Det er ikke vist slet ikke så farligt ... ;))

https://www.youtube.com/watch?v=sUdGuCaD4XQ

Hej RM..

Skal med glæde gøres..;)
.
Umuligt mellem lækkerbiskner at vælge hvilken der smager bedst, eller hvilke fortællinger man mellem andre fra et særligt forfatterskab holder mest af, det afhænger helt af situationen. Men en tur på rejsefod med Elsa Gress’ kragetæer i tasken, ka’ med et snuptag få mig til at hive hendes erindringer frem i lyset, hvorfra vi tidligt i Mellemrummet talte lidt om erindringsbogen Fuglefri og fremmed, som åbner døre til så levende øjeblikke i tiden omkring ”hvedernes” blomstringsdage, dvs. tiden før og under krigens gru, i hvilken en del af ungdommen pludselig oplevede deres fremtid som et nærtstående mareridt der krævede noget af dem, hvorfor de kastede sig ud informationstjeneste og mere aktivt modstandsarbejde. Jeg husker ikke om du læste Fuglefri og fremmed, men tror Ole gjorde, som en af de der husker sig selv i den tid.

Det er den slags bøger man bæller i sig, fordi det hele står så levende og lysende klart at det bare er at træde indenfor i en virkelighed der ellers er lukket land for de forsentfødte. Det er hvad vi er, hvadenten vi så anser det for heldigt eller ej. Selv ville jeg nu ha’ elsket at hilse på min far, oplevet den passionerede modstandsmand og de mange andres svulmende vrede underlagt så besættende en dumhed, der som en tung samvittighed gled forstyrrende ind i et ellers fredsommeligt liv, men altså også skabte livslange venskaber som konsekvens af gruen – de store tragedier enten samler eller splitter et folk, og med frygt og terror som værktøj håbede tysken på det sidste. Det er bare lettere at regelrette folk der i forvejen frygter det værste, hvis ikke de indretter sig, hvilket præcis var hvad både konge og de fleste politikere skønnede befolkningen på, men senere bare slog det hele hen som ”nødvendig sniksnak” – nøjagtig som i dag, hvor folk jo også udviser tillid til politikere der kort forinden sagde, ”det dér, det var da bare noget jeg sagde dengang, det mente jeg jo slet ikke…” Men den tids ungdom med fremtiden for sig, havde ikke megen fortid at miste og var derfor knapt så lette at styre, i hvert fald ikke mennesker med benene på jorden, som fx Elsa Gress og broderen Palle – den nervøse poet med de bristede drømme i ærmet, både hans og den mere rapkæftede lillesøsters fremtid lå ellers og viselullede et sted i barndomslandet, ligesom vennerne og de medstuderende Sonja Haugen og Morten Nielsen, som også blev revet væk af uheldet med riven ude, for ikke at tale om alle de andre, der straks springer levende rundt igen i kraft af fortællinger som dem i bøger som Compañia, fortsættelsen til natbordet dit, altså såfremt du pludselig sku’ få lyst til på tæt hold at lette med fremmede fugle i det fri - ligefrem at hive dig baglæns ind i reden, må du altså få loverboy til...;)

Sjovt er det forøvrigt også at se de mange herlige fotos i begge bøger!

There is a house, a lamp, a plate of soup
behind every work of art.

- Mark Tobey.

mvh & god weekend
Simon

P.s.: Anbefalet læsning: Yukio Mishima The sound of the waves & After the banquet.

P.s.

Simon altså, Træk mig nu baglæns ...'s betydning bli'r åbenbart også misforstået af dig, som endda har en ret så go' fornemmelse for sne og julenisser? Jamen, så må jeg jo til at skære det ud i pap og la' snefnuggene drysse om ørerne på dig ... :)))

Der findes en fortsættelse af Bjergkøbing grand prix med tanke og tale om julesne allerede i september måned. Jeg tror nok, det var dig selv, der for et par indlæg siden skrev om julesne og nisser, var det ikke? :))

https://www.youtube.com/watch?v=CWQMJV7zHuU

Go'nunat og drøm sødt om julesne- og fnug i bakkerne :)))

Hei i natten, RM..

