det giver mening, og hver enkelt videnskabelig disciplin ikke svæver isoleret og meningsløst rundt i det tomme rum. Efter min mening er Ipso Facto én af de få ægte filosoffer, måske den eneste, vi har på de to religionsdebatter jeg har kendskab til; onlinereligionsdebatten og trosfrihedsdebatten her.
Ipso Facto tør tænke (modsat hans opponenter i denne tråd, der blot påstår de kan tænke og står i en helt særlig forbindelse med Gud Naturvidenskab Frontforskning), og generøs smider han det i hovedet på os andre. Manden sætter sig selv i spil, og generøs fremlægger han sine overvejelser og tanker. Jeg kender kun 2 andre der formår noget lignende, og det er Fl Vang og Kræn-p. Ole Bjørn kan hvis han tager sig sammen, men det er jo langt fra altid det Ole Bjørn er optaget af (ofte vil han jo skræmme andre debattører, endda så meget at jmp en dag ville spørge Gud om noget, og så kom han til at tænke på Ole Bjørn), men de 3 andre er stort set seriøse hele tiden; hvilket jo må skyldes deres imponerende intellektuelle karakter og personlighed, de har ikke brug for at skræmme andre. Dette afsnit var vist meget en kritik af Ole Bjørn som jeg faktisk ikke har noget udestående med, men som jeg godt vil hjælpe til lidt større selverkendelse. Selverkendelse er at vide og være bevidst om hvordan man virker på andre mennesker, sagde Jørgen Døør altid, da jeg havde ham som underviser. Og denne bevidsthed om hvordan man virker på andre mennesker, kan bruges i den gode sags tjeneste, hvor man tjener sin næste, skaber medmenneskelighed (tillid, selvstændighed, initiativ, flid og gåpåmod) frem for at man skaber bluf, angst og usikkerhed hos dem man kommer i berøring med; altså hele tiden piller ved folks selvtillid og selvværd og tro på sig selv og egne evner. I den sammenhæng er Erik H. Erikson værd at læse. Ud af hans otte aldre for udvikling, kan jeg da lige nævne de første fire; at skabe: fundamental tillid kontra fundamental mistillid; selvstændighed kontra skamfuldhed og tvivl; initiativ kontra skyldfølelse; flid kontra underlegenhedsfølelse. Og de trivielle intetsigende retskrivningspedanter bør også læse med (håber ikke disse tåber er beskæftiget i undervisningssektoren, siger Hanskrist ordblind (og det siger sig selv at jeg med mit handicap tit og ofte er løbet ind i disse tåber, som aldrig taler om sagen selv og betydning og mening, men altid kredser om uvæsentlige former, hvis det da ikke ligefrem er en dansktime hvor retskrivning er på programmet, vi befinder os i).
Det er ikke et argument i en debat at man har snuset til noget frontforskning. Fx ville Einstein nok være den sidste jeg talte religion, filosofi, psykologi, biologi og teologi med. I den sammenhæng kunne jeg godt ønske mig helt andre at sidde til bords med. Et argument i en debat skal vel bæres frem til sproget, så vi andre kan kigge på det, nøjagtig som Ipso Facto gang på gang så generøs gør det. Einstein beskæftiger sig ikke med ”Jeg – Du” religiøsitet, men med ”det” eller ”id” religiøsitet, altså han beskæftiger sig med upersonlige forhold. Og for os kristne kan det med Gud og Gud i Kristus, ikke ligger under personplanet, da Kristus er big mouth, JEG ER, ”blasfemikeren” og vi er faktisk ligeglad med hvad ”det er”, hvad naturen er, fordi natur ikke er noget vi er, men noget vi har, og som sådan vi gerne må herske over og forvalte, som Einstein også så smukt har bidraget til. I Kristus er mennesket ikke en del af naturen og kosmos, men naturen og kosmos en del af os.
Mennesket er kun et siv, det svageste i naturen, men det er et siv der tænker... thi det ved, at det dør, og kender den magt, universet har over det, medens universet selv intet ved herom. Blaise Pascal.
Hvis tiden tillod det har jeg meget mere på hjertet omkring Ipso Factos indlæg. Men jeg læste det lange indlæg og det var en fornøjelse og som altid skaber mandens indlæg overblik og mening, og man bliver klogere (altid en hyldest til tænkningen), hvis man læser uden fordomme, hvis ens idiosynkrasier ikke løber af med én, hvis manden ikke sætter ens pis i kog.
Jeg takker for kort og præcist at få genopfrisket hvad det er Erling Jacobsen faktisk siger omkring primærprocesserne og de sekundære ditto:
Der er ikke én måde at føle på og en anden måde at tænke på, men to måder at tænke og føle på, den ene er primærprocessen, hvor følelserne og tankerne er ustabile, og den anden er sekundærprocessen, hvor de er stabile. Citat slut.
Det er jo en vigtig pointe at få fat i og have forstået!
Jeg takker for at relevansen af Hegel og Marx så elegant er kædet ind i et debatoplæg om ateisme.
Mange kærlige hilsner Hanskrist.
|
|
|
|
