|
1
registreret
(1 usynlig),
12
gæster og
152
søgemaskiner online. |
|
Key:
Admin,
Global Mod,
Mod
|
|
|
Skribent: Simon
Emne: Re: Poetisk fryd..
|
P.s.:
Jeg synes altså, at man i julen ska’ forkæle sig selv lidt, selv om det vel egentlig er medmenneskers hovedopgave – en opgave man omvendt bør pålægge sig selv, selv om jeg nu ikke synes julen partout ska’ begrænse trafikken. At lægge en Hilsen til en mirakel gøgler under træet med eget navn på, ka’ være et udmærket exempel på selvforkælelse; den er ligefrem en antologi i elegant forkælelse af fødselaren, som selvfølgelig er Ebbe Rode og hans 80 års dag, med morsomme ting og sager fra Bodil Kjer, Mikael Rode og Billeskov, til Piet Hein og Sløk m.f. Pers. havde jeg ikke haft det mindste imod at den lunefulde natur havde gjort en farbror ud af ham, og havde i skolen nok pralet lidt over familiens kammertjener – dén film gør sgu’ stadig underværker. Her et morsomt ex. fra Mikael Rodes hånd:
”Kritik. Som skuespiller præsterede du i sin tid nogle voldsomt dramatiske udladninger der virkede som om der ikke var psykisk dækning for dem. Du har sikkert selv skrevet dem, da du har konfessionelle tilbøjeligheder, der i reglen træder i kraft ti år efter syndens begåelse. Og helst i bogform.
Som forfatter af digte og artikler m.m. kan du undertiden virke med en lidt rungende dominans af rim, rytme og tunge ord. Rungelyd kan være skøn, men i visse tilfælde hæmme tilegnelsen af gode tanker. Jeg har skånsomt betegnet dette træk som overlødighed. Aldrig som underlødighed.
Du kan i dine vers og artikler virke selvoptaget, men hvis man ikke skulle være selvoptaget, hvem skulle så? Og i øvrigt synes jeg du er en rimelig genstand for selvoptagethed.
Som privatperson kan du undertiden, over for fremmede, virke distant. Det skyldes vistnok, at du som ung succesrig skuespiller kom på nogle steder hvor man dels kunne få øl, dels nogle tomt gemytlige, snobbede skulderklap.
Dit forhold til penge ligner, mærkværdigvis, visse storkøbmænds: du sparer på skillingen, og lader daleren rulle, begge del med et vist held. I alt fald husker jeg en telefonsamtale hvorunder jeg anbefalede dig at drikke Buer-Lecithin og genseng-ekstrakt, som styrkemidler for sjæl og legeme. Dit svar var latterligt: »Det er så dyrt.« Mindre latterligt var det at du et par dage efter sendte mig en smuk motionscykel til flere tusinde kroner.
Men dine skatter betaler du uden glæde, og det finder jeg mærkeligt: jeg synes man skal tage alle de glæder livet byder på, når man kan gøre det uden at skade nogen derved.
Jeg må slutte den kritiske afdeling, men først efter at have noteret følgende: for nogle måneder siden mødte jeg dig iført stor kameluldsfrakke, acceptabel som statussymbol, men også som praktisk, varm og slidstærk hverdagsoverfrakke. Imidlertid havde du om halsen slynget et ferskenlyserødt halstørklæde; dunblødt, fnuglet, fluffy, men frem for alt ferskenlyserødt. Hvis du vil nedlægge dette halstørklæde i den sværest tilgængelige af dine kommodeskuffer, skal jeg som modydelse bringe et citat fra en af vore sidste telefonsamtaler:
Jeg: »Nåh, nu har jeg talt længe og måske trættet dig.«
Du: »Ih nej, slet ikke. Hvis du bare vil sige til når du er færdig!«
...".
Bogen er en humørgevinst for enhver mule, og koster vel nogenlunde det samme som ginseng og den slags, måske værd at overveje? ;)
mvh
Simon
|
|
|
|
