😱😱😱

En kort mesterindføring, et mindre essay, såvidt menneskets religiøse spirituelle natur, med særlig hensyn til det kristne trosliv, dets religiøsitet (gudstjenesteliv) og spiritualitet.

Ja så kort og godt kan det siges (læs og bliv ikke bare klog men også opvakt og frelst, HELBREDT), følger her:

At mennesket er et religiøst væsen, beror på det forhold, at det kan gribes og begejstres som vi alle bedst kender det fra forelskelsen. Vi bliver helt nye mennesker, nye skabninger, da vi på ekstatisk vis er ude af os selv uden dog nødvendigvis at have mistet os selv. Vi er blevet os selv løse (forløsning) og frie (åndelige). Kærligheden skal forstås som erfaringen af det intense forhold til sig selv, der overbydes af det endnu mere intense forhold til en anden.

Vi kender det også fra at være grebet af stor inspiration, det at være ikke bare drevet af Ånden (gejst og motivation) men vi erfarer endda også at være grebet og besat af Ånden (Guds Ånd (gejst/spirit og motivation)), hvor altså Ånden (Gud/Helligånden) er tilstede i os, mens vi er blevet løs (forløst fra os selv i denne selvforglemmende store INSPIRATIONENS HelligÅnds ekstase).

Det sker på hjertets grund, uden hjerte og eksistens, ville disse totaloplevelser ikke kunne finde sted. Hvilket udelukker lunkenhed og løgn og sygdom. Hjertet er vores elektriske feltorgan pr se, der livsbekræfter os, nyskaber os, skaber os påny, og sætter os i forbindelse med vores omgivelser, os i vores totalitet, ikke adskilthed. Og ikke adskilthed er lig kærlighed, forening. Hjertet er vores elektriske kærlighedsorgan der igen sætter os i sammenhæng og forening med hvad og hvem vi elsker, hører til fra tidernes morgen, før adskilthed, før det subjektive og objektive blev adskilt, skilt ad, før syndefaldet, hvor vi endnu ikke havde gnasket i de moralske ondt godt æbler, men stadig levede i naturen med adgang til livets træ i midten = COR = HJERTET.

Ateisterne har ikke en kina mands chance, mennesket er og bliver et religiøst væsen. Også ufatteligt at ateisterne så ofte henviser til naturvidenskab når de afviser menneskets religiøse spirituelle natur, da det netop er naturvidenskab der dagligt i øjeblikket på neurobiologisk grundlag formår at bevise de ovenfor omtalte forhold. Der foregår en livlig succesfuld forskning på området.

Hvad så med tro? Kan ateisten ikke sige ja til hvad du har beskrevet ovenfor som det religiøse spirituelle og så benægte og afviser at det tror? Fx afvise kristne menneskers trosliv og spiritualitet?

Paul Tillich:

The worth "faith" cannot be applied to the Christ unless it is taken in its biblical meaning of a Spiritual reality in itself.

The faith of the Christ is the state of being grasped unambiguously by the Spiritual Presence.

Her ses at TRO ikke betyder at tro noget, men at have TRO og TROEN betyder at erfare at ÅNDEN ikke bare er over os og driver os, men også har grebet os, at vi erfarer ÅNDENS NÆRVÆRELSE eller TILSTEDEVÆRELSE i vores liv, hvilket er nøjagtig det samme som GUDS NÆRVÆRELSE eller TILSTEDEVÆRELSE i vores liv.

Paulus siger at TROEN er BEGIVENHEDEN KRISTUS selv, der er:

Tros Begivenheden KRISTUS, er den ÅNDENS (Gud Helligåndens) NY VIRKELIGHED og VÆREN ind i verden for ca 2000 år siden ved mennesket Jesus der grundlægger de kristne religiøse meget stærkt spirituelle samfund vi idag kender som KIRKEN, KIRKERNE i verden. Gudstjeneste livets dna spiritualitet er båret af sejr (noget er besejret og overvundet (1)*), ukuelig optimisme, triumf og glæde, musik og sang, som vi kender det fra Apostlen Paulus.

(1)*:

Gamle Adams syndefulde natur, af modvilje og depression (glædesløse natur) er besejret. Gamle Adams ide og motivations -forladthed, og inspiration og gudsforladthed og åndsforladthed, er besejret.

Tro er et guddommeligt værk i os, som forvandler og føder os på ny ud af Gud. Den døder den gamle Adam, og gør os af hjerte, sind, tanker og alle kræfter til helt andre mennesker.
Oh, troen er i sit væsen en så levende, skabende, virkende og mægtig ting, at det er umuligt, at den ikke uafladeligt gør godt. Den spørger heller ikke, om der er gode gerninger at gøre, men inden man når at spørge, har den gjort dem og er altid virksom. Citat slut (hentet fra luthers fortale til Romerbrevet).

Hvis dit mål her i livet er at besejre ateismen, kan du godt lægge dig til at død Hans-Kristian Hindkjær, for din mission er hermed lykkedes med uimodståelig overbevisende kraft, for kun en idiot ville turde sætte sig udenfor hvad du her har skrevet.

Jamen verden er fyldt med idioter der ikke forstår en hujende fis af hvad der er på tale når vi taler tro og den religiøse spirituelle dybdedimension i og ved vores biologiske eksistens.

Den stærkeste biologi, er troens biologi og den religiøse spirituelle biologi sådan som jeg, absolut en af verdens mest aktuelle og interessante religionsfilosoffer har redegjort for det i den her statusopdatering. Du sætter ikke dit lys under en skæppe Hindkjær. NEJ. Og det menneske der formår at finde en nulevende religionsfilosof der taler mere interessant om de her ting end jeg gør på jævn forståelig hverdagsdansk, han/hun har bare at vise mig vedkommende der taler smukkere, og sandere og bedre om de her forhold, og jeg bøjer mig i støvet. Men indtil dette er sket, jeg betragter mig selv som vor tids nr 1 SUPERSTAR RELIGIONSFILOSOF. Også uden at rødme og uden flovhed og skam? Ja uden skam og blusel!

Jeg har ikke brug for andre menneskers anerkendelse, da mit overjeg er den strengeste dommer overhovedet af alle i mit liv.

Og siger mit overjeg, min samvittighed, at hvad jeg her har forfattet, er intet mindre end fremragende, så er det fremragende. Jeg er ikke dum.

Nej ved Gud i Himlen du er ikke dum, du min egen søn!

