|
1
registreret
(1 usynlig),
28
gæster og
1453
søgemaskiner online. |
|
Key:
Admin,
Global Mod,
Mod
|
|
|
Skribent: Simon
Emne: Re: Poetisk fryd..
|
P.s.:
Du er vel pt. den vandrende i Klaus & Erika Manns barndomshistorie, dokumentet om en tid der vist må siges at være noget af en fortælling, og han, ikke så lidt af en forfatter, ikke sandt?
Sikke en bagage, at træde fra stanken ind i emigratens livssituation med, en tilværelse med så enorme byrder også tidsmæssigt identisk med Stefan Zweigs, kollegaen og vennen som han uger forinden selvmordet mødte på en gade i Manhattan, nulpunktet han dér ikke kunne forestille sig også ville blive hans lod. Gennem hans skarpe øjne introduceres man i rigt mål for tidens stærke personligheder og historie, og smiler vel lidt i mødet med Troldmanden med status som 1. oplæser, og lukker siden, noget stilfærdigt døren i efter ham.
Det er en af de bøger man må eje og genlæse, dels p.a. personligheden og dels fordi man ser tiden i et andet lys: en god registrants øjne; lidt som at være inviteret til fest hos en bekendts venner, og dér helt glemme at man aldrig har set dem før; måske også lidt fordi vreden over lyden fra Goebbels klumpfod opleves som så personlig en fornærmelse at der kun er ét at gøre. Men at flygte i angst og opleve det meste af rodnettet bare le, det vil nok få mennesker flest til lige at revurdere situationen, nemt er det ikke at forlade alt, og så alligevel stole på sit gode hoved, vidner alt sammen om en intelligent mand, der på ingen måde er uden humor. Det er ikke bogen man glemmer lige med det samme, og man læser laangsomt, ska’ ha’ alt med; men du har måske allerede lukket døren bag ham?
Fra tangoen til jazzen: »Eine Miezekatze – hatze – aus Angora mitgebracht – und die hatze, hatze, hatze – mich gezeigt die ganze Nacht« … »Dort gründen wir familien – weil ich mitt dir zusamm’ pass …«
mvh
Simon
|
|
|
|
