0
registrerede
818
gæster og
172
søgemaskiner online. |
Key:
Admin,
Global Mod,
Mod
|
|
|
#28454 - 27/10/2019 13:50
Re: Mellemrummet
[Re: RoseMarie]
|
veteran
|
Registeret: 04/04/2008
Indlæg: 4683
|
|
Hej RM..
Stormen var vist et himmelsk pust i sivene, hvor nu solen stirrer betaget på de blufærdige træer - og hvor vidunderligt, atter at få hele palettens farvespil serveret på så nisselig vis, og vandre mellem nedfaldne blade, når de da ikke skjuler vovsers efterladenskaber, suk! Har den julegeneralinde mon tal på dagene før jul, muligvis i form af et afklippet målebånd ved siden af køleskabet? Og er familiens allermindste mon allerede i gang med årets julekalender som kunstværk? Der tegner sig skam allerede en livlig juleaktivitet ude i forgrunden, og jeg nemmer fra tanken Hviids varme glögg på tur mellem da forhåbentlig knasende hvide snebunker, på vej hjemover mod gensynet af årets Fanny & Alexander, der bestemt ikke må misses. Her er det jo de gode gaver kommer ind på scenen, som halvstore, rektangulære pakker med farvede bånd, som naturligvis ikke en kæft vil drømme om at afsløre ér en bog - og nu vi ér der, ved natbordet, der selvfølgelig også ska' beriges på gavevis, og muligvis med Erland Josephsons Sanningslekar - her varmt anbefalet..;)
mvh & goherlig søndag.. Nissen - som desuden anbefaler at holde rødderne varme, så tuden ikke løber sin vej!
Redigeret af Simon (27/10/2019 13:54)
|
Top
|
Svar
Citer
|
|
|
#28471 - 31/10/2019 08:16
Re: Mellemrummet
[Re: RoseMarie]
|
veteran
|
Registeret: 04/04/2008
Indlæg: 4683
|
|
I mørket, den blinde Borges fiktioner, fortællinger og fabler om en paradoksal verden at færdes i – en fantastisk lyrik og poesi, efterladt os:
Aske
Et værelse på et hotel, som alle andre. Timen uden metafor, siestaen som opløser og mister os. Det elementære vands liflighed i svælget. Den svagt lysende tåge som omgiver de blinde, nat og dag. Adressen på en som måske er død. Spredningen af søvnen og af drømmene. For vore fødder en vag Rhin eller Rhóne. Et ubehag som allerede er forbi. Disse ting for ubetydelige til verset.
*
On his Blindness
Efter alle de år er der kun en lysende bræmme af tåge som ligger rundt omkring og reducerer tingene til en ting farve- og formløs. Næsten som en idé. Den vældige, den elementære nat og den myldrende dag er denne dubiøse bræmme af lys som ikke lader sig opløse og som ligger på lur hver morgen. At se et ansigt er min drøm. Jeg vil aldrig blive fortrolig med encyklopædien, aldrig føle denne glæde ved bøger i hånden, aldrig genkende de høje fugle og månens gyldne skive. For andre er der hele universet; for mig tusmørket, arbejdet med verset.
- Borges.
mvh Simon
|
Top
|
Svar
Citer
|
|
|
annonce
|
|