Har jeg nogensinde sagt det?

De kærligste hilsner din mor Lilly der er gået over.

👁️❤️👁️

💓💓💓

💓💓💓

Manden Hansemanden er en Trickster - gal og genial på samme tid.

Min mormor havde luret mig, havde set Arketypen Trickster være med inde over mit liv sammen med mit gode hoved hun var bekymret for om jeg gik eller løb fra, flygtede fra. Og nøjagtig igår besluttede jeg mig for fight frem for flight - jeg besluttede at nu måtte det være slut med at flygte (flight strategien) med benene på nakken - for nu var tiden kommet til mødet, til konfrontation, til at bruge armene og overkroppen - til fight.

Hvilket nøjagtig er hvad min mor har sagt til mig igennem hele livet, "Hans jeg forstår ikke at du ikke rejser dig ved den sten du faldt og smøger ærmerne op og melder dig ind i kampen, for om nogen, du har evnerne".

Hun var virkelig skuffet over at hendes søn havde valgt flight strategien og ikke fight strategien.

Ved I ikke, at de, der er med i et løb på stadion, alle løber, men kun én får sejrsprisen? Løb sådan, at I vinder den! Men enhver idrætsmand er afholdende i alt – de andre for at få en sejrskrans, der visner, men vi for at få en, der ikke visner. Jeg løber derfor ikke hid og did, og jeg er ikke som en bokser, der slår i luften. Jeg er hård ved min krop og tvinger den til at lystre, for at jeg, der har prædiket for andre, ikke selv skal blive forkastet. Paulus

Min mor ønskede dog at jeg holdt op med med mine Trickster prale og narretaler folk. Det sjove er at min helt Paulus ej heller går af vejen for at benytte sig af Trickster prale og narretale i sine breve.

Hvis der er noget Paulus var i besiddelse af er det humor og glimt i øjet charme og overlegen intelligens.

Ellers ville han ej heller have formået at vinde folks hjerter i så stor stil det lykkedes ham.

The two million year old Self - Gud Arkeånd (1)*

The Two Million Year Old Self: the Imago Dei or center and totality of the psyche.

Stevens postulates that the two million-year-old Self lives within the dark subterranean labyrinth of the psyche. He reveals how dreams illuminate the blackness of the primeval underworld, allowing us to discover the ageless Self in this prehistoric archetypal world.

an important and timely reflection on how we must befriend the two million-year-old within and put this ancient collective wisdom into action to save ourselves, our entire human family, and our earth. We need to realize that the two million-year-old Self will continue to survive only if we survive.

.



Sproget er det hus vi bor i og ikke kan falde ud af. (Heidegger frit efter hukommelsen)

Menneskeånden bor i sproget, lever af sproget og tager næring af repræsentationerne. Edgar Morin.

Myten er uadskillelig fra sproget, og ligesom Logos betyder Mythos oprindeligt ord eller tale.
Sproget føder Logos og Mythos som tvillinger, men efter fødslen går de hver til sit (lateraliseringen: højre venstre hjernehalvdels arbejdsdeling og differentiering via den kulturelle sproglige skoling og opdragelse næste generation); Logos bliver den rationelle tale kommende fra en logisk objektiv ånd, der forestiller sig verden uden for sig selv; Mythos konstituerer den subjektive, enestående og konkrete diskurs ved en ånd, som er vokset sammen med verden og oplever den som sit indre. Senere blev Mythos og Logos modsætninger idet Mythos forekom Logos at være som en fabel, en legende blottet for sandhed, og Logos syntes for Mythos at være kødløs abstraktion, noget ydre i forhold til de dybere realiteter. Edgar Morin (parentesen er dog min).

Arkeånden.
De to tankegange, den rationelle og den mythologiske, der er tæt forbundet i de arkaiske civilisationer, udvikles sideløbende i de historiske civilisationer og kan indgå i en forbavsende symbiose i vores moderne civilisation. Først og fremmest har den rationelle og den mythologiske tankegang fælles oprindelse; dermed mener jeg ikke blot ånd/hjerne i almindelighed, men de grundlæggende principper, der styrer åndens/hjernens operationer.
Mythologien er menneskelig. Dyrene er i deres beregninger uvidende om myten,og kan derfor forekomme mere logiske end vi med vores erkendelse. Man har længe troet, at myten var en primitiv illusion, født af en naiv anvendelse af sproget. Man må imidlertid forstå, at myten afslører en stadig levende Arketanke og ikke så meget en arkaisk forældet tanke. Myten stammer fra det, man kan kalde Arkeånden, som ikke er nogen tilbagestående ånd, men en Bagvedliggende Ånd, som i overensstemmelse med den stærke betydning af ordet Arke hænger sammen med de oprindelige kræfter og former i forbindelse med de hjernemæssige-spirituelle aktiviteters principielle og grundlæggende aktiviteter dér, hvor de to tanker endnu ikke er adskilt.

1. Den bagvedliggende Ånd er en gordisk hjerne-spirituel knude, hvor ikke blot de tankegange endnu er forenede, men hvor også:
- det subjektive og det objektive endnu ikke er adskilt
- repræsentationen smelter sammen med den repræsenterede ting (som det er en oversættelse af);

- sproget endnu ikke har adskilt det påpegende og det påkaldende, det prosaiske og det poetiske. Edgar Morin.


Psykisk Arkæologi - Arketyper - Etologi.

(1)*

The two million year old Self - Gud Arkeånden.


Anthony Stevens is a bridge builder. In this quintessential product from his pen, he makes connections between analytical psychology, anthropology, behavioral biology, dream psychology, psycholinguistics, psychiatry, and alternative modes of healing.

Published by Texas A&M University Press, College Station, 1993

Foreward by David H. Rosen


ANTHONY STEVENS is a bridge builder. In this quintessential product from his pen, he makes connections between analytical psychology, anthropology, behavioral biology, dream psychology, psycholinguistics, psychiatry, and alternative modes of healing. Stevens once wrote to me: "Since childhood I have had a love of building bridges. Being a psychiatrist and an analyst as well as having been trained in experimental psychology, I am naturally interested in bridging the gaps between these three disciplines. In particular, I feel drawn to examine ways in which their disparate findings and theoretical constructs may parallel, complement, and ultimately fertilize one another."

