1
registreret
(1 usynlig),
813
gæster og
230
søgemaskiner online. |
Key:
Admin,
Global Mod,
Mod
|
|
|
#20037 - 13/12/2015 00:16
Re: Mellemrummet
[Re: RoseMarie]
|
veteran
|
Registeret: 04/04/2008
Indlæg: 4683
|
|
Hej i natten RM…
December uden sne, og så er det tilmed lunt! I går kørte jeg forbi to ”skiløbere” på hjul: tidens aktive snesavn, men dog et noget morsommere syn end disse ”fittnisse-cykelryttere” (læs: at fise rundt på cykelstierne iført cykelrytterdress med mindst 25 km./t med ringeklokken i bund). Det er på høje tid, at de små snefnug atter gir sig til at danse omkring os, det her ér altså lidt for unisset, og for december ret uelegant!
”Hverken solen eller mennesket tillader, at man betragter dem uden gennem et beskyttende dække. Solen betragter man gennem en farvet ædelsten, mennesket gennem poesiens slør…” - Asinius Pollo.
Nå, man ka’ blie fuldstændig vågen af at la’ sig forsvinde i Borges Fiktioner og andre fiktioner, hans Utopia – det græske ord som betyder, at et sådant sted, findes ikke –, eller bare rækken af de fortræffeligste historier, og det er jo ikke det allerværste sted at forsvinde; ja det sker tilmed at man runder et hjørne og pludselig støder ind i sig selv, eller et minde om noget, der pludselig levenedegøres, rejser sig, fra glemslen eller… Her lidt mere Borges:
Cambridge
New England og morgenen. Jeg runder Craigie. Jeg tænker (jeg har længe tænkt) at navnet Craigie må være skotsk og at ordet crag har keltisk rod. Jeg tænker (jeg har længe tænkt) at denne vinter rummer de gamle vintre hos dem der har skrevet at vejen er fastlagt på forhånd og at vi allerede tilhører kærligheden eller Ilden. Sneen og morgenen og de røde mure er måske former af lykken selv, men jeg kommer fra andre byer hvor farverne er blege og hvor en kvinde, når aftenen sænker sig, vil vande patioens blomster. Jeg ser op og mine øjne fortaber sig i det uendelige blå. Længere borte er Longfellows træer og den evige sovende flod. Ingen i gaderne, men det er ikke søndag. Det er heller ikke mandag, den dag vi bilder os ind at noget begynder. Det er ikke tirsdag, dagen som regeres af den røde planet. Det er ikke onsdag, dagen for denne labyrinternes gud som i Norden var Odin. Det er ikke torsdag, dagen som allerede er underlagt søndagens vilje. Det er ikke fredag, dagen som styres af denne gudinde som i skovene sammenvæver de elskende kroppe. Det er ikke lørdag. Den findes ikke i den kommende tid andre steder end i erindringens spøgelsesriger. Som der i drømmene bag de høje døre ikke er noget, end ikke tomheden. Som der i drømmene ikke er nogen bag ansigtet der betragter os. Forside uden bagside, mønt med et eneste ansigt, tingenes. Denne elendighed er det eneste gode den hastige tid efterlader os. Vi er vor erindring, vi er et indbildt museum af flygtige former, denne bunke af knuste spejle.
- Jorge Luis Borges.
mvh & god rigtig søndag Simon
P.s.: hva mon du så synes om Padura – måske lidt for klicheagtigt?
Redigeret af Simon (13/12/2015 00:22)
|
Top
|
Svar
Citer
|
|
|
#20039 - 13/12/2015 19:58
Re: Mellemrummet
[Re: Simon]
|
bor her
|
Registeret: 02/05/2009
Indlæg: 1157
|
|
Hej Simon Tak for så meget, og så især for at huske mig på min lyttelæsning af Padura, inden han fik en tilfældig plads blandt glemmebogens notater ... jeg er igen igen solgt, og det med blafrende ører, øjne på stilke, myriader af småbobler i mellemgulvet og så en gang hjerteflimmer oven i hatten :))))))))))))) Sne, sne, vi må ha' sne, julesne, nytårssne, ja bare sne. Og derfor får du her lidt af bare en bette smule Snevejr
Sneen er den store magiker der tryller med hvide slør og hurtige håndbevægelser
den eneste gode letvægtsdrømmer
Mogens Bynkou Nielsen, "Et træ åbner sig" 2004 Snefnuglignende hilsner RoseMarie
|
Top
|
Svar
Citer
|
|
|
#20040 - 14/12/2015 01:38
Re: Mellemrummet
[Re: RoseMarie]
|
veteran
|
Registeret: 04/04/2008
Indlæg: 4683
|
|
Hej RM..
Bare en kommentar: Ja, det er nemlig en fin samling af pragtfulde historier, der udmærket ka læses uafhængig af hinanden, med et attraktivt loyalt og socialt venskabs-familiekærlighedsforhold som grund i samtlige, og hvor Contes kærlighedsproblemer let identificeres – ligegyldigt hvor gamle vi blir, ligner vi jo klodsede teenagere i tango med forelskelsen! Men han er en både herlig og kærlig karakter, ikke sandt, og hvor de mange problemfyldte tanker over livet heldigvis ikke isoleres i de sædvanlige åndssvage drukscener der typisk findes i danske, svenske og norske kriminalromaner, men som i stedet har deres relation i venskabsbånd med indbyrdes realistiske forventninger. Og så er der jo det lidt vemodige og let sentimentale nedenunder, hvor særlig en real-socialist vil ku mærke blodet banke stjernerne op i øjnene; det kan jeg især godt lide, klicheerne er sgu for trættende læsning. Historierne har noget menneskeligt genkendeligt at ta ind, man er i godt selskab, og ser pludselig fortvivlet på uret…,)
mvh & godnat dér.. Simon
|
Top
|
Svar
Citer
|
|
|
annonce
|
|