Hej RoseMarie og Simon

Hvordan blive bedre til det med at samtale...

Hvorfor blande mig i jeres tråd...

Og så i en brandert

Nogle gange må jeg bare ryste på hovedet af mig selv

Tilbage på sporet 🍺

Your friend forever

Jan

Hej RM..

Juni

Som sang i Juninætter med em åv hyld i blåst,
såndt er o Als di lykle ungdomsti’e,
for sjel om det er vinter med ishav, håvl og frost,
så drømm’ vi om di frejle sommerstie.
Og gik vi langs e dighe en tidle sommerdav,
og stov vi lidt og kigged’ ved Naldmoss og Fynshav,
så hæ vi ålde funden novve ville.

Fluerne laver allerede nøglehuller på papiret, snart kan vi bade uden istapper peger truende, sidde ude til mosquitos'er blodtunge basker hjemover, og børnene ikke længere kan skelne indianere fra cowboys, bygge flitsbuer i en indian summer, danse i skyggespil…

Surround Emperor of Body.
Bali Bali dancers
Will not break my temple.

Explorers
suck eyes into the head.

The rosy body cross
sexret in flow
controls its flow.

Wrestlers
in body weights dance
an music, mimesis, body.

Swimmers
entertain embryo
sweet dangerous thrust flow.


It is wrong to assume, as some have done, that cinema belongs to
woman. Cinema is created by men for the consolation of men.

- Jim Morrison.

Dase i græsset mens Billie Holyday går mig til hovedet, er for tiden helt tosset med den kvinde, går rundt som et smil når hun synger Porters’ Let’s do it, selv om jeg nu aldrig ville røre Snehvide – stakkels Lester Young, virtuositeten selv, lige så fortabt i hende som i Billie.
Musikken er et himmelsk slør af nostalgi der kræver sine pauser, her får Ella Fitzgeralds sommervarme stemme straks smilet frem, særlig når Louis Armstrong trutter hende op på tåspidserne som en anden sylfide og de to kærlighedsapostle sammen synger Cheek to cheek, mere indbydende blir det næppe, selv når man synger med…

Ingen gensere, støvler eller tunge frakker, bare snabelsko og luft om rødderne i sandaler, gåture med sand mellem tæerne og børns strålende øjne over fine sandslotte, ja, det er blevet sommer, selvfølgelig med masser af regn, i stride strømme og heldigvis, for hvem ville undvære dens spil i træers blade i duftende lune aftenstunder?

mvh
Simon

Hej Simon

Jøsses da, jeg skal lige love for, at det er blevet en hot start på in the summertime, ja nærmest en forsmag på indian summer. Kom regn af det høje, siger jeg bare, inden åben ild, grill og lejrbål forbydes. Sådan bare lidt a la Tafdryps drømmende vandingssted, når regnen falder og dråberne lyder som lyset i musikken ... :))


Drømmenes vandingssted

Den, der har ører at høre med,
skal opfange et tonehav,
en undersøisk strøm af ord
glide op af mørket og flyve bort
med en erindring om skyer,
om skygger, om floders slyngning
og vinden gennem græsset.
Fiskens silkefinne, transparente finner,
en halefinne, en ryg- og gatfinne,
to bugfinner og to gællefinner,
syv vinger for at fare med blodets hast
gennem verdens have
fra nat til nat
mellem delfinkranier, forstenede snegle
og østersfossiler, mellem grønalger
der om dagen lyser som et evigt forår.
Syv farver i en regnbue
for at flyve over himlen
som årets første rådyr
i spring over marken.
Syv farver i en regnbue,
geometrisk trukket
over sjælens firmament,
længe før de ældste hvirveldyr
befolkede vandet, en æra
før de første gik op på land
for siden at give liv til amfibier,
til kryb, til fugle og endelig til den,
der nu sidder helt stille, lyttende.
Den, der har øjne at se med,
skal høre godt efter,
når regnen falder, når dråberne
lyder som lyset i musikken,
ren som drengens første sædtømning
og ikke mindst siden hen,
når en akustisk regnbue
mellem klippemassiver og bjergtinder
sart flammende rejser sig af støvet,
opadstyrtende,
og man i et blåt pulserende glimt
svimmelt elsker sit liv,
fordi det er ens eget
og ved, at det lukkes,
som porten til dette digt
slår i nu.