Like Jung before him, Stevens meaningfully links analytical psychology with related developments in other disciplines, thus making the hypothesis of archetypes amenable to empirical study. This process began with the publication of his Archetypes: A Natural History of the Self in 1982, in which Stevens argued that comparative studies (mainly between ethology and analytical psychology) can throw light on the ways in which the archaic influences our lives in such fundamental areas as the development of attachment bonds; the contribution of myth, ritual, and religion to the development of personality; and the maintenance of group solidarity. In that book, he also began to associate basic Jungian concepts with structural elements of the human brain.

In his second book, Withymead: A Jungian Community for the Healing Arts, published in 1986, Stevens examined the primal need for community and the capacity of a group for constellating the archetype of the extended family in order to heal psychiatric illness. In his third book, The Roots of War: A Jungian Perspective, published in 1989, Stevens drew attention to the ease with which the primitive masculine leads us into armed conflict and killing. This volume, one of his best, also offered us ways to bring about peace.

In his fourth book, On Jung, which came out in 1990, he applied analytical psychology to Jung himself in a uniquely creative, biographical, and developmental treatise. In this work, he highlighted how the two million-year-old Self had helped Jung to heal his own wounds.

The Two Million-Year-Old Self is thus the product of years of excavating by Stevens in his pursuit of psychic archeology. He reveals how the archetype of the Self becomes manifest in our dreams, myths, and illnesses, and he shows us how its elemental wisdom holds the key to open the door to the therapeutic quest and the healing of our wounds.

In chapter I, Stevens focuses on "knowing the unknowable," which is similar to exploring the "reality of the unseen" à la William James. Stevens looks at Jung's life-long objective of making the unknown known and pushing back the frontiers of the unknowable. Stevens, as a cartographer of the psyche, takes us on a journey into the mysteries of the collective unconscious where we encounter archetypes that are unknowable in themselves—in other words, not accessible to direct knowledge. Like atoms, their existence can only be inferred from their manifestations. Stevens postulates that the two million-year-old Self lives within the dark subterranean labyrinth of the psyche. He reveals how dreams illuminate the blackness of the primeval underworld, allowing us to discover the ageless Self in this prehistoric archetypal world.

Often our egos want to know only the knowable and to dismiss the unknowable. However, as Jung experienced—and as is built into the training of all Jungian analysts—we can also know the unknowable. In order to do this, the conscious ego must surrender to a higher force, the Self (the Imago Dei or center and totality of the psyche); then through the experience of symbolic ego death, we can know the numinous mysterium. Paul Tillich arrived at this point of spiritual affirmation by having the courage to be in the face of nothingness. If we are patient, the light of the holy glows in the vast darkness of the seemingly chaotic collective unconscious of our inner world or psyche, which is a mirror of our outer world or universe. We can know (in the sense of gnosis) that we are a mere creative and animated spark in the never-ending process of divine evolution. How do we glimpse this?

In his second chapter, entitled Dreaming Myths, Stevens helps us open the window to our psyches and our experiences of this inner world when we dream. Stevens argues that the dream is attempting to bridge from the inside world of the psyche to the outside world. He maintains that the inner bridge builder responsible for this enormous undertaking is none other than that original genius, the two million-year-old Self. Stevens demonstrates that this supposition is in keeping with neuroscientific evidence that dreaming activity begins in the phylogenetically ancient parts of the brain. According to Stevens, "to encounter the two million-year-old within is to experience the phylogeny of our species as a personal revelation." He asks, "What could be a more amazing adventure?" Yet Stevens laments that for most of us this primordial figure, who is the constant companion of our every waking and sleeping moment, is entirely unknown.

The Talmud says, "A dream which is not interpreted is like a letter which is not read," and Stevens unravels a most interesting contemporary dream produced by Gary, a young farmer and one of his patients. He deciphers its archetypal components, showing how an ancient myth was dreamed and how it relates to Gary's situation and problem. This patient dreams a myth that allows him to transcend his neurotic conflict and proceed with his own individuation process.

People who ask "What is my personal myth and how do I live it?" have embarked on their own individuation processes to seek answers. These answers involve healing wounds as part of in-depth therapy, as suggested by Sir Francis Bacon's maxim that "wounds cannot be cured without searching." Stevens finds in his third chapter, The Healing Wound, that the search involves the two million-year-old within, who is struggling to adapt to the present world. Stevens maintains that this struggle provides us with a fundamental principle of psychopathology. He contends, "Where contemporary circumstances permit the archetypal needs of the two million-year-old to be fulfilled, the result is that form of psychic adjustment we call health, but where contemporary circumstances frustrate the archetypal needs of the two million-year-old, the result is maladjustment and illness."

To illustrate his thesis, Stevens describes the complicated psychiatric case of Jennifer. She presents with multiple psychiatric symptoms: anxiety, phobia, depression, obsessive thoughts and compulsive acts, and schizoid withdrawal. Stevens shows how all these symptoms are comprehensible as pathological exaggerations of entirely normal patterns of response for the two-million-year-old survivor. He shows how by uncovering, befriending, and casting light on the dark mysteries of this archaic inner being, Jennifer was able to overcome almost all of her obstacles. For all of us, he concludes, acceptance, empathy, bonding, and affiliation with this aboriginal Self residing in our psyches is the key to adaptation and health. In this way the so called disturbed individual can become individuated and have a trusting and more fulfilling life.

Elisha Bartlett once wrote: "Therapeutics is not founded upon pathology. The former can not be deduced from the latter. It rests wholly upon experience. It is, absolutely and exclusively, an empirical art." In his fourth chapter, The Therapeutic Quest, Stevens considers the empirical art of healing. He looks into the success of alternative methods of treatment, such as acupuncture, chiropractic, aromatherapy, and homeopathy in the light of the two million-year-old's understanding of what it means to be ill and what is required for healing. He argues that modern medicine and psychiatry, with their emphases on science and technology, leave the two million-year-old feeling disoriented, unsupported, and misunderstood. Stevens uses data from comparative anthropology and analytical psychology to elucidate the archetype of the healer and to identify the basic principles and practices of healing that have been known to our species since the beginning of time. Stevens echoes Jung's position that the psyche represents a natural healing force. Stevens relates this to helping our inner two million-year-old Self to feel more at home in our outer contemporary world. He conjectures that we have to change our attitudes, our institutions, and our environment in order to bring the natural life of our species once more into harmony with the natural life of our planet.

