P.s.:
Über die städte
Unter ihnen sind Gossen
I ihnen ist nichts, und über ihnen ist Rauch.
Wir waren drinnen. Wir haben nicht genossen.
Wir vergingen rasch. Und langsam vergehen sie auch
- Bert Brecht.
*
Jeg spurgte tidligere om du malede, hvis du gør eller har nulret lidt med billedkunsten, da ku’ det jo tænkes du ville finde denne lille sag interessant:
Asger Jorn (1969):
”Engang under krigen talte jeg med Egil Jacobsen om William Blakes beskrivelse af helvede. Hos Blake står iagttagerne og ser ned i et hul, og der er rædselsslagne. Ildslugerne er mennesker, som ser ud til at vride og vånde sig. Men da iagttagerne selv går derned, opdager de, at de fordømte danser og har det ganske pragtfuldt. Det er måske fundamentet for min indstilling, at det, som på afstand kan se ud som et helvede, tæt på slet ikke er helvede, men lidenskab.
Mine tanker har kun dette ene formål: at kunne bevare den spontane selvstændighed for billedkunsten. Jeg har haft den store lykke at falde over Niels Bohrs komplementaritetsteori. Jeg har benyttet teorien på den måde, at jeg roligt har udviklet en indre sammenhæng, og alt, hvad der ikke passede ind i mit kram, følte jeg, var komplementært til mit kram. Komplementaritetsteorien er og må være et brug med forestillingen om tankens universalitet. Er Niels Bohrs teori rigtig, må den universelle tanke opgives, og universitetet må opgive sit selvbestaltede monopol på tænkning. Da universitets-tænkning er baseret på logik, og jeg hævder, at billedkunstens tænkning er baseret på vision, må der være to komplementære former for tænkning, hvoraf den ene ikke må miste sin selvstændighed i forhold til den anden.
Det vanskeligste ved at være kunstner er simpelthen. Siden Georg Brandes’ dage har vi ikke haft en egentlig kritiker, der vidste, hvad han talte om. Skældsord er jo ikke kritik. Kritik er en eliminering af alt det, der ikke kan stå mål med kravene. Men så kommer det selvfølgelig an på, hvilke krav man stiller. De krav, man må stille til et menneske, må være baseret på forståelse af, hvad netop han er i stand til at yde, når han yder sit bedste.”
- Bare et uddrag fra et af mange ganske vidunderlige interviews, der dels blev trykt i Berlinger og Louisiana-Revy, skabt af Gunnar Jespersen med titlen Kunstnere omkring os (1976). En bog jeg vist engang i halvfjerdserne fik af farmand, indeholdende synspunkter fra kunstnere som Erik Hoppe, Oluf Høst, Hornung, Else Alfelt, Egill Jacobsen, Naum Gabo, Arne Haugen Sørensen, Per Kirkeby m.f. Desuden indgår en samling af meget fine fotos – spænd skiven an og lad cyklen springe nach bib, hvis interesse haves..;)
*
Og ja, ham ’den anden Andersen’ forevigede også situationer, og skønt er det at vide de mange værdsatte ikke også forsvinder fra erindringen, selv om både kragetæer og kravetøj jo for det meste frembragtes for deres egen skyld, en nødvendighed der ikke udelukker fornøjelse. Og til trods for at Benny Andersen nok mente altid at konfronteres med hvor morsomt alt han skrev var, da indså han sikkert, at de der begreb alvoren bare lo hensynsfuldt med, da sådan en halvsvensk skabsjysker jo også har brug for privatliv og albuerum, ja bare at ku’ sidde og gro ind i landskabet og nærme sig horisonter, og måske som Højholt, kradse lidt i mosset af ren og skær nysgerrighed, tænde sig en røg og mærke hvordan også roen sætter sig. Det er i al fald godt at ha’ den slags kragetæer på sit natbord, eller bare slumre med dem under tæppet:
Fotografierne
Hun standser og puster på øverste trin.
Alle trapper, alle de år –.
Står med den kolde nøgle i hånden
og lytter efter tyve.
Snak – der er kun fotografierne,
godmodige, fremstående øjne.
Sådan ser ingen ud mere.
Endelig glider hun gennem sprækken
som et tyndt brev til sig selv.
*
Reserveret
Jeg har set afbildninger.
De to kamre,
højre, venstre, for- og bag-,
en corona af arterier, vener, aorta
skønsomt klippet a la gasslange
af pladshensyn.
Jeg har hørt og læst om hjerternes
møde/svulmen/afgrunde/forhærdelse
ganske kønt og interessant
men noget overspændt.
Selv har jeg kun firkantede erfaringer,
bor i en kasse,
har mad i en kasse,
penge i sparekassen,
lytter til radiokassen,
ser på Tvkassen.
Mit hjerte er kasseformet.
Hjørnerne gir fæle sting.
Mit hjerte er en kasse,
muligvis en kiste,
denne banken holder mig vågen om natten.
Muligvis en kiste.
Jeg tør ikke lukke op.
- Benny Andersen.
mvh
Simon
Redigeret af Simon (26/09/2018 09:38)
Svar
Citer
