|
0
registrerede
143
gæster og
1441
søgemaskiner online. |
|
Key:
Admin,
Global Mod,
Mod
|
|
|
Skribent: Simon
Emne: Re: Mellemrummet
|
Hej i natten RM…
December uden sne, og så er det tilmed lunt! I går kørte jeg forbi to ”skiløbere” på hjul: tidens aktive snesavn, men dog et noget morsommere syn end disse ”fittnisse-cykelryttere” (læs: at fise rundt på cykelstierne iført cykelrytterdress med mindst 25 km./t med ringeklokken i bund).
Det er på høje tid, at de små snefnug atter gir sig til at danse omkring os, det her ér altså lidt for unisset, og for december ret uelegant!
”Hverken solen eller mennesket tillader, at man betragter dem uden gennem et beskyttende dække. Solen betragter man gennem en farvet ædelsten, mennesket gennem poesiens slør…”
- Asinius Pollo.
Nå, man ka’ blie fuldstændig vågen af at la’ sig forsvinde i Borges Fiktioner og andre fiktioner, hans Utopia – det græske ord som betyder, at et sådant sted, findes ikke –, eller bare rækken af de fortræffeligste historier, og det er jo ikke det allerværste sted at forsvinde; ja det sker tilmed at man runder et hjørne og pludselig støder ind i sig selv, eller et minde om noget, der pludselig levenedegøres, rejser sig, fra glemslen eller…
Her lidt mere Borges:
Cambridge
New England og morgenen.
Jeg runder Craigie.
Jeg tænker (jeg har længe tænkt)
at navnet Craigie må være skotsk
og at ordet crag har keltisk rod.
Jeg tænker (jeg har længe tænkt)
at denne vinter rummer de gamle vintre
hos dem der har skrevet
at vejen er fastlagt på forhånd
og at vi allerede tilhører kærligheden eller Ilden.
Sneen og morgenen og de røde mure
er måske former af lykken selv,
men jeg kommer fra andre byer
hvor farverne er blege
og hvor en kvinde, når aftenen sænker sig,
vil vande patioens blomster.
Jeg ser op og mine øjne fortaber sig i det
uendelige blå.
Længere borte er Longfellows træer
og den evige sovende flod.
Ingen i gaderne, men det er ikke søndag.
Det er heller ikke mandag,
den dag vi bilder os ind at noget begynder.
Det er ikke tirsdag,
dagen som regeres af den røde planet.
Det er ikke onsdag,
dagen for denne labyrinternes gud
som i Norden var Odin.
Det er ikke torsdag,
dagen som allerede er underlagt søndagens vilje.
Det er ikke fredag,
dagen som styres af denne gudinde som i skovene
sammenvæver de elskende kroppe.
Det er ikke lørdag.
Den findes ikke i den kommende tid
andre steder end i erindringens spøgelsesriger.
Som der i drømmene
bag de høje døre ikke er noget,
end ikke tomheden.
Som der i drømmene
ikke er nogen bag ansigtet der betragter os.
Forside uden bagside,
mønt med et eneste ansigt, tingenes.
Denne elendighed er det eneste gode
den hastige tid efterlader os.
Vi er vor erindring,
vi er et indbildt museum af flygtige former,
denne bunke af knuste spejle.
- Jorge Luis Borges.
mvh & god rigtig søndag
Simon
P.s.: hva mon du så synes om Padura – måske lidt for klicheagtigt?
|
|
|
|