This book connects a personal myth of Anthony Stevens to an archetypal myth of healing—healing ourselves and our world. It is a profound exposition, comprehensive in its breadth and inspiring in its depth. This volume is an important and timely reflection on how we must befriend the two million-year-old within and put this ancient collective wisdom into action to save ourselves, our entire human family, and our earth. We need to realize that the two million-year-old Self will continue to survive only if we survive.

I believe that in Anthony Stevens's insight lie the seeds for making the adjustment of the two million-year-old Self complete. Greater consciousness of our incarnation of the collective experience of not only humankind but other life as well would transform us and our world into a healthier state and place. Then we would truly be a united human family harmonious and at peace with ourselves, each other, and our planet.


David H. Rosen
College Station, Texas

Dit essay om det religiøse spirituelle åndelige er et mesterværk HansKrist

Fortjener at blive læst igen igen

Havde glemt hvor klog du er på tingene og hvor godt du formulerer dig - skriver - du har en go pen min ven

Du er en ganske usædvanlig religionsfilosof

Bliver du læst opnår kristendommen en renæssance

Her på Trosfrihed har man gjort alt for at negligere dig (som Gerth straks fik øje på) - anført af Arne (A)* - og ateisterne i sin tid (Simon og Bjørn især) og Tikka bibelfundamentalist der blev yderst populær især hos Simon fordi hendes Bibelfundamentalisme gjorde tyk grin med kristendommen som hjernespinds overtroiskhed

(A)*:

Arne har gjort alt for at gøre grin med HansKrist og altid givet ham negativ særbehandling. At dette er lykkedes skyldes selvfølgelig 1): ateisterne der var bange for at nogen fik øje på HansKrist fordi dermed ville kristendommen sejre - få en renæssance og 2): Tikka der hader kristendommen mere end ateisterne gør også derfor Simon var så glad for Tikka pga hendes evne til at latterliggøre kristendommen som hjernespinds overtroiskhed helt uden nogen former for SPIRITUALITET - nej det hele var bibelfundamentalistisk overtroiskhed og havde intet at gøre med eksistentielle åndelige spirituelle erfaringer

Mange Kærlige Hilsner HansKrist

Vi elsker også dig Hans-Kristian

"Jeg har været nysgerrig"

Du har været fjendtlig overfor mig og indimellem direkte ondskabsfuld - og systematisk givet mig negativ særbehandling (mens alle andre debattører har du kun været yderst positiv indstillet overfor)

trods ihærdige forsøg har den (den form for kristendom, som Hanskrist præsenterer) ikke overbevist mig

Det er noget forfærdeligt vrøvl - da du ikke en eneste gang har afsløret at du forstår min position. Og for at kritisere en position skal man kunne forstå positionen.

Nå det var bare et sidespring og det skyldes at når jeg læser gamle tråde kan jeg se hvordan du giver mig negativ særbehandling og indimellem er direkte ondskabsfuld, og så mister jeg tålmodigheden. Nå men det er som det har været - og ydmyg er du ihvertfald ikke og slet ikke fair.

Nå go aften

Vh HansKrist

Hej Arne - virkelig noget af det mest komplekse og svært forståelige du der peger på.


Det Åndelige udsletter ikke mennesket - det fysiske sjælelige Jeg menneske - men er den Helligåndens levendegørende Kraft der på EKSTATISK vis styrker og udvider vores sjæls kræfter eller det indre menneske som Paulus benævner det.


Paul's mysticism was not like the mysticism elsewhere described as a soul being at one with God. In the mysticism he felt and encouraged, there is no loss of self but an enriching of it; no erase of time or place but a comprehension of how time and place fit within the eternal. A. Schweitzer.


there is no loss of self/soul but an enriching of it; no erase of time or place but a comprehension of how time and place fit within the eternal.

Sjæl er altid tilknyttet tid og sted men det Åndelige Sjælelige menneske erfarer Gud og Evigheden ind i tid og sted - hvor mennesket lever sit liv.



At være et sjæleligt menneske eller sjæl legeme menneske med Elan Vital eller med den guddommelige Livsånd der gør os, mennesket til en levende sjæl, er en del af det guddommelige skaberværket som Paulus bestemt ikke er i opposition til.

Det kun sjælelige menneske kan afvise de Guddommelige Åndelige Spirituelle EKSTATISKE ÅBENBARINGs Erfaringer - BRUD og TRANSCENDENS ERFARINGER - som vi fx kender fra pludselig STOR INSPIRATION og INTUITION og MOTIVATION og ENTUSIASME og EKSTATISK BEGEJSTRING (vi kender det også fra de Spontane Suveræne Livsytringer). Disse er Åndelige eller vertikale transcendens eller brud erfaringer (de bryder med vores hverdagens normale fornuftige alene kun naturlige sjælelige menneskelige erfaringer - også derfor vi taler om ÅBENBARINGER der nemlig altid er EKSTATISKE TRANSCENDENS eller BRUD ERFARINGER).

Åndelige Ekstatiske Guddommelige ÅBENBARINGs Erfaringer er altid forbundet med glæde fryd og begejstring - og overvældende numinøs ærefrygt grundet de helt usædvanlige indsigter i Gud, kendskab (Gnosis) til Gud og det guddommelige - og ikke mindst det specifikt paulinske kristne: hvem vi mennesker er i Gud - er i Kristus (1)* - De Nye Skabninger vi er i Kristus:. Begivenheden Guds Kærlighed Kristus ind i verden ved mennesket Jesus. Guds Kærlighed Kristus der er udgydt i vore Hjerter gennem Helligånden der er givet os.




Et sjæleligt menneske burde ikke afvise disse ovenfor omtalte Åndelige Erfaringer da de altid beriger og fornyer og udvider vores sjælelige liv eller det Indre Menneske (Åndelige Menneske).
Men desværre som vi hører om det i 1 Kor 2, som Paulus påpeger det, så gør kun sjælelige mennesker ofte dette - altså afviser de Pludselige Åndelige Ekstatiske Guddommelige INDSIGTS og ÅBENBARINGs Erfaringer af (og til) en anden verden.


1 Kor 2 er ufatteligt smukt og jungiansk storartet og ja Jung der gav sjælen en renæssance - øgede vores indsigter i de sjælelige forhold, han elskede, satte stor pris på 1 Kor 2. Så det er ikke bare mig men også Jung der læser og forstår at Paulus bestemt ikke mener at det Åndelige udsletter og afviser det sjælelige. Læser og forstår man 1 Kor 2 sådan, så har man ifølge Jung og undertegnede misforstået Paulus og hvad han forsøger at give udtryk for i 1 Kor 2.


