Fra letters of Samuel Beckett 1929-1940:


DORTMUNDER

In the magic the Homer dusk
past the red spire of sanctuary
I null and she royal hulk
hasten to the violet lamp to the thin K'in music of the bawd.
She stands stands before me in the bright stall
sustaining the jade splinters
the scarred signaculum of purity quiet
the eyes the eyes black till the plagal east
shall resolve the long night phrase.
Then as a scroll, folded,
and the glory of her dissolution enlarged
in me. Habbakuk, mard of all sinners.
Schopenhauer is dead and the bawd
puts her lute away.

*

MOLY

The lips of her desire are grey
and parted like a silk loop
threatening
a slight wanton wound.
She preys wearily
on sensitive wild things
proud to be torn
by the grave crouch of her beauty.
But she will die and her snare
tendered så patiently
to my vigilant sorrow
will break and hang
in a pitiful crescent.

*

ECHO's BONES

asylum under my tread all this day
their muffled revels as the flesh breaks
breaking without fear or favour wind
the gantelope of sense and nonsense run
taken by the worms for what they are.

- Samuel Beckett, 1934.

Sluttelig - måske i mellemtiden: Waiting for Godot af Samuel Beckett:
https://www.youtube.com/watch?v=FqpjddXaw4E
https://www.youtube.com/watch?v=XiTr7n8kPac

mvh
Simon

Søndagskoncerten - en tur i Colosseum: https://www.youtube.com/watch?v=eKrSnZ6Gsso

Fra det gamle Rockpalast, en lige så vidunderlig koncert med troldmændene & konen!
https://www.youtube.com/watch?v=HZNM2Ki42T8

mvh
Simon
NB! Vær opmærksom på pludselig at få reklamelort i hovedet!

Ikke så få har Borges poesi i sig på usynlige hylder, den levende stemme fra en nu afdød - som han selv lod sig formulere, og afskrev sig håndens snirkler:

Mine bøger

Mine bøger (som ikke ved at jeg eksisterer)
er lige så meget del af mig som dette ansigt
med grå tindinger og grå øjne
som jeg forgæves søger i spejlene
og som jeg stryger med den hule hånd.
Ikke uden en vis bitter logik
tænker jeg at de væsentlige ord
som udtrykker mig er på de sider
som ikke ved hvem jeg er, ikke på dem jeg har
skrevet.
Desto bedre. De dødes stemmer
skal formulere mig for altid.

*

En blind

Jeg ved ikke af hvilket ansigt jeg blir set
når jeg ser ind i spejlets ansigt dér;
jeg ved ikke hvilken gammel mand der lurer i
dets skær
i stille raseri og meget træt.
Min hånd udforsker langsomt mine træk
usynlige i min skygge. Et lysglimt når
mig. Jeg har akkurat skimtet dit hår
af aske eller gyldent stadigvæk.
Jeg gentar at jeg kun har mistet det
som udgør tingenes tolle udvendighed,
ord af John Milton som jeg trøster mig ved,
men jeg savner bogstaverne og roserne.
Jeg tænker: hvis jeg kunne se mit ansigt her
i denne sære aften vidste jeg hvem jeg er.

- Borges.

mvh
Simon

Race

En lys grå gul burmeserinde:
Lysere end min café-au-lait.
Lige skikkelse, så spinkle
underarme,
og med sin vilde høje pande
en sydlig Buddha, bag de store
øjenlåg og dybt sænkede
sorte små pupiller.
Hun hviler i en blå sommerfugl-stol,
og hendes fingergestus
er de røde skyggespilfigurers.
Øjenbrynsbuerne er halvt usynlige.
Et lige blik.
På nært hold inde, og forbi:
dette magre oliede krigeransigt.

- Jørgen Sonne.

close-down

metafysikken har gode stunder
de blå mærker blir både gule og grønne
imellem linjerne står der en masse
det ved enhver

den frie verden går ind for øget kontrol
og har et kamera skjult bag hvert eneste digt
så de kender månens og punktummets bagside
når det en dag er kommet så vidt

alle gader udmunder i sort forrådnelse
hvis de da ikke er spærret af politi
eller på anden måde ender blindt
i en domkirke fx

det ene øjeblik tar faktisk det næste med sig
og snart kan man ikke huske hvor gammel man selv var

dog stadig må jeg beundre kapitalismen
ikke mindst for dens evne til at beskytte forbryderne
mod de små i samfundet

hvad kan det ikke udvikle sig til efterhånden

faldet (døden) tar nålen med sig i faldet
og når aldrig at angribe sin position

- Peter Poulsen.

mvh
Simon

Lidt til humøret fra Piet Hein - som jeg altid forestiller mig ham, liggende i sengen med armen under nakken mens der i loftet ridses linjer:

Vi verdenscentre
filosofisk gruk

At jeg er universets midte,
er ingen hazarderet dom.
Jeg slutter mig rent logisk til det.
For resten er jo udenom

*

Meditation
Under et anfald af mystisk oplevelse

Der er ikke form og forskel.
Der findes ikke forandring.
Jeg hviler i verdens midte,
hverken let eller tungt,
mens tiden, den rette linie,
urokkeligt rinder - på vandring
gennem alverdens eneste
archimediske punkt.

- Piet Hein.

mvh
Simon
P.s.: Kommende foredrag der måske ku' ha' interesse:
http://www.kierkegaardselskabet.dk/