Hej Arne - virkelig noget af det mest komplekse og svært forståelige du der peger på.


Det Åndelige udsletter ikke mennesket - det fysiske sjælelige Jeg menneske - men er den Helligåndens levendegørende Kraft der på EKSTATISK vis styrker og udvider vores sjæls kræfter eller det indre menneske som Paulus benævner det.


Paul's mysticism was not like the mysticism elsewhere described as a soul being at one with God. In the mysticism he felt and encouraged, there is no loss of self but an enriching of it; no erase of time or place but a comprehension of how time and place fit within the eternal. A. Schweitzer.


there is no loss of self/soul but an enriching of it; no erase of time or place but a comprehension of how time and place fit within the eternal.

Sjæl er altid tilknyttet tid og sted men det Åndelige Sjælelige menneske erfarer Gud og Evigheden ind i tid og sted - hvor mennesket lever sit liv.



At være et sjæleligt menneske eller sjæl legeme menneske med Elan Vital eller med den guddommelige Livsånd der gør os, mennesket til en levende sjæl, er en del af det guddommelige skaberværket som Paulus bestemt ikke er i opposition til.

Det kun sjælelige menneske kan afvise de Guddommelige Åndelige Spirituelle EKSTATISKE ÅBENBARINGs Erfaringer - BRUD og TRANSCENDENS ERFARINGER - som vi fx kender fra pludselig STOR INSPIRATION og INTUITION og MOTIVATION og ENTUSIASME og EKSTATISK BEGEJSTRING (vi kender det også fra de Spontane Suveræne Livsytringer). Disse er Åndelige eller vertikale transcendens eller brud erfaringer (de bryder med vores hverdagens normale fornuftige alene kun naturlige sjælelige menneskelige erfaringer - også derfor vi taler om ÅBENBARINGER der nemlig altid er EKSTATISKE TRANSCENDENS eller BRUD ERFARINGER).

Åndelige Ekstatiske Guddommelige ÅBENBARINGs Erfaringer er altid forbundet med glæde fryd og begejstring - og overvældende numinøs ærefrygt grundet de helt usædvanlige indsigter i Gud, kendskab (Gnosis) til Gud og det guddommelige - og ikke mindst det specifikt paulinske kristne: hvem vi mennesker er i Gud - er i Kristus (1)* - De Nye Skabninger vi er i Kristus:. Begivenheden Guds Kærlighed Kristus ind i verden ved mennesket Jesus. Guds Kærlighed Kristus der er udgydt i vore Hjerter gennem Helligånden der er givet os.




Et sjæleligt menneske burde ikke afvise disse ovenfor omtalte Åndelige Erfaringer da de altid beriger og fornyer og udvider vores sjælelige liv eller det Indre Menneske (Åndelige Menneske).
Men desværre som vi hører om det i 1 Kor 2, som Paulus påpeger det, så gør kun sjælelige mennesker ofte dette - altså afviser de Pludselige Åndelige Ekstatiske Guddommelige INDSIGTS og ÅBENBARINGs Erfaringer af (og til) en anden verden.


1 Kor 2 er ufatteligt smukt og jungiansk storartet og ja Jung der gav sjælen en renæssance - øgede vores indsigter i de sjælelige forhold, han elskede, satte stor pris på 1 Kor 2. Så det er ikke bare mig men også Jung der læser og forstår at Paulus bestemt ikke mener at det Åndelige udsletter og afviser det sjælelige. Læser og forstår man 1 Kor 2 sådan, så har man ifølge Jung og undertegnede misforstået Paulus og hvad han forsøger at give udtryk for i 1 Kor 2.


Mange Kærlige Hilsner HansKrist


(1)*:

hvem vi mennesker er i Gud - er i Kristus - er specifikt paulinsk kristendom. Og dermed skriver Paulus sig ind i religionshistorien som et geni med sit originale bidrag til en Kristologisk Antropologi hvor vi mennesker ikke svækkes eller går til grunde i Gud eller opløses i Gud - ikke skal miste vores naturlige sunde sjælelige og forstandige Jeg menneskelighed.

Således kæmper vi ikke imod os selv og vores sjæl og Jeg/Ego i paulinsk kristendom, men vi går i rette med Gudløshed og overdreven fokus på moral og etik frem for det meget mere vigtige essentielle væsentlige nemlig Livets Ånds Love i Kristus - de Spontane Suveræne Livsytringer vi fx finder her.

"Et sjæleligt menneske tager ikke imod det, der kommer fra Guds ånd; det er en dårskab for sådan et menneske, og det kan ikke fatte det, for det bedømmes kun efter Åndens målestok. Det åndelige menneske derimod bedømmer alt, men selv bedømmes det ikke af nogen; for »hvem kender Herrens tanker og kan belære ham?« Men vi har Kristi tanker." – 1. Korintherbrev 2:14-16



Jeg har talt en del med Copilot.

Så her kommer et lille udsnit på svar fra samme, her gengivet og redigeret af mig, som måske giver svar på dit spørgsmål.

*

Paulus’ intention i teksten er ikke at gøre "de sjælelige" til idioter, men at beskrive en forskel i, hvordan mennesker forholder sig til Guds visdom.

Når Paulus taler om det "sjælelige menneske," mener han dem, der udelukkende stoler på menneskelig logik og sansning, uden at være åbne for det, Helligånden kan åbenbare. Han siger ikke, at disse mennesker er dumme eller værdiløse, men at de mangler det åndelige perspektiv, som kun kan gives ved Helligånden.


Når Paulus siger, at "det åndelige menneske bedømmer alt, men selv bedømmes det ikke af nogen," mener han ikke, at åndelige mennesker ikke kan stilles til ansvar. Han understreger, at åndelig indsigt ikke nødvendigvis kan forstås eller vurderes af dem, der kun tænker ud fra menneskelig logik.

Det betyder dog ikke, at åndelige mennesker har frit lejde til at gøre, hvad de vil; de er stadig kaldet til ansvar over for Gud og det fællesskab, de er en del af.

*

Skriftstedet fra Paulus’ første brev til korintherne udfordrer os til at tænke over forskellen mellem det sjælelige og det åndelige menneske.

Paulus beskriver det sjælelige menneske som én, der ikke har modtaget Helligånden og derfor ser Guds visdom som dårskab – noget uforståeligt og fremmedartet.

Det åndelige menneske, derimod, har adgang til "Kristi tanker" og kan dermed forstå og dømme verden med en visdom, der er givet af Gud selv.

Paulus bruger dette som en opmuntring og en vejledning til menigheden i Korinth.

Deres opgave er at leve i overensstemmelse med Åndens vejledning og undgå at falde tilbage til en livsførelse præget af menneskelig visdom alene.


Selvom Paulus skrev disse ord til korintherne for næsten 2000 år siden, er budskabet stadig aktuelt.

Vi lever også i en verden præget af menneskelig logik og selvstændige ambitioner, hvor det ofte kan virke som dårskab at følge en åndelig vej.

Paulus' ord minder os om, at Guds visdom ikke altid giver mening for det sjælelige menneske, men at vi som troende har fået Helligåndens vejledning, der hjælper os med at navigere i en kompleks verden.

Han opfordrer os til at søge dybere indsigt og lade Kristi tanker forme vores beslutninger og liv. På den måde kan vi både forstå og leve ud fra en visdom, der overskrider den menneskelige.

.