Mange Kærlige Hilsner HansKrist


(1)*:

hvem vi mennesker er i Gud - er i Kristus - er specifikt paulinsk kristendom. Og dermed skriver Paulus sig ind i religionshistorien som et geni med sit originale bidrag til en Kristologisk Antropologi hvor vi mennesker ikke svækkes eller går til grunde i Gud eller opløses i Gud - ikke skal miste vores naturlige sunde sjælelige og forstandige Jeg menneskelighed.

Således kæmper vi ikke imod os selv og vores sjæl og Jeg/Ego i paulinsk kristendom, men vi går i rette med Gudløshed og overdreven fokus på moral og etik frem for det meget mere vigtige essentielle væsentlige nemlig Livets Ånds Love i Kristus - de Spontane Suveræne Livsytringer vi fx finder her.

"Et sjæleligt menneske tager ikke imod det, der kommer fra Guds ånd; det er en dårskab for sådan et menneske, og det kan ikke fatte det, for det bedømmes kun efter Åndens målestok. Det åndelige menneske derimod bedømmer alt, men selv bedømmes det ikke af nogen; for »hvem kender Herrens tanker og kan belære ham?« Men vi har Kristi tanker." – 1. Korintherbrev 2:14-16



Jeg har talt en del med Copilot.

Så her kommer et lille udsnit på svar fra samme, her gengivet og redigeret af mig, som måske giver svar på dit spørgsmål.

*

Paulus’ intention i teksten er ikke at gøre "de sjælelige" til idioter, men at beskrive en forskel i, hvordan mennesker forholder sig til Guds visdom.

Når Paulus taler om det "sjælelige menneske," mener han dem, der udelukkende stoler på menneskelig logik og sansning, uden at være åbne for det, Helligånden kan åbenbare. Han siger ikke, at disse mennesker er dumme eller værdiløse, men at de mangler det åndelige perspektiv, som kun kan gives ved Helligånden.


Når Paulus siger, at "det åndelige menneske bedømmer alt, men selv bedømmes det ikke af nogen," mener han ikke, at åndelige mennesker ikke kan stilles til ansvar. Han understreger, at åndelig indsigt ikke nødvendigvis kan forstås eller vurderes af dem, der kun tænker ud fra menneskelig logik.

Det betyder dog ikke, at åndelige mennesker har frit lejde til at gøre, hvad de vil; de er stadig kaldet til ansvar over for Gud og det fællesskab, de er en del af.

*

Skriftstedet fra Paulus’ første brev til korintherne udfordrer os til at tænke over forskellen mellem det sjælelige og det åndelige menneske.

Paulus beskriver det sjælelige menneske som én, der ikke har modtaget Helligånden og derfor ser Guds visdom som dårskab – noget uforståeligt og fremmedartet.

Det åndelige menneske, derimod, har adgang til "Kristi tanker" og kan dermed forstå og dømme verden med en visdom, der er givet af Gud selv.

Paulus bruger dette som en opmuntring og en vejledning til menigheden i Korinth.

Deres opgave er at leve i overensstemmelse med Åndens vejledning og undgå at falde tilbage til en livsførelse præget af menneskelig visdom alene.


Selvom Paulus skrev disse ord til korintherne for næsten 2000 år siden, er budskabet stadig aktuelt.

Vi lever også i en verden præget af menneskelig logik og selvstændige ambitioner, hvor det ofte kan virke som dårskab at følge en åndelig vej.

Paulus' ord minder os om, at Guds visdom ikke altid giver mening for det sjælelige menneske, men at vi som troende har fået Helligåndens vejledning, der hjælper os med at navigere i en kompleks verden.

Han opfordrer os til at søge dybere indsigt og lade Kristi tanker forme vores beslutninger og liv. På den måde kan vi både forstå og leve ud fra en visdom, der overskrider den menneskelige.

.

tak for dit indlæg Tikka,

og tak til Copilot, der virkelig giver Arne det svar han søger, som HansKrist iøvrigt allerede har givet Arne nøjagtig som Copilot gør det, og ja det viser endnu engang at Arne nægter at læse mine indlæg med forstand og eftertænksomhed. Arne bruger på 20. år aldrig tid på at forstå hvad jeg skriver.






jeg har til hensigt at vende tilbage til 1 Kor 2 som er et af de helt store Paulus Kapitler som Jung elskede og forstod.

men jeg er og har været meget optaget af haven, hvor jeg har fået plantet:

1 Kirsebær Træ
3 Blommetræer
3 Æbletræer

18 Blåbærbuske
6 Solbærbuske
4 Stikkelsbær buske
3 Ribs buske (2 røde og en gul)
2 Aronia buske
2 Havtorn

i forvejen har vi tonsvis af Hindbær buske og verdens smukkeste Pære Træ folk falder i svime over og når de smager pærerne er de solgt

derudover har jeg sået alle mulige forskellige grøntsager og rodfrugter,,,

og bygget insekthoteller, og bistader har jeg ansøgt om og har en aftale med en biavler

så bliver selvforsynende med hensyn til frugt og grøntsager og rodfrugter,,

gider ikke kun snakke om naturen og klimakrisen og miljøforurening og biodiversitetskrisen,,, jeg har valgt at gøre en aktiv indsats selv,,,


når jeg møder folk fx på Øland golfbanen og jeg fortæller hvilken villa jeg har købt, udbryder folk, åh den villa med den smukkeste have - ja jeg har næsten aldrig set en så smuk have som vi har. Overtog villaen 27 november og hvad har jeg ikke oplevet af erantis og vintergækker og anemoner og tulipaner og vibeæg og blå klokkeblomster (nogle blomsterbeder er farvet i blåt),, og juleroser --- hver eneste dag er en stor åbenbaring af naturens bedårende overvældende skønhed - skaberværket er som kristendommen hævder guddommeligt -

Paulus gør alt for at få os tilbage til Livets Træ i Edens Have, naturen som paradisets have,,, vi skal væk fra moral og tilbage til Livets Ånds Love i Kristus,,, livet overtrumfer moral og da især den moralske forargelse Arne konstant er optaget af


