|
1
registreret
(1 usynlig),
64
gæster og
936
søgemaskiner online. |
|
Key:
Admin,
Global Mod,
Mod
|
|
|
Skribent: Simon
Emne: Re: Mellemrummet
|
Hej RM..
Skal med glæde gøres..;)
.
Umuligt mellem lækkerbiskner at vælge hvilken der smager bedst, eller hvilke fortællinger man mellem andre fra et særligt forfatterskab holder mest af, det afhænger helt af situationen. Men en tur på rejsefod med Elsa Gress’ kragetæer i tasken, ka’ med et snuptag få mig til at hive hendes erindringer frem i lyset, hvorfra vi tidligt i Mellemrummet talte lidt om erindringsbogen Fuglefri og fremmed, som åbner døre til så levende øjeblikke i tiden omkring ”hvedernes” blomstringsdage, dvs. tiden før og under krigens gru, i hvilken en del af ungdommen pludselig oplevede deres fremtid som et nærtstående mareridt der krævede noget af dem, hvorfor de kastede sig ud informationstjeneste og mere aktivt modstandsarbejde. Jeg husker ikke om du læste Fuglefri og fremmed, men tror Ole gjorde, som en af de der husker sig selv i den tid.
Det er den slags bøger man bæller i sig, fordi det hele står så levende og lysende klart at det bare er at træde indenfor i en virkelighed der ellers er lukket land for de forsentfødte. Det er hvad vi er, hvadenten vi så anser det for heldigt eller ej. Selv ville jeg nu ha’ elsket at hilse på min far, oplevet den passionerede modstandsmand og de mange andres svulmende vrede underlagt så besættende en dumhed, der som en tung samvittighed gled forstyrrende ind i et ellers fredsommeligt liv, men altså også skabte livslange venskaber som konsekvens af gruen – de store tragedier enten samler eller splitter et folk, og med frygt og terror som værktøj håbede tysken på det sidste. Det er bare lettere at regelrette folk der i forvejen frygter det værste, hvis ikke de indretter sig, hvilket præcis var hvad både konge og de fleste politikere skønnede befolkningen på, men senere bare slog det hele hen som ”nødvendig sniksnak” – nøjagtig som i dag, hvor folk jo også udviser tillid til politikere der kort forinden sagde, ”det dér, det var da bare noget jeg sagde dengang, det mente jeg jo slet ikke…” Men den tids ungdom med fremtiden for sig, havde ikke megen fortid at miste og var derfor knapt så lette at styre, i hvert fald ikke mennesker med benene på jorden, som fx Elsa Gress og broderen Palle – den nervøse poet med de bristede drømme i ærmet, både hans og den mere rapkæftede lillesøsters fremtid lå ellers og viselullede et sted i barndomslandet, ligesom vennerne og de medstuderende Sonja Haugen og Morten Nielsen, som også blev revet væk af uheldet med riven ude, for ikke at tale om alle de andre, der straks springer levende rundt igen i kraft af fortællinger som dem i bøger som Compañia, fortsættelsen til natbordet dit, altså såfremt du pludselig sku’ få lyst til på tæt hold at lette med fremmede fugle i det fri - ligefrem at hive dig baglæns ind i reden, må du altså få loverboy til...;)
Sjovt er det forøvrigt også at se de mange herlige fotos i begge bøger!
There is a house, a lamp, a plate of soup
behind every work of art.
- Mark Tobey.
mvh & god weekend
Simon
P.s.: Anbefalet læsning: Yukio Mishima The sound of the waves & After the banquet.
|
|
|
|
