Go'morgen Simon

Jo, Doktor Glas er medrivende og underfundig på en følsom måde, så den netop bliver tidsløs og menneskebeskrivende ... og hvilken poetisk beskrivelse af Doktor Glas, Tom Kristensen har. Tak for den og for alt det andet, du skriver og beskriver

“Man skal ikke forstå for meget. Men når man forstår dét, har man allerede forstået for meget.”(fra Doktor Glas)



Og nu til noget helt andet ...

Her efter et par aftener med udsigt til en helt fantastisk stjernehimmel og så endda en måneformørkelse i aftes, får du Ole Sarvigs skønne lille digt om


STJERNEHAVEN

Jeg bor på stilhedens ø.

Der går jeg og passer
min skønne stjernehave
mellem unge birkes lyse sørgeflor.

Hektisk blomstrer stjernerne,
vildt og nøgent.

Ved midnat
ser jeg dem klare,
dugperlende, morgenfriske.

Unge jomfrustjerner
sænker duft
af 1000 brændte årtusinder
i natten.

Ole Sarvig (fra "Grønne digte" 1943)


... tilsat smukke toner

Lørdagshilsner fra RoseMarie

Hej Ole..

Fint lille digt i fast beskrivende form. Rigtig god fornøjelse med videre arb. – ta’ endelig et frikvarter over snapse-sildemaden engang imellem, det er jo bare hyggeligt med også egne kreationer imellem de mange andres.

mvh & god weekend
Simon

... ditto fra RoseMarie

Mellemrummet ville elske at blive beriget med dine digte

Tanker i natten skrevet af Paul la Cour i sit nattedigt

Nattetale

Jeg hører i Nattens vidunderlige Stilhed
Stenen som ruller og Æblet som falder.
Vejene og Plænerne i Haverne taler,
alle Grænser flyttes, intet har Alder.

Vinstokke rækker deres duftende Arme
ind i Nattens Svalhed som Barnet der lader
sin aabnede Haand over Baadens Side slæbe
med drivende Fingre i Bølgernes Kaskader.

Langt borte imod Hegnet stimler Negene sammen
og bøjer tunge Hoder over tunge Rygge,
Stubmarken løfter mod en Lysning sin Farve,
taagegraa den stiger af en rusten Skygge.

Saa let som et Kærtegn af drømmende Hænder
staar Bjergenes bevægede Linjer i Rummet,
de hvilende Skrænter begynder at aande,
den stenhaarde Form er ikke forstummet.

Alting er mig ukendt og alting forandres,
jeg ser ikke mere men Øjet fornemmer
og hele mit tyngede Legeme lytter
til Tingenes sagte og svævende Stemmer.

Smukt er det, og nu er natten blevet til morgen

Go'morgen fra RoseMarie

Hej RM..

”Mellemrummet ville elske at blive beriget med dine digte”.

- Det er jo slet ikke sikkert jeg er leveringsdygtig med gods fra egenavl, tænkt på det? ;)

Du får her ét af Piet Hein, fra digtsamlingen ’Du skal plante et træ’ (1960), som er en fin lille samling; nu vi alle får den farverige natur i hovedet allevegne fra, ja da synes jeg vel digtet her må stå som et pænt farvel til sommerregnen:

Den modne sommer –

Hvor godt at følge somren paa dens gang
fra blomstrebruset til de sidste svaler,
saa let, saa dyb, saa vexlende en sang,
som stiger i sin bane, staar, og daler.

Hver somrens egn er god at se igen,
hver duft og farve hjemlig at fornemme.
Bedst er den modne sommers tid. I dén
er aarets værk fuldbyrdet. Man er hjemme.

Det gyldne land i eftersommerens ro,
med høsten bjærget, duftende og moden.
Hvor har man andel i det hverv at gro.
Hvor har man bondelandets jord om roden.

- Piet Hein.

Jeg ka’ godt li’ ham, den kære Piet, og tænker i særlig grad på ham i forbindelse med ’Unge Kunstneres Klub’, som bare var arnen hvori Halfdan, Morten Nielsen o.a. fik hvæsset deres penne og i hvilken Tove Ditlevsen altså havde større næse for Viggos end for Piet – desværre for ham. MN omtaler hendes, altså næsen, med særlig humor i sine breve, hvis du husker; men sådan er livets kemi nu engang, ikke sådan at styre, og noget sådant ville også bare være endt i et næsegrus oligarki, hvori ingen kærlighed var iboende inden i – dér fik du så lidt musik fra mig ;)

Du skal plante et træ –

Du skal plante et træ.
Du skal gøre én gerning,
som lever, naar du gaar i knæ,
en ting som skal vare
og være til lykke og læ.

Du skal aabne dit Jeg.
Du skal blive et eneste trin
paa en videre vej.
Du skal være et led i en lod,
som naar udover dig.

Du skal blomstre og dræ.
Dine frugter skal mætte
om saa kun det simpleste kræ.
Du har del i en fremtid.
For dén skal du plante et træ.

- Piet Hein.

mvh
Simon