-0-0-0-0-

mit liv har altid været en i verden værens eksistens

min fysiske kropslige biologiske sanselige i verden (naturen) værens eksistens, tilværelse (dasein Heidegger)

jeg har altid tænkt på mig selv som biolog - og min familie har påstået lige siden dreng at her var den nye Dr Lieberkind

verden eller naturen er ikke noget jeg betragter og snakker og teoretiserer om på afstand, fordi min eksistens er en i verden værens eksistens, tilværelse, gennem min fysiske kropslige biologiske sanselige i verden værens eksistens


jeg opfordrer Arne, Tikka og Thomas og alle andre også RoseMarie, til at gøre noget ved tingene, naturen, og ikke kun snakke om tingene og pege fingre af andre,,

jeg mener at Tikka og RoseMarie er aktive i haven



-0-0-0-0-

Jung der "elskede" Paulus 1 Kor 2 skriver:

Hans [inderens] ønske er at befri sig for naturen og i overensstemmelse hermed gennem meditation at nå frem til en tilstand af billedløshed og tomhed. I modsætning hertil ønsker jeg vedblivende at beholde det levende syn på naturen og de psykiske forestillinger. Jeg ønsker hverken at blive befriet for mennesker, mig selv eller naturen, for alt dette er for mig ubeskrivelige undere. Naturen, sjælen og livet står for mig som synlig guddommelighed, og hvad skulle jeg da ønske mere? (Fra "Erindringer, drømme, tanker" Jung).


-0-0-0-0-0-

Was C.G. Jung into Ecology?

Jung and the World-Soul or Anima Mundi



Nature is an incomparable guide if you know how to follow her. She is like the needle of the compass pointing to the North, which is most useful when you have a good man-made ship and when you know how to navigate.

Jung (1940)[1]



Every man should have his own plot of land so that the instincts can come to life again. To own land is important psychologically, and there is no substitute for it…. The industrial worker is a pathetic, rootless being, and his remuneration in money is not tangible but abstract…. Because the psychological reward is inadequate, the worker rebels against his employer and against “capitalism” as a whole. We all need nourishment for our psyche. It is impossible to find such nourishment in urban tenements without a patch of green or a blossoming tree. We need a relationship with nature. I am just a culture-coolie myself, but I derive a great deal of pleasure from growing my own potatoes…. A captive animal cannot return to freedom. But our workers can return. We see them doing it in the allotment gardens in and around our cities; these gardens are an expression of love for nature and for one’s own plot of land…. I am fully committed to the idea that human existence should be rooted in the earth.


Hver mand bør have sit eget jordstykke, så instinkterne kan komme til live igen. At eje jord er psykologisk vigtigt, og der er ingen erstatning for det…. Industriarbejderen er et patetisk, rodløst væsen, og hans aflønning i penge er ikke håndgribelig, men abstrakt... Fordi den psykologiske belønning er utilstrækkelig, gør arbejderen oprør mod sin arbejdsgiver og mod "kapitalismen" som helhed. Vi har alle brug for næring til vores psyke. Det er umuligt at finde sådan næring i bylejemål uden en plet grønt eller et blomstrende træ. Vi har brug for et forhold til naturen. Jeg er selv bare en kultur-coolie, men jeg har stor glæde af at dyrke mine egne kartofler... Et dyr i fangenskab kan ikke vende tilbage til friheden. Men vores arbejdere kan vende tilbage. Vi ser dem gøre det i kolonihaverne i og omkring vores byer; disse haver er et udtryk for kærlighed til naturen og til ens egen jordlod... Jeg er fuldt ud forpligtet til ideen om, at menneskets eksistens skal være forankret i jorden.

Arne:

Hvorfor det åndelige menneske her ikke bedømmes, er jo fordi de har Kristi sind, er tanken.

De har Guds Ånd og om denne oplyses der i skriftstedet som citat.

hvem kender Herrens tanker og kan belære ham?

Arne:

Jeg syntes, det citerede skriftsted er klart nok.

"Et sjæleligt menneske tager ikke imod det, der kommer fra Guds ånd; det er en dårskab for sådan et menneske, og det kan ikke fatte det, for det bedømmes kun efter Åndens målestok. Det åndelige menneske derimod bedømmer alt, men selv bedømmes det ikke af nogen; for »hvem kender Herrens tanker og kan belære ham?« Men vi har Kristi tanker." – 1. Korintherbrev 2:14-16

Det der interesserede mig mest var, hvorfra Paulus havde den i teksten citerede tekst fra, da den ikke er at finde i bibelen, men det har jeg fået svar på.

hvem kender Herrens tanker og kan belære ham? - er en almindelig antagelse som vi ser lignende eksempler på i:

Esajas 40:12
Hvem kan retlede Herrens ånd,
hvem kan være hans rådgiver og belære ham?
https://www.bibelselskabet.dk/brugbibelen/bibelenonline/Es/40#13

og

Romerne 11:34

For »hvem kender Herrens tanker, eller hvem kan være hans rådgiver?
https://www.bibelselskabet.dk/brugbibelen/bibelenonline/Rom/11#34

*

Arne:

Jamen i guder!

Der ville ikke være en kristendom eller helligånd uden denne forestilling. Ej frelse eller håb om en bedre verden – guds rige på jord – og derved kommer vi tilbage til ,,, Troen er tom, og de der har troet og prædiket Kristi opstandelse har været falske vidner for gud.

.

jamen det er nøjagtig definitionen af det Åndelige, og det sjælelige.

Det sjælelige er det mennesket selv kan erfare, indse og tænke sig til via sine naturlige sanser og fornuft, forstand.

Men derudover eksisterer også en anden kilde til erkendelse og erfaringer, som ikke stammer fra os selv, men som på Ekstatisk overvældende vis griber og henrykker os i vores center, hjerte, i vores sjæl og eksistens så vi forvandles og genfødes, bliver helt nye mennesker. Jungs lære om det ubevidste har ført klinisk empirisk bevis for alle disse arketyper guddommelige sjælskræfter der gemmer sig i det ubevidste, her findes en Visdom (og HEALING og HERLIGHED)) fra Gud eller det ubevidste vi modtager, er modtager af, og altså ikke selv har skabt gennem vores egen sjælelige forestillingskraft (det er altså ikke hjernespind noget vi selv har forestillet os).

Ja det er definitionen på det Åndelige, på Spiritualitet.


