Davs i natten, Simon

Tænk at få blot ét enkelt døgn her midt i den ulidelige hede og tørke, hvor man endelig kan trække vejret og være til i både krop og sjæl. Så er det, man kan være nær ved at sprænge i luften af glæde over at høre til i et hjørne af verden, hvor årstiderne skifter, og året i sin helhed går op i to plus to med de fire årstider ... YEAH :))

Selv en kosmopolit og verdensborger må overgi' sig til glæden ved årstiderne i det bette land, hvor han trods alt havde og følte sig hjemme ... på trods af sin skarpe pen og et bekymret sind for både Danmarks og hele verdens ve og vel.


Når det spirer som i dag
elsker solen uafbrudt
både bøg og markukrudt
fiskeørn og gærdesmut
Så ved jeg med mit hjerteslag
at ventetiden nu er slut
Livet vender glad tilbage
I mit sind er forårsdage

Når det vrimler som i dag
synger skoven rundesang
reden tømmes nok en gang
flagermus får vingefang
Så ved jeg med mit hjerteslag
at sorgen er en overgang
Ensomhed og gråd forsvinder
I mit sind er fremtidsminder

Når det regner som i dag
bliver træet drukkenbolt
fluesvampen skåler stolt
ræveunger spiller bold
Så ved jeg med mit hjerteslag
at intet hjerte mer er koldt
Regnen holder med de svage
I mit sind er sommerdage

Når det fryser som i dag
sakker solen agterud
skoven står i sne og slud
har dog altid overskud
Så ved jeg med mit hjerteslag
at livet altid holder ud
Al natur er ærligheden
I mit sind er kærligheden

Vagn Lundbye

Også et link til et ret fint portræt:

http://www.vagnsohn.dk/vagnlundbye.html


Bedste hilsner på vej til september og efterårsfarver
RoseMarie

Hej RM..

Sublimt udtrykt: at være ved at sprænge i luften af glæde, efter en tur i dén boble, som i det mindste semimeteorologer nu truer os med en gratis extratur i. Tror oprigtig talt jeg tar til Island, hvor vulkaner er noget man går på. Det er som du sir, bare med at nyde lungens kølige strøg over pandens eftervarme, men nu er jeg selvfølgelig også en udpræget efterårsnisse, hvorfor extreme varmegrader ikke er min natur. Derimod kan jeg til tider lide at læse om koldblodige naturers ophold i varmegraderne, fx den californiske, hvad der just fik mig til at flytte ind i Marlowes excentriske nabolag med Raymond Chandlers Det lange farvel, som man læser i et stræk og som jeg mener er sublim; i øvrigt en fortæller jeg virkelig holder af og hvis skrivestil andre kun med ringe held har kopieret, inkl. Dan Turèll, som jeg holder af som digter - nåja, Mord i mørket kan måske dufte lidt af Chandlers kaffehjørne, men heller ikke meget mere.

Også verdensborgeren må jo ha' hjemme et sted, men kan hvorsomhelst være i sig selv. Enkelte har det ligefrem fint i en helårsvarm vandballon, bedre forstår jeg den gigtplagede der slår pælen i Provence. Jeg vil helst ikke undvære det nordiske vejrlig, selve Danmark er alligevel snart ikke til at genkende, men hvad betyder vel også dét, når bare man kan kalde sig for "EU-borger"...;)


Var godt at skimte Vagn Lundbye, fik du forresten læst Tilbage til Anholt-trilogien?

Varmehilser
Simon

P.s.:
Du er vel pt. den vandrende i Klaus & Erika Manns barndomshistorie, dokumentet om en tid der vist må siges at være noget af en fortælling, og han, ikke så lidt af en forfatter, ikke sandt?
Sikke en bagage, at træde fra stanken ind i emigratens livssituation med, en tilværelse med så enorme byrder også tidsmæssigt identisk med Stefan Zweigs, kollegaen og vennen som han uger forinden selvmordet mødte på en gade i Manhattan, nulpunktet han dér ikke kunne forestille sig også ville blive hans lod. Gennem hans skarpe øjne introduceres man i rigt mål for tidens stærke personligheder og historie, og smiler vel lidt i mødet med Troldmanden med status som 1. oplæser, og lukker siden, noget stilfærdigt døren i efter ham.
Det er en af de bøger man må eje og genlæse, dels p.a. personligheden og dels fordi man ser tiden i et andet lys: en god registrants øjne; lidt som at være inviteret til fest hos en bekendts venner, og dér helt glemme at man aldrig har set dem før; måske også lidt fordi vreden over lyden fra Goebbels klumpfod opleves som så personlig en fornærmelse at der kun er ét at gøre. Men at flygte i angst og opleve det meste af rodnettet bare le, det vil nok få mennesker flest til lige at revurdere situationen, nemt er det ikke at forlade alt, og så alligevel stole på sit gode hoved, vidner alt sammen om en intelligent mand, der på ingen måde er uden humor. Det er ikke bogen man glemmer lige med det samme, og man læser laangsomt, ska’ ha’ alt med; men du har måske allerede lukket døren bag ham?

Fra tangoen til jazzen: »Eine Miezekatze – hatze – aus Angora mitgebracht – und die hatze, hatze, hatze – mich gezeigt die ganze Nacht« … »Dort gründen wir familien – weil ich mitt dir zusamm’ pass …«

mvh
Simon

En rose og Milton

Imellem rosernes generationer
fortabt i tidens malstrøm er der en
som jeg vil redde ud af glemslen,
en uden kendetegn og distinktioner
imellem det som var. Min skæbne vil
at jeg er den som for første gang skal skrive
om denne stille blomst der skulle blive
den sidste rose Milton holdt op til
sit ansigt uden at se den. O du røde
du gule eller hvide rose i
en visnet have, træd nu med magi
ud af din fjerne fortid; du skal gløde
her i mit digt med samme pragt og ånd
som da du var usynlig i hans hånd.

- Borges.

mvh
Simon

Det er svært at være velklædt mis, i disse varmetider, særlig i ZOO hvor mennesket bag tremmer bare står og glor:

Tigeren

Den gik og kom, flot og fatal, fuld af uendelig
energi, bag ved de urokkelige tremmer, og vi
fulgte den alle sammen med øjnene. Det var den-
ne morgens tiger, i Palermo, og Orientens tiger
og Blakes tiger og Hugos, og Shere Khans, og de
tigre, som var og som vil være, men også tiger-
arketypen, eftersom individet, i dens tilfælde, er
hele arten. Vi syntes, den var blodtørstig og skøn.
Norah, endnu en pige på det tidspunkt sagde: „Den
er skabt til kærlighed.”

- Borges.

mvh
Simon