0
registrerede
80
gæster og
1290
søgemaskiner online. |
Key:
Admin,
Global Mod,
Mod
|
|
|
Skribent: Anonym
Emne: Re: Mellemrummet
|
P.s.:
Det blæser en pelikan, var man måge i frigear og satte kursen mod Skagen, havde man været der på et knips; tænk at sidde dér i havnen, drikke sin morgenkaffe med avusen på skrå mens tømmermænd og koner langsomt vakler mod vinden:
digtere malere skuespillere hellige mænd og tåber samles på toppen
og solen danser efter deres pibe som vi
der pludselig ser dem og kvinderne bag alt det smilende køn
skjult mens medusahovedet synker i
- Rifbjerg, Kandesteder Suiten, 1994.
finnveden
her er urene løbet ud og lyset slukket
sådan ser jeg den først rigtigt den anden verden
- Ivan Malinovski
Transformationer
Festen forbi, alene i haven med blokfløjten klokken tre, udfylde pausen en junimorgen før solopgang og fuglene, lade fingrene løbe og hvile blidt på og slippe hullerne, blæse hjertets beruste forvirring ud i spinkle intense trætoner, kærlighedsfolkeviser i mange sprog samlet til et i fløjten –
dugfald morgenrum, trækoners lugt og kølighed
strømmer ind ad næsebor mund, kommer ud af fløjten som varme og lyd, konturer af svajede pigelegemer forlader dansen strandbredden lejet i skoven, løses op og bliver tåger langs jorden og højt oppe langstrakte cirrusskyer, øjeblikket er uden sted, uden grænser, hviler og drager ånde i tonerne – intet fattes mig her i dette fuldendelsens blide vægtfri volumen.
*
Morgenlyd
Brumbassen ved det åbne vindu summer udhvilet nøgternhed, vild sødme og tidlig sommermorgen ind i øret højlydt og uforstyrret, eneste lyd som var der intet sket mig siden engang for længe siden, årtiernes tummel en utilregnelig natterus energisk summet hen i glemsel af dens lodne flid og vekslen mellem borende brum i en støvbund og hidsig flugt til den næste – i bassens pels safrandryp fra et himmelrum i brand og i dens vingesurr en dobbeltsvingning af kontrabas fra skaberdyb af humor, af skingrende planetklang med hæs dæmper uændret hørlig også denne morgen.
- Thorkild Bjørnvig.
mvh Simon
|
|
|
|