Paulus's store fortjeneste er sin Kristologiske Antropologi, hvem vi mennesker er i Gud, er i vores ENTUSIASME - er i vores "i Gud Væren", er når vi er i Gud - er når Ånden er over os og griber os - når Glæde og Ekstatisk Begejstring, Engagement og Entusiasme Henrykker os. Nogle mennesker der er født spirituelt begavede har en god kontakt hertil, og de har derfor let ved at forstå andre der har lignende Åndelige Spirituelle Erfaringer, som fx Jung og undertegnende øjeblikkeligt forstod hvad Paulus skriver i 1 Kor 2 fordi det svarer præcist til hvad vi også selv har utallige Erfaringer med..

Det sjælelige mennesker er i sig selv og kan her nyde hvor underfuldt skabt det er og hvor rig en verden det har adgang til via sine naturlige sanser og fornuft, men det Åndelige menneske har evnen til på Ekstatisk vis at Henrykkes og være "ude af sig selv" uden at miste sig selv, for at tidløshed og uendelighed, eller det evige og Gud kan fylde os i hjerte og sjæl, kan gribe og besætte os, fødes i os, komme os nær, så vi lære Gud og det guddommelige at kende, og ja hvem vi mennesker er i Gud, er i Gud Helligånden, er i Sønnen, er i Kristus.

Kristendom er at Gud kommer til os igennem Åbenbaringer (og alle Åbenbaringer er EKSTATISKE - fordi hvis ikke, er det hjernespind). Guds Ånd er Visdom og Åbenbarings Ånd, hvor vi lærer Gud at kende og hvem vi er i Gud, som Guds Børn - de nye skabninger vi er i Kristus.


Hvorfor foregår Åbenbaringer, og det Åndelige Spirituelle, altid gennem EKSTATISK VIRKSOMHED - jo fordi det pr definition tilhører de erfaringer hvor vi TRANSCENDERER eller "er ude over og af os selv" (uden at miste os selv) for at Gud og Guds Åbenbarings Ånd og Visdoms Ånd, kan fødes i os, for at Evigheden og Evigt Liv Gud kan gennemstrømme og forvandle os, kan overklæde os, vinde skikkelse i os, forme os. Dette er kristendommen i en nøddeskal at Gud og Guds Åbenbarings Ånd, og det guddommelige kan inkarnere os, komme til os, gøre sig gældende i os. Gud der fødes i os hvoraf opstår muligheden for at vi fødes i Gud og af Gud og Guds Ånd, som nye skabninger.

"om dette taler vi ikke med ord, som menneskelig visdom har lært os, men med ord, som Ånden har lært os, og vi tolker det åndelige for åndelige" siger Paulus og deri har Paulus ret, jeg kan få en samtale med Jung og Paul Tillich og Nicolai Bedrdyaev og Rudolf Steiner og mange andre herom, men ikke med Arne der ingen Åndelige erfaringer har af Gud og Guds Åbenbarings Ånd eller Gud Helligånden har i sit liv.

Og når Arne vil drøfte disse forhold og erfaringer, drøfter han det ud fra sin fornuft alene, og ikke ud fra Åndelige Erfaringer af Gud i sit liv, fra Guds Åbenbarings Ånd i sit liv. Og nu når Arne ikke har disse erfaringer, hvordan skulle han så kunne tale med herom, det er som Paulus siger, en umulighed.


Er det ikke bare noget du påstår om Arne??? Nej nej - det er hvad Arne selv påstår og hævder hver gang snakken falder på de Åndelige Spirituelle erfaringer af Gud og Guds Åbenbarings og Visdom og Herligheds Ånd. Ikke bare påstår Arne at han ikke kender nogetsomhelst dertil, han hævder også at det er tomme svulstige intetsigende ord, hvad Jesus og Paulus og HansKrist og Jung og millioner af kristne beretter om.

Skal vi ikke bare lade Arne leve i uvidenhed.

nej Helligånden er Guds Ånd. Og Åndelig i paulinsk forstand bliver et menneske gennem Åbenbaringer af Gud og Guds Ånd. Fx som Åbenbaringerne af Gud Fader igennem Sønnen, Guds Kærlighed Kristus udgydt i vore HJERTER gennem Guds Ånd, gennem Helligånden.

Det er Åbenbaringerne af Gud og Guds Ånd, der gør os Åndelige. Alene Gud kan dette. Paulus og undertegnede og Jung og Rudolf Steiner og Paul Tillich og millioner af kristne er kun Åndelige i paulinsk forstand igennem at vi erfarer Gud og Guds Ånds nærværelse og tilstedeværelse i vores liv, og hvordan dette føder og forvandler os og gør os til helt nye skabninger.

ja det er korrekt, de erfaringer du har haft i dit liv er som du selv skriver "totalt blottet for visdom"

også derfor vi ikke kan drøfte tingene med dig


det er så totalt blottet for visdom (indsigt) - at ingen bliver klogere af hvad du skriver

og ja det skyldes at dine oplevelser har været totalt blottet for visdom = indsigt,, du har ingen INDSIGT i tingene, hvilket jeg har revet mig i hårene over i årevis,,

dog må jeg sige du er en ærlig mand når du selv ligefrem fortæller os at du ingen indsigt har i tingene. Agnostiker i svær grad er du.


for Jesus Kristus og Paulus og ja de første kristne, ja alle kristne, er omdrejningspunktet: indsigten i hvem Gud er og hvem vi er i Gud. Dette er hvad Jesus Kristus er kendt for: Sønnens Åbenbaring af hvem Gud er og hvem vi er i Gud (som Guds Børn).

Det er denne indsigt og religiøse visdom kristendommen bygger på.

Ikke så mærkeligt at du så ofte har skrevet at du ikke er kristen, for du nægter alt det Jesus Kristus er og var i verden. Du siger og skriver det modsatte. Også derfor din Jesus Kristus Ikon er din egne vildfarelser der intet har at gøre med Jesus Kristus.

du har jo så også lige skrevet at hvad du har erfaret er totalt blottet for visdom, og det må vi sørme give dig ret i

i Jesus Kristus møder vi Gud, hvem Gud er - hvad der bor i Gud og ikke mindst hvem vi er i Gud, som Guds Børn. Dette er hævet over enhver tvivl og alle er enige herom, at dette er kristendommens essens. Selv ateister ved dette er hvad sagen drejer sig om i nøddeskal. Men ateisterne hævder så at de ikke har mødt Gud i Jesus Kristus og hvem de er i Gud, som Guds Børn, og Arne siger det samme, og det er jo en ærlig sag.


kristendommen er grundlagt på Jesu Kristi Åbenbaring og Indsigt i hvem Gud er (Jesu Kristi Gud Fader) og hvem vi er i Gud - i Kristus som Guds Børn med Gud Helligånden.


