Mor’n, RM..

Alt imens du og den gode hr. Andersen afventer forårets komme, styrter som en streg i regningen vinteren ned om våde ører – som Johannes Vig der venter på sneppen:

Er det da Foraar? Ramme Alvor? Bank under Bordet.
Er det nu Foraar, da vil der blive Uro i Hjerterne på Sandø,
det er jeg bange for, Natanael.

Her findes Hjerter nok,
her findes ti for eet,
En hjertens Hjerte-flok,
var hvert især kun kierligt!
Men, om jeg tænker sligt,
var alt mit Spil forseet,
Thi Hjerter nie er falsk,
naar Hjerter Es er ærligt.
Min ven, pas Hjertet bort,
betænk hvad tit er skeet,
Der spilled mangen een
i Hjerter og blev Beet.

- Martin A. Hansen.

Vejrdage

Der er intet vejr der ikke minder, men det stærkeste vejr minder kraftigst. De hedeste sommerdage minder om de hedeste sommerdage, de koldeste vinternætter minder om de koldeste vinternætter, - således kunne januar 79 blive grebet af samfølelse med januar 42, Usædvanlige dage og nætter kan hæve sig over tiden i broderlig eller søsterlig forening med andre usædvanlige dage og nætter.
Men de sædvanlige dage med hverdagsvejr, de lunkne, de grå, de triste, de minder så meget om så mange andre at de slet ikke minder om nogen. De er dage som alle andre, og hver dag har nok sin plage og forsvinder ud i mørket, ubemærket, uerindret –
det er gennemsnittets, flertallets, alles problem.

- VS.

Forventningens glæde er dog den største, og måske, når foråret som en lille snegl i haven endelig stikker sine følehorn frem, at det regner med vinterminder nedover de lune ører..;)

mvh
Simon

P.s.: anbefaling til natbordet: Pickwick-klubben af Dickens!

Radisebogen - på dansk...

Glæd Dem til at møde „Søren Brun – en lille mand med et stort bekymret måneansigt. Hans problem er uløseligt, han er født snydt. En grum skæbne har udvalgt ham til syndebuk. Trine – Søren Bruns formidable modpol, sindbilledet på kras kvindelig kritik. Tomas – hendes forkuede lillebror, som søger en helt religiøs trøst i sin sutteklud. Schröder – der altid siddende bøjet over sit legetøjsflygel i skyggen af Beethovens buste har valgt kærligheden (kunstens udbredelse) fremfor pligten (et nærmere forhold til den utrættelige og umusikalske Trine), Rumle – en menneskelig mødding, der tænker rene tanker. Nuser – Søren Bruns elskelige filosoferende firbenede ven, der dagdrømmer sig til andre tilværelser end et hundeliv – snart pingvin, snart helikopter.”

- Paul Hammerich.

Søren Brun: Ensomheden er en frygtelig ting, Viola…
Viola: Jeg kender det, Søren Brun. Og er det ikke sært at man kan føle sig ensom midt i mængden?
Søren Brun: Jeg er vist lidt for mig selv i det stykke. Jeg føler mig ensom, naar jeg er helt alene!

*

Svantes forårssang

Mit hår falder af
min knæskal er løs
og nyrerne rasler af sten.
Mit hjerte er skævt
min mave nervøs
det jager så sært i mit ben –
jeg mærker det hvorend jeg går…
og dog er det vår.

Min gangart er tung
min ungdom forbi
mit sind er formørket som beg.
Min elskede bor
hos ham hun kan li
og viser sig sjældent hos mig –
man høster knap det som man sår…
og dog er det vår.

Vor fremtid blir kvalt
af kulos og svovl
vi vedgår til sidst gæld og arv.
En dag vil jeg ta
min spade og skovl
og skynde mig ned i min grav –
måske det vil ske nu i år…
og dog er det vår.

- Den Benny’ste Andersen.

mvh
Simon

P.s.:

Vent

I kaffebaren med cigaret og cola
i frost over fodgængerovergangen
i biografens dybrøde foyer
i flugt med hænderne for ansigtet

vi venter på nogen

i flyvende efterår på Oktober Boulevard
i bilen død midt i nattens slum
i værelser presset ind under taget, stukket ned under gården
i tog susende væk, imod og igennem alle byer

vi venter på nogen

i årevis
i aften.

Søren Ulrik Thomsen, Cityslang.

*

Læste du mon interviewet med Pia Tafdrup i WA 07, RM: Smag, lugt, se, lyt? - hvori beg. af 80'erne tegnede sig for én på ny, små tafdryp sattes på nethinden:

Når dagen drejer

Smag af hagl og blod
når angsten kommer
når dagen drejer
og mørket tager mit ansigt

det rene snit
hvor jeg tror på intet
andet end
intet.

- Pia Tafdrup.

mvh & go' weekend..
Simon

Hej Simon

Jo, selvfølgelig gik det ikke min næse forbi, når lyden af Tafdryp ka' høres. Det var noget af en julegave pludselig at få i manglen og længslen efter de vinterhvide fnug og lyden af fødder i nysne ... :))

Jeg har den lige her i hænderne, og præludiet lyder:

Kan du høre alle lydene, siger kvinden,
da vinden tager i bygningen, de er her,
sådan er det bare, lydene er en del af virkeligheden,
nogle gange hører du dem, andre ikke.

Bedste hilsner og god weekend med dryp :))
RoseMarie

Voksnes afstraffelsesmetoder er et særligt tema, et der sikkert optages i drømme med historier tilført en duft af fantasi, et tilforladeligt smil fra Lektor Blomme der rækker bolchedåsen frem…

Noble Death

Nothing is here for tears, nothing to vail
Or knock the breast; no weakness, no contempt,
Dispraise, or blame; nothing but well and fair,
And what may quiet us in a death so noble.

- John Milton, 1671.

Mit Første Digt

I morges, mens vi sad og drak kaffe,
kom jeg til at tænke på mit første, politiske digt.
Det var det år, da Churchill skulle komme til byen,
og forskellige steder hang der billeder af ham.
Jeg kan huske, jeg fulgtes med John eller Bjørn,
én af os havde et stykke kul,
og jeg gik hen og tegnede
et stort, flot overskæg på Winston
og lod ham udtale: Fisse er godt.

Det var det én af lærerne, som havde set.
Vi kom ned til inspektøren, hvor vi fik tæsk,
gode, danske tæsk med et spanskrør,
skønt vi bar de rigtige armbind.

Senere gik jeg over til mere apolitiske emner.
Mit første kærlighedsdigt skrev jeg med læbestift på
gymnastiksalens lokum,
det havde mærkværdigvis samme ordlyd
og straffedes efter de samme regler.
Hårde tider for digterkunsten.

I morges, mens vi sad og drak kaffe,
fik jeg et digt retur fra Søndags-Politiken med en venlig
beklagelse
og det var ellers et digt om politik.
For nogen tid siden sendte jeg et til Information,
som de aldrig har reageret på, endsige bragt,
og det var ellers et digt om kærlighed.

Var det derfor mærkeligt, at jeg tænkte,
altimens vi sad og drak kaffe,
at vore dage er trods alt mere humane,
men først og fremmest, at fisse stadig er godt?

- Peter Poulsen.

mvh
Simon