Varme sommerlysehilsner
RoseMarie

P.s.:

Det blæser en pelikan, var man måge i frigear og satte kursen mod Skagen, havde man været der på et knips; tænk at sidde dér i havnen, drikke sin morgenkaffe med avusen på skrå mens tømmermænd og koner langsomt vakler mod vinden:

digtere malere
skuespillere hellige mænd
og tåber
samles på toppen

og solen danser
efter deres pibe
som vi

der pludselig ser dem
og kvinderne
bag alt
det smilende køn

skjult
mens medusahovedet
synker
i

- Rifbjerg, Kandesteder Suiten, 1994.

finnveden

her
er urene løbet ud
og lyset slukket

sådan
ser jeg den først rigtigt
den anden verden

- Ivan Malinovski


Transformationer


Festen forbi, alene i haven med blokfløjten klokken tre,
udfylde pausen en junimorgen før solopgang og fuglene,
lade fingrene løbe og hvile blidt på og slippe hullerne,
blæse hjertets beruste forvirring ud i spinkle intense trætoner,
kærlighedsfolkeviser i mange sprog samlet til et i fløjten –

dugfald morgenrum, trækoners lugt og kølighed

strømmer ind ad næsebor mund, kommer ud af fløjten som varme og lyd,
konturer af svajede pigelegemer forlader dansen strandbredden lejet i skoven,
løses op og bliver tåger langs jorden og højt oppe langstrakte cirrusskyer,
øjeblikket er uden sted, uden grænser, hviler og drager ånde i tonerne –
intet fattes mig her i dette fuldendelsens blide vægtfri volumen.

*

Morgenlyd


Brumbassen ved det åbne vindu summer
udhvilet nøgternhed, vild sødme
og tidlig sommermorgen ind i øret
højlydt og uforstyrret, eneste lyd
som var der intet sket mig siden
engang for længe siden, årtiernes
tummel en utilregnelig natterus
energisk summet hen i glemsel af
dens lodne flid og vekslen mellem
borende brum i en støvbund og hidsig
flugt til den næste –
i bassens pels
safrandryp fra et himmelrum i brand
og i dens vingesurr en dobbeltsvingning
af kontrabas fra skaberdyb af humor,
af skingrende planetklang med hæs dæmper
uændret hørlig også denne morgen.

- Thorkild Bjørnvig.

mvh
Simon

Hej RM..

Sol og sommer i næse og blik, ku’ tiden passende hedde, i grønkål står men med gulerødder i hovedet, og solen tegner spor på stråhat og jord, og små snegle kigger forvovent ud fra døren, og tegner måske hvad de ser.
Jeg har lige læst breve mellem Michael Ancher og Henrik Pontoppidan, netop disse små solstråler af sommerleg men på Skagen, der ligesåvel ku’ være sket ugen før som da, så levende og legene tankerne står, tilmed barnedåb indbydes man til, og det til en solstråle der ikke længere er, hele litteraturens charme lige lukt i øjnene, med Michael Anchers billedkunst i tillæg, jamen, ka’ det blie bedre!
Jeg ved såmænd ikke, men her en anbefaling til natbordet dit, hvortil kampen med bogen der tårner sig, i sig selv får mig til at klukke, og sku’ du vinde kampen men bogen ikke dig, ka’ du jo i såfald anvende den som skærmbræt: Ole Thomsens Det lune land – om liv på Mols.
Herlig læsning, jeg forestiller mig også ku’ interessere dig, selv var jeg pladask, ikke mindst over Mette Olsens tidlige brevkunst. Oprindeligt var Jens Mathias Eriksens breve, der fik mig til at lede efter evt. søskende, i hvilken forbindelse jeg så faldt over Ole Thomsens ”skærmbræt”, der slet ikke kan tænkes i en mindre udgave. Et par fine strofer, Mettes mor Kirsten skrev i sin ungdom:

Når du så tidt er i mine tanker, kommer digterens ord
mig i hu:
Smil og blik, som ingen ser,
mødes dog med sjælsøjne.

Man lærer og bruger jo så meget fra hinanden, når man lever sammen, strofen Mette sidenhen brugte, lyder: ”Jeg vil følge dig med smil og blik, som ingen ser”, og det er jo en særlig fin tanke i et brev at sende den man står nær og har kær.

Men nok om det. Tak selv for fine digte, som jeg forstår, nyder du sommeren, der sikkert snart byder på søer vi kan stampe i som børn på verserødder – nyligt fik jeg sgu’ en sådan lyst til at hinke, da mine rødder pludselig stod midt i de gamle ruder af farvet nyt kridt, og mindedes sjippetorvets svirpen over øreflippen, dåseskjul, fodbold og hvad vi ellers lavede, mellem unoder. Jubii, de fandtes stadig, ruderne, hvorpå man nu kunne se tilbage i. Ak ja, som tiden dog går, og kun i kraft af vidunderlig litteratur, bringes til standsning, hvad der her fik mig til at tænke på nylig afdøde Kristina Lugn og et lille tit ind i litteraturens univers, med noget så fantasifuldt som en Bogcirkel, der måske ka’ fornøje: https://www.svtplay.se/video/2328393/kristina-lugns-bokcirkel/avsnitt-3-128

Regnen er så vred i år

Fødderne spejler sig i pytter, altign går mig af hånde i år,
kun min boksertid er i farve, min sære srolthed og prang.

Så jeg vil købe mig et gråt sæt tøj, og lader alle se mig i bitterhed,
og lader radioen flimre i genudsendelser, holder kæft og er til.

Måske kan vinduet hviske mig noget, det kunne være en fuglerute,
jeg hører skridtene fra min seng, alle i sårbart nervøst trav.

Men loftet er nu et poetisk puslespil, der er solen sin fantasi.

- Jac.

mvh