Lidt stemningsbilleder fra ingen ringere end Ekelöf selv – skrevet med den nervøseste nervendes vakre røst:

Nattvinden viskar i träd över vilka höstmånen lyser-
Och ur det oändliga fjärran kom denna musik till mig.
Den genljöd från stjärna och återklangen nådde
mig svagt som en doft av blommar.
Nattvinden viskade i träd över vilka höstmånen lyste …

https://www.youtube.com/watch?v=7MRqhi-4Lvs

DÃ¥ jeg vaknar denna regndoftande morgon och betraktar
den blå himlen och de skimrande vattendropparna i gräset
får jag en obestämd känsla av tingens skönhet och harmoni.

*

blommorna sover i fönstret och lampan stirrar ljus
och fönstret stirrer tanklöst ut i mörkret utanför
tavlorna visar själlöst sitt anförtrodda innehåll
och flugorna står stilla på väggarna och tänker

blommorna lutar sig mot natten och lampan spinder ljus
i hörnet spinner katten yllegarn att sova med
på spisen snarkar kaffepannan då och då med välbehag
och barnena leker tyst med ord på golvet

det vita dukade bordet väntar på någon
vars steg aldrig kommer uppför trappan

ett tåg som gennomborrar tystnaden i fjärran
avslöjar inte tingenas hemlighet
men ödet räknar klockans slag med decimaler.

- Gunnar Ekelöf (ovenstående sidste digt, er fra digtsamlingen Sent På Jorden fra 1932).

Hej Simon

Ja, har man sagt Pia Tafdrup, kommer man ikke udenom Ekelöf. Og det var da også i forbindelse med hendes tekster, at jeg fik øjnene op for Ekelöf og hans stemme, som taler så direkte ind i livets sjæl og sjælens liv ;))

Tak for inspirationen, der har fået mig til at gå på opdagelse i min bogreol :)) Flere bøger af og om Ekelöf stod bare der og ventede på igen at blive fundet af et par nysgerrige øjne med åben dør :)))))


SEGL

Nej, det er ikke en hemmelighed, som den der skjules
bag en sovendes lukkede øje, ikke en sindrig kode,
som vi længe foregiver at bære på, overleveret
fra bedsteforældre eller forældre på deres dødsleje.

Det er en vibreren i musklerne afsat af en kronisk uro,
der forårsager dønninger selv på denne sommerdag,
hvor vinden har lagt sig, og vilde dufte fra endnu dryppende
buske og blomster vægtløst slår rødder i den vareme luft.

Det er en kraft og modkraft, der er en smerte vakt til live,
en indre intifada, en sindets nye stenalder, hvor jeg er taget til fange
af mig selv, for jeg tænker ikke bag skudsikkert glas, når jeg går den vej
enhver kun selv kan gå, når jeg vækker et sprog, et dronningerige.

Jeg finder et stisystem, bevæger mig over broer eller ud ad porte,
jeg rejser mod en yderste grænse, går gennem drømmeagtige passager,
giver min stemme - resten mister jeg som blodet fra en violet åbnet vene;
jorden trækker alt til sig og drikker, lugter bagefter fugtigt af regn.

Over ordene sætter en regnbue sit lysende segl.

Pia Tafdrup (fra "Dronningeporten" 1998)


Højsommerlige midnatshilsner
RoseMarie

Morn dér…

Ja, Ekelöf er virkelig ret imponerende, selvsagt må mange gennem tiden ha’ læst viddet hans ind, så det er slet ikke sikkert du behøver runde reolen, for at se ham i øjnene..;)

Her en anden herlig poet, en seksstrenget betvinger af stjernestunder i ører verden over; svært er det at forestille sig en dag i US, hvor stemmen ikke kliner sig til hjerterytmen et sted med horisonten foran sig. Han er en af dem der stadig står og ruller støt på trilleren, et sted i huset hvor vi mennesker bor, Mr. rock & rulle:
https://www.youtube.com/watch?v=An2a1_Do_fc

Sommerhilsner fra
Morgennissen
P.s.:

Det ér sgu da fedt, det her! – om i nakken med nathuen, og slå ørerne ud til dén her:
https://www.youtube.com/watch?v=n2MtEsrcTTs

https://www.youtube.com/watch?v=U6vp1EMnqho

Komposition

Druknande i dimman
gryningens svindelfåglar:
den glasklara drömmens
punkter av glömska.

Moln är ännu i pannan
men solen växlar
i skiftande ögenblick
stenarnas brus till azur.

*

På himlens blåa duk

På himlens blåa duk
är molnen färger
för vindens lätte pensel:
PÃ¥ jorden bliver de skuggor
av vilka skymning timrar
det Hadesrike
där nattvioln står.

- Gunnar Ekelöf.

Endelig en Frödingsk røst - bag Ekelöf, der næsten fødtes mens Fröding døde, men som også trættedes af hellig selvgodhed.

De gode och de ädle

Jag vill ej vara ädel, jeg vill ej vara god,
de gode och de ädle de ställa upp sin stod
i skönaste belysning på högsta piedestal
med inskrift om bedrifter i hörnet av sin sal.

Sen stå de och betrakta sin älskliga bild,
hur ädel är ej minen, hur god och blid och mild,
de tänka i sitt hjärta: Si, allt är ganska gott!
– men bakom står Hin onde och hostar så smått.

mvh
Simon

Hej Simon

I middagsheden er der kun ét at gøre ... at gå indenfor med blik for Ekelöf ;))

Som sagt så gjort, og jeg suger til mig og lades op ved et møde med hans blik for liv og sjæl. Et du, et jeg og alt det, der opstår og og nu ér og bliver til som noget nyt og mere.

Jeg tror nok, jeg før har linket til denne P1-udsendelse. Men den må genhøres og ses som ny :))

http://www.dr.dk/radio/ondemand/p1/skoenlitteratur-pa-p1-147#!/

... og hvor ville jeg ønske at kunne se filmen "Ekelöfs blik", der omtales i udsendelsen. Bogen "Nordens fyrste" er mulig at komme til via bibliotekerne, og den må der snuses lidt til ;))


Hilsner fra siestiaen med Ekelöf
RoseMarie