2
registrerede Arne Thomsen
,(1 usynlig),
814
gæster og
283
søgemaskiner online. |
Key:
Admin,
Global Mod,
Mod
|
|
|
#22470 - 31/12/2016 13:45
Re: Mellemrummet
[Re: RoseMarie]
|
veteran
|
Registeret: 04/04/2008
Indlæg: 3512
|
|
Hej RM..
Jeg tror det var Sarvig, der skrev:
Viden: at kunst er orden eller ordenes opløsning i opløsningens orden, mens sindet ser.
I al fald ka' man give Sarvig ret ved at sige, at vi jo har så mange øjeblikke bag os, uden at de forsvinder i os, at vi må skabe nytåret for at holde rede på dem, for med en vis ordenssans at få lidt styr på os selv. Det er så mærkeligt, nytåret, man kan blive så vemodigt fortabt i en brønd af melankoli, at nogen må redde én med en ordentlig brandert. Og det er vel hvad vi gør, forudsat der altså ér noget at se tilbage på, i savn. Tit er det de små minder der fylder allermest, små bitte glimt i tiden, der for en stund overskygger alt andet - som raketter der oplyser perlemorsmuren. Det nye kommer af sig selv; det er ikke dét vi, eller måske rettere jeg fejrer i nydeligt selskab. Det er måske også dét poesi og god litteratur gør, den hjælper os med at fastholde vores forhold til noget betydende, samle adspredte tanker i rytmiske former der bevæger os.
Jeg læste nylig i WA 51 et par herlige artikler: "Duften af Paris" og "Sus i syntaxen", som netop fik mig i bevægelse... At bevæges af ordnede tanker er ikke det værste der kan overgå os, og det er vel hvad så mange digte m.m. har at tilbyde os. Her står den for tiden på "Vergils død" af Hermann Broch, som jeg engang læste uden samme udbytte, idet jeg befandt mig et andet sted. Enkelte digtere lever som blodtransfusioner videre i generationer, han er én af dem. Og med disse ord, tak for dine rosende - nogle roser ka' rose, uden at være ødelæggende, skrev Elias Canetti, og sikkert i bevidstheden om de stik han fik med og derfor ikke mod sig...;)
Bedste hilsner Simon
|
Top
|
Svar
Citer
|
|
|
#22484 - 02/01/2017 15:12
Re: Mellemrummet
[Re: RoseMarie]
|
veteran
|
Registeret: 04/04/2008
Indlæg: 3512
|
|
Hej RM..
Situationen med at stå og tude lidt over alkoholbombens nedslag, og den bedre halvdel så meddeler én: 'Det dér opnår du intet ved', og man grødet svarer, at man for fanden da tuder fordi man intet opnår...var der nu intet af i år.
Der var bare tale om en tidlig opgang med solen til kaffe og hjemmebag, en almindelig søndag - men igrunden er det altså et besynderligt syn, at se hvor lovlydige ud i det ensrettede Moder Danmark er blevet: ingen raketter, ja end ikke så meget som en skide enøres kineser hørtes 1. nytårsdag! Man havde nærmest fornemmelsen af at være vågnet op i DDR anno 1971, men det er vel resultatet af denne politiske korrekthed, der som en blyhat har sænket sig nedover EU's små omegnskommuner ... fremfor alkoholbomber - og forestillede mig ligefrem hvordan landets borgere stod ret under statsministerens nytårssnak...;)
Jaja, brok dig bare Simon - jeg ser det! Men tænk at man nu skal til at skrive 17, og så bare fordi én eller anden knold havde uro i bentøjet og bare måtte flytte rundt på tiden - nej, nu må det være nok! Fremover vil jeg derfor i al opsætsighed skrive 15, og så fremdeles; ja nogen må jo holde tiden lidt i ørerne, nu ingen længere gider holde lovbyggerne i ørerne - ja, jeg savnede sgu' lyden af mine små knald, alkoholbomben ku' det være ligemeget med, dén og den bedre halvdels logik skal nok se dagens lys. Nu jeg er i gang, synes jeg forøvrigt også det er på tide med lidt uorden her og dér; orden ka' man ha' mellem ørerne, det behøver da ikke gå udover miljøet, for fanden!
Bedste nytårshilsner Simon - der tæller mønter og stabler dem i pæne bunker..;)
|
Top
|
Svar
Citer
|
|
|
#22486 - 02/01/2017 15:44
Re: Mellemrummet
[Re: RoseMarie]
|
veteran
|
Registeret: 04/04/2008
Indlæg: 3512
|
|
Og så lidt poesi, når det er rigtig godt, nærmest passende:
VI SENDER DANSEMUSIK OM NATTEN
Jeg er Cigarettens Glød og Jazzmusikkens Rytme, hurtig, let, men med en Underklang af Død.
Jeg er Restauranters Rum og Dansegulve – Ekko af den Dans der gaar der, langsom men med en Underklang af Skabelsernes Rytme,
haard og hed og stum.
Jeg er Ilingen af Ild i jeres Nerver – Døgnets golde Mening med den Vej, hvor I gaar vild.
Jeg er Rytmen i mig selv – munter – uden lykke – haard og hed og stum.
Aldrig mere Rytmen i en Blomsteraabnings hvide Skælv.
Ikke Jordens Rytmespil eller Sangen gennem Kornet, ikke Rytmen hvortil Vaaren foldes ud og bliver til.
Ikke Klodens, ikke Vækstens gode Rytme, der er nær og mild og evig stor og streng – jeg er Hungrens, Tidens, Dødens Dansemelodiernes Rytme og Refræn.
- Morten Nielsen.
mvh - i røgen fra min cigaret.. Simon
|
Top
|
Svar
Citer
|
|
|
annonce
|
|