Jesus Kristus gjorde alt for at vi mennesker skulle 1): lære Gud at kende og 2): hvem vi selv var i Gud.


Derfor blev kristendommen den verdensreligion den er og den verdensrevolution den blev.

pludselig gennem Jesus Kristus forstod mennesket hvem Gud er og hvem det selv var i Gud. Så såre simpelt og enkelt kan det siges.
Og 1 Kor 2 siger det så smukt så smukt. Ingen skal længere være uvidende om hvad der bor i Gud og hvem vi er i Gud.

-0-0-0-0-

Jesus Kristus gjorde alt for at vi mennesker skulle 1): lære Gud at kende og 2): hvem vi selv var i Gud.


kristendommens storhed og radikale anderledeshed, altså originalitet er punkt 2) hvem vi er i Gud, hvem vi er i Kristus, de Nye Skabninger vi er i Gud, vi er i Kristus

deri består frelsen eller forløsningen - vi blev os selv - som Guds Børn



Nicolai Berdyaev:

The Mystics taught the mystery of God's birth in man. But there is another mystery, that of man's birth in God. There is a summons, a call in man, for God to be born in him. But there is also God's call that man be born in him. This is the mystery of Christianity, the mystery of Christ.

There must be revealed in me not only God and the Divine but man as well, my human nature --- this means that man must be born in God.

Revelation is always the revelation both of God and of man.

In Christ the God-Man there is a revelation not only of God but also of his other-self, that is to say, of man - of a new SPIRITUAL and ETERNAL MAN.

Din Kristus Ikon oplevelse kan umuligt have noget at gøre med Jesus Kristus - fordi det fører til afvisning af at vi møder Gud i Jesus Kristus. Du bekæmper og afviser at der i Jesus Kristus er en Åbenbaring af hvem Gud er - at Gud nu ikke længere er en fjern og ukendt Gud vi intet kan sige eller vide noget om - og du afviser hvem vi er i og med Gud i Kristus Jesus, Guds Børn - de Nye Skabninger vi er i Guds Kærlighed Kristus udgydt i vore Hjerter gennem Helligånden.

Af en eller anden grund har du fået den ide at bekæmpe og afvise alt det Jesus Kristus bragte i spil i verden. Hvorfor må guderne vide.

Når du ligefrem afviser at der er en Åbenbaring og et møde med Gud i Sønnen (Jesus Kristus) gennem Helligånden så må din Kristus Ikon oplevelse være en Anti Jesus Kristus oplevelse.

Hvilket det jo også sagtens kan være - fordi vi jo bliver nødt til at tro på hvad du skriver. Det er jo dig der vil fortælle os andre at der ikke er skyggen af en Åbenbaring af hvem Gud er i Jesus Kristus eller hvem vi er i Gud - i Kristus Jesus - de Nye Skabninger vi er i Kristus Jesus.

Du vil ikke have med Gud at gøre i Jesus Kristus for vi mennesker. Jesus Kristus vigtigste anvisning på igennem Bøn at høre Gud til og være Lydhør overfor Gud i dit liv afviser du stolt. Ja du har utallige gange gjort grin med at der skulle foregå en gensidig kommunikation mellem Gud og mennesker. Som læser er jeg gang på gang blevet noget så rystet over dine angreb på alt det Jesus Kristus bragte i spil i verden - gav sig selv og sit liv for - ikke for sin egen skyld men for vores skyld.


-0-0-0-



Jo men så har det bare ikke en hujende fis at gøre med Jesus Kristus.

I Jesus Kristus er det guddommelige ikke højt hævet over vi mennesker og alt andet på denne planet. I Jesus Kristus er det himmelske og jordiske forenet - det guddommelige og menneskelige forenet - Gud og mennesket uløseligt forenet. Intet kan skille os fra Guds Kærlighed Kristus der er udgydt i vore Hjerter gennem Helligånden.

Kærlighed er altid forening to der hører sammen for at være fuldkommen og sådan er det med Gud og mennesket. Gud kan ikke være Gud uden sin elskede anden mennesket.

Gud er ikke i Jesus Kristus højt hævet over dig som menneske - tværtimod. Ja tværtimod er det her Gud kommer til dig som det sker i Jesus Kristus dengang og nu gennem Helligånden.

Dine skriverier og påstande er Anti Jesus Kristus.

Så der er vel ingen som undertegnede her der påtaler og respekterer at dette er din position.

Det er jo mig der ser dig og opfatter dig og afslører hvad du står for. Nemlig at dette intet har at gøre med Jesus Kristus hvad du har oplevet foran et Kristus Ikon.

Så et Kristus Ikon er ingen garanti for at Jesus Kristus (Gud i Jesus Kristus) her er på spil - hvilket du med dine hovmodige skriverier er et godt eksempel på. Ihvertfald finder vi ingen ydmyghed hos dig - for hårdnakket hovmodig afviser du alt det helt væsentlige Jesus Kristus bragte i spil i verden.

Ydmyg er du på ingen måder - og har du bestemt ikke været gennem årene.

Et ydmygt sind ville have nemmere ved at se og finde og erkende Gud i Jesus Kristus.

Retfærdigvis og til din fordel skal jo siges at du aldrig har skjult for os at du bestemt ikke er kristen. Hvilket dine skriverier jo også vidner om med al tydelighed og som ikke kristen og med hvad du skriver er det ihvertfald ikke Jesus Kristus du har mødt foran "dit" så ofte omtalte Kristus Ikon oplevelse for mange år tilbage.


Dine tilkendegivelser af at du ikke er kristen - understøttes af hvad du skriver - også om din Kristus Ikon oplevelse.

,,Hvis jeg forstår jer begge ret, så opnår den kristne "visdom givet af Gud" via Helligånden, og hvad dét er, kan man kun forstå, hvis man - i Paulinsk forstand - er "åndelig" - hvordan man så bliver dét.,,

SVAR: Bibelsk bliver man åndelig ved man drages eller kaldes af gud.

Er man åben og tror på Jesu opstandelse kan/bør man blive døbt og derved muliggøre Guds ånds virke i ens liv.

Derved bliver man åndelig, da man får en anden målestok og retning for sit liv, da visdommen kommer fra Gud.

.