Hej Simon

Her i vinterens sidste dage nyder jeg den varme hilsen fra Spørge Jørgen på Haiti. Den varmer og får mig til at smile og grine stort. Snart 80 år og still going strong med eller uden kat ... :))

http://www.radio24syv.dk/programmer/spoerge-joergen/

Smil i mundvigen og øjenkrogen
RoseMarie

Hej RM..

Bestemt også en god fortælller, en nærværs-skaber, og af dem er der kun få tilbage. Så fortsat god nyd, bistået af de mange sangere der netter sig i stråler mellem spredte skyer - ja måske også de er med på hør, da også han jo ved noget om redebyg under de umuligste omstændigheder..;)

Bedste hilsner
Simon

Hej Simon

Spørge Jørgen og Leth kom sidste år som en overraskende spirende vintergæk af det grønne i det hvide, og med det hvide af det grønne. I år er det blevet året efter, og oplevelsen i de nye udsendelser er stadig lige oplysende og livgivende ... og netop fordi det hele ikke er og bliver status quo og en evig gentagelse som en papegøjejørgen :))

Jeg elsker den evne og det mod til bare at åbne både munden og hjertet, sådan som dagsformen nu engang ér. Her er ingen indlærte og udenadslærte sætninger. Her er et menneske, der sætter sig selv i spil og hver gang helt på ny og i forhold til dagsformen med eller uden selvmodsigelser. Gentagelsen opstår i en ny version hver gang, fordi her er umiddelbarheden og det levende menneske og dets levende indhold det største ... og så langt, langt, langt væk fra CV'et og anden kreeret og skolet papirkunst.

Vedkendelse er så meget større end anerkendelse. At vedkende sig er jo netop at anerkende livet selv og dets vilkår ... som et liv i medgang og modgang.

http://www.radio24syv.dk/programmer/spoerge-joergen/15789456/sporge-jorgen-28-02-2017/

Genoplevende hilsner
RoseMarie

Morgen RM..

Jah, den i høj grad undværlige papegøjevise ser vi til overflod allestederfra - og er i realiteten digterens trussel: vanens klo i en ensidig skabagtig ydre stemme, underholdning, reklamen, noget der aldeles overdøver ens indre stemme...
Hvad der driver Jørgen Leth, er hvad der driver og drev digtere flest, og mon ikke at han allerede i sine tidlige år var sig dette bevidst, og nogenlunde fik tøjlet og frigjort sig. En ung Sylvia Plath skrev i 1948 disse ord:

You aks me why I spend my life writing?
Do I find entertainment?
Is it worthwhile?
Above all, does it pay?
If not, then, is there a reason? ...
I write only because
There is a voice within me
That will not be still.

Du sætter selv fingeren på det med ord som: spirende, oplevelse osv. 'Det kreative menneske' (var vist titlen på en film han fik ideen til at skabe) der bevarer kontakten til sig selv, sin indre stemme - der er en væsensforskel mellem en 'Jørgen der spør' af spirende interesse, og en 'Spørgejørgen' der ukontrolleret kaster spørgsmål i alle verdenshjørner; forskellen ligger i overblikket der genererer vedkommende spørgsmål, relevansen - hvad der vel også nogenlunde karakteriserer Jørgen Leth: ressourcerig (så langt fra frihedsberøvet) og relevant, og så øjeblikkelig tilstede i noget nærværende p.a. en god kontakt til sig selv (modsat ekko-mennesket/papegøjen, der fanget i ydre omstændigheder er tvunget til ukontrolleret at gentage sig), men grundlæggende er der jo roen der kaster masser af humor af sig, alvorens spejl, han er alvorligt ramt af humor...;)

Guld strøget blidt

Guld strøget blidt
tilbage over bjergets
aftenside
jeg ser fugle derude
og skruer blikket tilbage
her er fluer
indrammet i en dæmrende
firkant
længere tilbage
kan jeg ikke se
vil jeg ikke tale om
guld ser jeg
i et svindende strøg
tilbage over bjerget
skygge ser jeg
og om lidt
er bjerget væk

- Jørgen Leth.

Selv er jeg nærmest fortryllet af Samuel Becketts skuende hånd, derfor herligt med lidt frigørelse ved din fortryllelse fra anden side ;)

mvh & rigtig god dag
Simon

Et par af Benny Andersens øjeblikke:

REGNEN

Regnen undergraver sten
men du balancerer kækt
på toppen af dit spejlbillede.
Vejen er lang og buet som en bogryg.

Regnen bøjer sig over dit rige, mørke hår
og hvisker: natten, natten, havet - -
Men du redder dig hastigt op i bussen
og dit billede synker til bunds.

Vejen ligger buet og blank
som en bog der lige er lukket.

*

ØJEBLIKKE

Natsværmere, tørre dråber af mørke
slår mod lampeskærmen,
smuldrer sig mod lyset.
En dumper ned i dit dybe hår.
Du ved ikke det er mig
men lukker mig medlidende ud igen
til flagermus og ugler.

_ _ _

Du lærer mig at svømme,
du crawler i det grønne vand,
jeg i det tørre sand.
Strømmen fører dig bort,
men lige til det sidste
vinker du anerkendende til mig
der spræller på stedet som et spidet frø.

_ _ _

Du viser dig i butiksruden
da jeg ser på overfrakke.
To gange vender jeg mig om,
men der er kun hvepsene under træet,
døende af kulde.
Tredje gang behersker jeg mig
og tilbeder din vakre afglans.

_ _ _

Vi plukker røde glatte bær,
jeg nipper dem af din hånd,
da hornsignalet river stilheden op.
Nu må jeg gå! Jeg må løbe!
Vinder dækker lyden til,
Men dit ansigt er gråt i solen.

_ _ _

Vi kommer gående mog hinanden,
blege og forjagede,
på hver sin skinne.
Det støvregner,
graner dufter mørkt da vi mødes
og togets rystelser gnaver under foden,
men vi smiler: her vil vi være,
nu har vi tid nok!

- Benny Andersen.

mvh
Simon