Nejda, som sat men nok i forbifarten overset, befinder der sig jo denne smilende lille sag i bagenden af reden, a la'
...;)

Redebyggeri ska' man sgutte kimse ad, denne hygsomme beskæftigelse og netop gerne med julesneen dalende i en himmelråbende smuk natur. Man ka' jo med lidt flid selv lave sneen, selv om det unægtelig er lidt unisset, så jeg tilslutter mig både snefald & julehumør, men grundet min efterårshumørdille helst fra dec. mdr. Tænk dig et landskab hvor sparkstøtting helt udraderer fartbøller på to hjul - det er bare med at se sig for, før man går ud på søkelstien!

Og så døde den anden kære gavflab, desværre, Rifbjergs pendant hvad gælder folkeviselulleriet. Ak ja, endnu folkekær gut med digterisk kunnen og strålende humør, ikke just nogen hængemule, måske en fedtmule? ;)

Bedste hilsner
Simon

P.s.:

På smukkeste systematiske vis, fra den gamle sømand, eventyrer og digter, det er pur redebyg:

Skønheden

håret er et vandfald
et brunt gennemsigtigt vandfald
kaskader af agater
små skibe hejser deres lysende sejl
i hjertet af det brune
håret er en bi
en bi der anstikker en løbsk palet
håret er noget brunt der går i stykker
en episode i moll
besøg på havbunden
håret er et drivhus
et drivhus med knuste ruder
en tidlig morgens pelikaner der letter
med dryppende fisk i næbbet
en lemur der kigger ned fra et højt træ
er brændende trækroner i en bjergflod
håret er ild til bålet
et øde syn
vindenes udgangspunkt

øjnene er galakser
to vildfarne jetfly
koliderende med en drage
et gevær med to sigtende løb
et dobbelt stjerneskud
øjnene er som en rejse gennem
tusinde husmure
et filmkys
to hvirvelstorme
to råb
som min egen kærlighed
øjnene er en glemt gud
der iler langs dalene med et budskab
til solen
øjnene er landet længere væk
øjnene er en sang
en sang i søens kælder
øjnene er evigheden før døden
en bjergvejs bratte drejning
eksplosioner i et spejl
øjnene er to ufarvede suk i et hasselkrat

læberne er friheden
læberne er en fugl
en rugende fugl i vulkanen
læberne er sneglens selvmord
en skjult sprække
et langt plankeværks lokkende sprække
læberne er tale mellem vinduer
en duftende boulevard
blade i alléen
som efteråret ikke dræber
to adskilte toner
læberne er ord
særlige ord der huskes
en endelighedens begyndelse
læberne er marker
en kløvet blomsterkrans
tidevandets ukendte ranker

brysterne er elskerinder
er blæsebælge
stakåndede skibbrud
to modsatte bevægelser
brysterne er et fortsat eventyr
skorstene i natten
brysterne er soldater
nøgne soldater uden våben
brysterne er tårer fra skyerne
når de flygter hen over
en slukket by
brysterne er hvilende sæler på sølv-is
og et spring over ørkenen

maven er et alter
et fortryllet alter i skoven
maven er diamantens parrings-skrig
en påfugle-rede
tørst efter dug
en blind stjerne der æder
en åkande
men også en komet badende
i det grønne ocean
maven er et uventet fald
over leende lavendler
maven er en bøn
til hænderne
maven et sovende pas
maven er dagens yndling

skødet er en lille væv
en balkon
en tom balkon som venter
skødet er et slot på bunden af en sump
et give-dyr
og en bro og en smeltedigle
skødet er et musikalsk hus
hvor regnen overnatter
skødet er et flag pyntet til fest
en rosa skypumpe
et hjælpeløst dun
bjerget som bøjer sig for vinranken
skødet er ingen statue
men en lyd fra glatte sten på stranden
og en frøkapsel der åbner sig
om lidt
skødet er håb
skødet er stilhed
skødet er hede

benene er sneskred
sneskred mod fødderne
benene er levende begravet
et møde
et døgn og et maleri på jorden
benene er to knælende obelisker
benene er to digte
to digte der skal siges langsomt
benene er sandt ornament
projektørens afsløringer
benene er som at stå på et nyfødt tag

mellem drøm og katastrofe
er skønheden

- Knud Holten.

mvh
Simon