|
1
registreret
(1 usynlig),
17
gæster og
182
søgemaskiner online. |
|
Key:
Admin,
Global Mod,
Mod
|
|
|
Skribent: Simon
Emne: Re: Mellemrummet
|
Voksnes afstraffelsesmetoder er et særligt tema, et der sikkert optages i drømme med historier tilført en duft af fantasi, et tilforladeligt smil fra Lektor Blomme der rækker bolchedåsen frem…
Noble Death
Nothing is here for tears, nothing to vail
Or knock the breast; no weakness, no contempt,
Dispraise, or blame; nothing but well and fair,
And what may quiet us in a death so noble.
- John Milton, 1671.
Mit Første Digt
I morges, mens vi sad og drak kaffe,
kom jeg til at tænke på mit første, politiske digt.
Det var det år, da Churchill skulle komme til byen,
og forskellige steder hang der billeder af ham.
Jeg kan huske, jeg fulgtes med John eller Bjørn,
én af os havde et stykke kul,
og jeg gik hen og tegnede
et stort, flot overskæg på Winston
og lod ham udtale: Fisse er godt.
Det var det én af lærerne, som havde set.
Vi kom ned til inspektøren, hvor vi fik tæsk,
gode, danske tæsk med et spanskrør,
skønt vi bar de rigtige armbind.
Senere gik jeg over til mere apolitiske emner.
Mit første kærlighedsdigt skrev jeg med læbestift på
gymnastiksalens lokum,
det havde mærkværdigvis samme ordlyd
og straffedes efter de samme regler.
Hårde tider for digterkunsten.
I morges, mens vi sad og drak kaffe,
fik jeg et digt retur fra Søndags-Politiken med en venlig
beklagelse
og det var ellers et digt om politik.
For nogen tid siden sendte jeg et til Information,
som de aldrig har reageret på, endsige bragt,
og det var ellers et digt om kærlighed.
Var det derfor mærkeligt, at jeg tænkte,
altimens vi sad og drak kaffe,
at vore dage er trods alt mere humane,
men først og fremmest, at fisse stadig er godt?
- Peter Poulsen.
mvh
Simon
|
|
|
|
